Du behøver slet ikke at analysere ansigtsudtryk, lytte til tonefald eller kende situationens baggrund for at vurdere et andet menneske. Det er ofte fuldstændig tilstrækkeligt at observere kroppens bevægelser. Måden armene svinger på, den generelle skridtlængde, og hvorvidt personen retter sig op eller falder sammen, afslører utroligt meget om det indre følelsesliv.
Et opsigtsvækkende studie fra Kjóta peger på, at menneskehjernen altid har benyttet netop denne metode til ubevidst at aflæse fremmede på gaden. Forskere fra japanske Institut pokročilých telekomunikací har nemlig opdaget, at selve den fysiske gang sladrer langt mere præcist om vores følelsesmæssige tilstand end vores ansigtsmimik.
I dagligdagen går de fleste ellers ud fra, at sindsstemninger er lettest at aflæse i ansigtet, hvor et smil betyder glæde og rynkede bryn signalerer vrede. Det japanske forskerhold har imidlertid dokumenteret, at vores led og muskler taler et endnu tydeligere sprog under en helt almindelig gåtur. Denne fascinerende opdagelse rækker langt ud over almindelig psykologi og kan få afgørende betydning for fremtidens sikkerhedsteknologi.
Under det omtalte forsøg blev en række skuespillere udstyret med særlige reflekssensorer, der bedst kendes fra filmbranchens avancerede motion capture-systemer. Deltagerne blev bedt om at spadsere naturligt rundt i et stort lokale, mens de mentalt genkaldte sig meget intense følelser som ekstrem frygt, raseri eller euforisk glæde. Testpersonerne, der kiggede med på skærme, kunne hverken se ansigter, tøj eller kropskonturer, men udelukkende følge lysende prikker, der markerede vigtige led som håndled, albuer, knæ, hofter og ankler.
Kroppens bevægelser afslører mere end dit ansigt
Til trods for den fuldstændige mangel på visuelle detaljer kunne iagttagerne uden problemer gennemskue skuespillernes præcise sindstilstand. Det viste sig, at forsøgspersonerne utroligt træfsikkert kunne skelne mellem vrede, frygt og glæde udelukkende ud fra lysprikkernes særlige mønstre. Denne markante evne beviser, at vores hjerne helt automatisk analyserer andres gangart for lynhurtigt at foretage en instinktiv vurdering af potentiel fare.
Det mest bemærkelsesværdige ved den omfattende undersøgelse var kontrasten mellem en helt rolig persons gang og bevægelserne hos en person i en aggressiv tilstand. Her identificerede forskerne ét altafgørende parameter: udsvingets størrelse. Når et menneske er frustreret, vredt eller direkte klar til konfrontation, vil hele kroppens bevægelsesapparat simpelthen forsøge at fylde markant mere i rummet.
Fagfolkene fra Institut pokročilých telekomunikací kortlagde følgende tydelige karakteristika ved en fjendtlig og aggressiv gang:
- Armene svinger i store, fremtrædende pendulbevægelser
- Skridtene bliver betydeligt længere og langt mere energiske
- Benene kastes kraftfuldt fremad, som om personen vil underlægge sig terrænet
- Brystkassen skydes aggressivt frem, mens skulderpartiet åbnes op
- Den samlede bevægelsesamplitude i samtlige lemmer øges mærkbart
- Hele kropsholdningen kræver og tager mere plads end ved et neutralt udgangspunkt
Hvis en person derimod er bange, stresset eller trist, reagerer den menneskelige organisme stik modsat. Bevægelserne bliver pludselig meget forsigtige og indadvendte. Sk
