Koldt i stuen selv med termostaten på 20 grader
Trækvind i opholdsstuen, en energiregning der bare bliver ved med at stige, og varmen der kører for fuld skrue i dagevis – det kender rigtig mange husstande alt for godt. Alligevel er løsningen sjældent dyre nye vinduesrammer eller tredobbelt glas.
Ofte ligger svaret i en lille, billig detalje, som næsten ingen nogensinde skænker en tanke.
Derfor fryser du stadig, selv når termostaten viser 20 grader
Temperaturen på termostaten fortæller dig langtfra hele sandheden. Du kan sagtens have opvarmet rummet til 20 grader og stadig føle dig kold. Det skyldes det såkaldte koldluftsnedfaldsfænomen: kold luft fra et koldt vindue synker ned mod gulvet og får omgivelserne til at føles koldere, end målingen egentlig antyder.
Mange reagerer instinktivt ved at skrue op for varmen. Kedlen arbejder hårdere, men komforten forbedres næsten ikke. Varmen forsvinder simpelthen ud gennem sprækker omkring vinduer og døre.
Blot et par millimeters åbning mellem vindue og karm kan koste dig adskillige hundrede kroner om året i varmeudgifter.
Disse små utætheder skaber en konstant luftstrøm ind og ud af boligen. Du opvarmer i praksis ikke kun dit hjem, men også gaden udenfor. I en tid hvor energipriserne fortsat svinger, er det hele værd at gå målrettet efter de steder, hvor trækvinden trænger ind.
Den egentlige synder: slidte vinduesgummier og utætheder
Et vindue åbnes og lukkes hundredvis af gange om året. Sol, frost, fugt og snavs gør resten. De gummi- eller skumgummilister, der sidder rundt om vinduesrammen – de såkaldte tætningslister – slides gradvist ned.
De tørrer ud, hærder eller revner. Resultatet er, at listen ikke længere springer tilbage, forbliver fladtrykt og ikke lukker ordentligt til. Der opstår en spalte på blot nogle få millimeter. Du kan næsten ikke se den, men du kan bestemt mærke den.
Isoleringen i et helt rum kan afhænge af en simpel tætningsliste til et par kroner.
Netop dér ligger tricket: for et beløb svarende til en simpel frokost kan du udbedre disse trækkilder og mærkbart forbedre din boligs isolering.
Papirark-testen: på ét minut ved du, om dine vinduer er utætte
Du behøver hverken et varmekamera eller en energirådgiver for at foretage et første tjek. Med et enkelt trick kan du hurtigt afgøre, om vinduesgummierne stadig lukker ordentligt til: papirark-testen.
Sådan udfører du testen
- Åbn vinduet helt.
- Læg et A4-ark papir på vindueskarmen, så halvdelen er indenfor og halvdelen udenfor.
- Luk vinduet og lås det som normalt.
- Træk forsigtigt i arket.
Glider papiret nemt ud uden nævneværdig modstand? Så lukker vinduet ikke tæt nok på det sted. Sidder arket fast eller revner det, når du trækker, betyder det, at vinduet presser tilstrækkeligt mod listen, og at spalten der er minimal.
Gå hele vejen rundt om vinduesrammen og gentag testen flere steder. På den måde laver du et slags "trækluft-kort" over din karm. De svage punkter er præcis der, hvor du med minimal indsats kan hente den største gevinst.
Hvilken type tætningsliste passer til dit vindue?
I byggemarkedet ser du ofte reoler fyldt med ruller, der er mærket med bogstaverne E, P og D. Disse bogstaver henviser til listens profil og dermed til, hvilken spaltebredde den er egnet til at tætte.
| Profil | Egnet spalte | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| E-profil | ca. 1 til 3,5 mm | Små spalter, relativt nye vinduesrammer |
| P-profil | ca. 2 til 5 mm | Mellemstore spalter ved ældre vinduer |
| D-profil | op til ca. 7 mm | Større åbninger, meget slidte eller gamle karme |
Mål spalten omtrent med en lineal, eller skønsmæssigt under papirark-testen. Tag eventuelt et lille stykke af den gamle liste med i butikken, så du lettere kan sammenligne.
Skum, gummi eller EPDM: hvad skal du vælge?
De billigste tætningslister er ofte lavet af skumgummi med selvklæbende bagside. De kan koste under fem kroner per rulle, men de trykkes relativt hurtigt flade og skal udskiftes efter et par sæsoner.
Gummilister, særligt i materialet EPDM, forbliver langt mere elastiske over tid. De er lidt dyrere, men holder typisk i mange år. Ser man investeringen over flere vintre, er gummi næsten altid det mest fordelagtige valg.
Med en rulle EPDM-tætningsliste til under en tier kan du i mange tilfælde nå rundt om flere vinduer.
Forberedelse: rengøring afgør 90 procent af resultatet
Det giver meget lidt mening at klæbe en ny liste på en snavset overflade. Smuds, gamle limerester og støv reducerer hæftekraften og får listen til at slippe hurtigt igen.
- Fjern først den gamle liste helt med en spartel eller en skarp kniv.
- Vær forsigtig med ikke at beskadige karmen, især ved trævinduer.
- Rengør herefter underlaget grundigt med en klud og lidt rødsprit eller et mildt rengøringsmiddel.
- Lad alt tørre helt, inden du monterer den nye liste.
Dette trin tager sommetider længere tid end selve påsætningen. Men denne grundighed betaler sig i form af en langt længere levetid, så du ikke behøver gentage arbejdet lige så ofte.
Montering af tætningsliste: roligt arbejde giver det bedste resultat
Selv den mindst håndværksmæssigt begavede kan montere en tætningsliste med lidt tålmodighed. Det vigtigste er: ingen hastværk, og stræk ikke listen for hårdt under monteringen.
Fremgangsmåde ved selvklæbende lister
- Start i et hjørne og arbejd i én retning langs karmen.
- Afpil beskyttelsesfolien fra klæbelaget lidt ad gangen.
- Tryk listen godt til med tommelfingeren uden at strække den.
- Skær listen af i hjørnerne med et rent snit og sørg for, at enderne slutter tæt til hinanden.
Ved lister, der trykkes ind i en fuge eller påføres med en fugemasse, følger du anvisningerne på emballagen. Vær særligt opmærksom på, at tykkelsen er ens hele vejen rundt. For tykke lister kan medføre, at vinduet lukker dårligt eller endda bliver skævt.
Luk vinduet et par gange langsomt efter monteringen for at mærke, om det glider let i og slutter tæt overalt.
De første par dage er det klogt at betjene vinduer og døre med lidt ekstra forsigtighed. Klæbelaget får derved tid til at hæfte sig ordentligt fast.
Hvad giver det i komfort og på energiregningen?
Den, der omhyggeligt tætner alle sprækker omkring vinduer og yderdøre, mærker ofte en forskel med det samme. Det kendte kolde lufttræk langs anklerne forsvinder, temperaturen i rummet holder sig mere jævn, og varmeanlægget tænder sjældnere.
Alt efter antal vinduer og boligens generelle stand kan besparelsen på gasforbruget udgøre fra få til adskillige procent. For en gennemsnitlig husstand løber det hurtigt op til mange hundrede kroner om året.
Hertil kommer, at et trækfrit hjem simpelthen er rarere at opholde sig i. Mange skruer ubevidst termostaten en grad ned efter sådan et projekt, fordi det indendørs klima føles behageligere. Det slår også betydeligt igennem på besparelsen.
Ekstra tips til endnu større gevinst uden større renovering
Når man allerede er i gang med tætningslister, kan man med fordel tage fat på andre enkle tiltag, der koster lidt men giver meget.
- Tjek brevsprækkelågen og monter om nødvendigt en børste eller en ekstra klap.
- Gå alle yderdøre igennem og sæt passende lister der også.
- Brug tykke gardiner foran vinduer med enkeltglas eller gammelt termoruder.
- Monter radiatorfolie bag radiatorer, der hænger op mod en ydervæg.
Disse tiltag forstærker hinanden gensidigt. Et godt tætnet rum kombineret med gardiner og radiatorfolie holder varmen langt længere. Dit varmeanlæg skal arbejde mindre og slides tilsvarende langsommere.
Vil du dykke endnu dybere ned i emnet, kan en simpel energimåler eller en smart termostat give dig konkret indsigt i forbruget før og efter tætningsarbejdet. Så ser du sort på hvidt, hvad et par ruller tætningsliste til under en tier kan gøre for din bolig – og fristelsen til at rode med termostaten bliver bare lidt mindre.