Ingen superhelte – bare et stort, klassisk drama
Ingen multiverse, ingen spektakulære specialeffekter. Illusions perdues, baseret på Balzacs roman, har ligget på Netflix siden marts – og både kritikere og seere er vilde med den. Filmen satser alt på fortælling, skuespil og storslåede kulisser.
Fra en lille provinsBy til det nådesløse Paris
Handlingen udspiller sig i Frankrig i første halvdel af 1800-tallet. I centrum står Lucien de Rubempré, en ung digter fra Angoulême. Han har masser af talent, men ingen penge, intet navn og næsten ingen muligheder. Hans eneste kort på hånden: hans pen og hans ambitioner.
I sin fødeby bliver han tæt knyttet til Louise de Bargeton, en aristokrat der tror på hans poesi og opmuntrer ham til at se ud over horisonten. Gennem hende ender han i Paris, den by hvor han forventer at finde berømmelse og anerkendelse.
Men i hovedstaden møder han ikke noget romantisk kunstnerparadis. I stedet finder han et labyrint af salonpolitik, jalousi og pengebegær. Han lærer den flamboyante journalist Étienne Lousteau at kende, som tager ham med bag kulisserne i pressen, teaterverdenen og det litterære miljø.
Illusions perdues tegner et samfund, hvor alt tilsyneladende er til salg: anmeldelser, omdømmer, kærlighed og endda politiske valg.
Lucien opdager, at en rosende avisanmeldelse ganske enkelt kan købes for det rette beløb, og at moralske principper ofte betragtes som en byrde. Hans hurtige opstigning i anmeldelsernes og salonernes verden sker hånd i hånd med et gradvist tab af hans oprindelige idealer.
Balzac – fortalt med en moderne series tempo
Filmen bygger på Honoré de Balzacs roman af samme navn, der er en del af hans store cyklus La Comédie humaine. Instruktør Xavier Giannoli vælger ikke en tam kostumedramatilgang, men skaber en energisk filmatisering med fart, humor og skarpe dialoger.
Intrigen kredser om temaer, der føles overraskende aktuelle:
- mediernes og meningsdannernes magt
- hvordan penge og indflydelse styrer indholdet i aviser og tidsskrifter
- fristelsen til at bytte principper ud med status
- kontrasten mellem provinsen og hovedstaden
- prisen du betaler for social opstigning
Mange seere genkender mekanismer i filmen, der stadig er i spil i dag: fra sponsorerede artikler til opdigtede skandaler. Filmen viser, hvordan anmeldere, teaterdirektører, politikere og forlagsfolk holder hinanden i et jerngreb – mens publikum i det store hele blot er tilskuere.
Stærk cast og en imponerende produktion
Benjamin Voisin spiller Lucien de Rubempré som en blanding af afvæbnende følsomhed og grænseløs ambition. Cécile de France giver liv til Louise de Bargeton, der balancerer mellem sociale konventioner og en oprigtig beundring for den unge digter.
Vincent Lacoste portrætterer Étienne Lousteau som en charmerende opportunist, der præcis ved, hvordan han kan bøje den offentlige mening. Derudover optræder blandt andre Xavier Dolan, Jeanne Balibar og Gérard Depardieu i markante birolle. Deres karakterer repræsenterer forskellige magtcentre i datidens Paris: forlagsfolk, teaterchefer, adelige beskyttere og velhavende forretningsmænd.
| Element | Hvad skiller sig ud? |
|---|---|
| Skuespil | Nuanceret, stærk kemi mellem hovedrollerne |
| Instruktion | Tydelig spændingskurve, smidig klipning, skarp fokus på magtspillet |
| Kulisser | Travle redaktionslokaler, røgfyldte teatre, overdådige saloner |
| Kostumer | Detaljeret tøj der øjeblikkeligt afslører social status |
| Dialoger | Vittige, kyniske og ofte smerteligt præcise |
Syv César-priser og ros fra internationale festivaler
Ved César-uddelingen i 2022 blev Illusions perdues en af de store vindere. Filmen løb med syv priser, herunder César for bedste film. Også fotografiet, kostumerne, produktionsdesignet og manuskriptet blev hædret. Benjamin Voisins og Vincent Lacostes præstationer fik ligeledes særlig anerkendelse.
Filmen havde verdenspremiere på den prestigefyldte Mostra di Venezia, hvor den skilte sig ud med sin kombination af klassisk litteratur og moderne fortælleform. Internationale kritikere beskrev den som et medrivende kostumedrama, der føles overraskende nutidigt – særligt på grund af vægten på informationsmanipulation og pressens rolle.
Med syv César-priser hører Illusions perdues til blandt de store franske film de seneste år – og nu er den let tilgængelig via streaming.
Publikum reagerer begejstret med høje karakterer og stærk mund-til-mund
Det er ikke kun kritikerne, der er imponerede. På filmplatforme scorer filmen højt med mange femstjernede anmeldelser. Seere beskriver den som "imponerende", "uforglemmelig" og "smertefuldt genkendelig i en tid med sociale medier og clickbait".
Reaktionerne fremhæver især filmens mange lag: Illusions perdues fungerer samtidig som historisk fortælling, karakterstudie og skarp mediebetragning. Tonen skifter smidig mellem humor, satire og tragedie, så de godt to timers spilletid aldrig føles tunge.
Derfor fungerer denne film så godt på Netflix
For Netflix-seere, der er vant til lange serier, føles filmen næsten som en hel sæson i ét stræk. Handlingstrådene om kærlighed, venskab, forræderi og karriere løber på flere niveauer sideløbende – noget der minder stærkt om moderne prestige-serier.
Nyttigt hvis du er i tvivl om, hvorvidt titlen er noget for dig:
- Kan du lide serier som Peaky Blinders eller politiske dramaer, bare i historisk setting? Så er der gode chancer for, at dette appellerer til dig.
- Er du fan af kostumedramaer med megen opmærksomhed på detaljer, à la Joe Wrights film? Så er dette et oplagt næste stop.
- Interesserer du dig for medier, journalistik eller anmeldelsernes magt? Filmen viser et tidligt stadie af mekanismer, der stadig er i spil i dag.
Balzac for dem, der aldrig har læst Balzac
Mange forbinder Balzac med "svær" litteratur – tykke romaner fra det 19. århundrede. En filmatisering som Illusions perdues river dette støvede image fuldstændig ned. Filmen viser, at temaerne i hans forfatterskab er bemærkelsesværdigt tidløse: unge mennesker der vil til tops, en by der lover muligheder men sjældent tilgiver fejl, og et samfund hvor penge sætter dagsordenen.
For dem der bagefter bliver nysgerrige på bogen, er filmen et tilgængeligt springbræt. De store linjer i historien er genkendelige, men instruktør Giannoli har skåret visse handlingstråde fra og skærpet andre for at holde den filmiske spændingskurve klar.
Medier, magt og manipulation: derfor føles det så aktuelt
Det mest tankevækkende ved Illusions perdues er måske den måde, filmen illustrerer, hvordan nyheder og meninger skabes. I det 19. århundrede skete det via aviser og plakater – i dag via algoritmer og feeds. Men den underliggende logik ligner til forveksling hinanden.
Filmen viser eksempelvis, hvordan:
- teaterstykker bevidst ophøjes eller nedgøres for at tilfredsstille bestemte grupper
- virksomheder betaler for positiv omtale, uden at offentligheden ved det
- personer løftes op til stjernestatus og lige så hurtigt rives ned igen
Den der tænker lidt over det efter rulleteksterne, genkender måske de samme mekanismer i nutidens influencer-marketing, sponsoreret indhold og politiske kampagner. Det giver filmen et ekstra lag, der rækker langt ud over de smukke kjoler og salonerne.
For seere der gerne vil fylde deres Netflix-aften med noget, der både er spektakulært at se på og intellektuelt stimulerende, er Illusions perdues et opsigtsvækkende stærkt valg. Det er et kostumedrama, der ikke blot kigger tilbage i historien, men skarpt viser, hvor tæt på den fortid faktisk stadig føles.
