Leder du efter en filmaften med stil, intriger og betagende kostumer?
Netflix tilføjer nu en hyldet fransk bogfilmatisering til sit katalog. Og den er absolut værd at sætte tid af til.
Dagene er stadig grå, aftenerne lange, og sofaen kalder langt mere end terrassen. For dem, der helst bruger weekenden på en stærk film frem for en våd gåtur, er der godt nyt: Illusions perdues — en storstilet litteraturfilmatisering med hele syv César-priser, heriblandt Bedste film — har nu fundet vej til Netflix.
Fra klassiker på boghylden til spektakel på skærmen
Illusions perdues bygger på Honoré de Balzacs roman af samme navn. Balzac regnes som en af det nittende århundredes vigtigste forfattere, og romanen indgår i det monumentale værk La Comédie humaine, hvori han dissekerer det franske samfund med en skarphed, der stadig føles overraskende aktuel.
Filmen tager bogens kerne — en ung, ambitiøs digters opgang og fald — og omsætter den til en medrivende kostumefilm fyldt med tempo, humor og bid. Instruktør Xavier Giannoli vælger bevidst ikke den støvede, ærbødige tilgang, men skaber i stedet en levende og næsten moderne fortolkning af Balzacs verden.
Alliancer, sladder og ren pengegriskhed styrer karriererne — ikke talentet. Det er præcis dét, der gør denne film så genkendelig i 2026.
Historien: en digter, Paris og en hård lektion i forfængelighed
Handlingen udspiller sig i Frankrig under Restaurationen i første halvdel af det nittende århundrede. I centrum står Lucien de Rubempré, en ung og begavet digter fra Angoulême. Han skriver godt, tænker stort — men har hverken penge, navn eller indflydelse.
Hans forhold til Louise de Bargeton, en gift aristokrat der beundrer hans talent, åbner døren til Paris. I hovedstaden forventer Lucien et paradis af kunst og litteratur. I stedet støder han på en by, hvor berømmelse først og fremmest handler om forbindelser, tjenester og manipulation. Via den charmerende og kyniske journalist Étienne Lousteau får han et kig bag kulisserne i journalistikken.
- Aviser sælger positive anmeldelser til den højestbydende
- Teaterstykker erklæres "succes" eller "fiasko" på kommando
- Politik, erhvervsliv og presse er tæt filtret sammen
- Venskab og loyalitet har en pris
Lucien begynder at arbejde som kritiker og klatrer lynhurtigt op i det sociale hierarki. Fester, pragtfulde saloner og indflydelsesrige bekendtskaber virker pludselig inden for rækkevidde. Men jo højere han stiger, jo mere mister han sig selv i et spil af skin, korruption og forræderi. Hans idealer smuldrer, mens han lader sig rive med af et system, hvor alt er en handelsvare — selv omdømmer og følelser.
Stjernebesætning og storstilede produktion
Xavier Giannoli, der blandt andet kendes fra Marguerite, tænker stort. Alene rollelisten læser som et hvem er hvem i nutidig fransk film:
| Skuespiller | Rolle |
|---|---|
| Benjamin Voisin | Lucien de Rubempré, den unge digter |
| Cécile de France | Louise de Bargeton, aristokrat og beskytterinde |
| Vincent Lacoste | Étienne Lousteau, snu journalist |
| Xavier Dolan | Indflydelsesrig pariser i det litterære miljø |
| Gérard Depardieu | Forlægger med større interesse i profit end i litteratur |
Filmen er eksemplarisk i sin udsmykning: rigt detaljerede interiører, travle trykkerier, røgfyldte teatre, muddrede gader og saloner af silke og kniplinger. Kostumer og kulisser er ikke blot baggrund — de er en aktiv del af fortællingen. Pragt og overdådighed viser med al tydelighed, hvad der står på spil for den, der vil have del i denne verden.
César-juryen hylede filmen i 2022 med syv priser, herunder Bedste film, Bedste adaptation samt priser for kostumer, fotografering og scenografi.
Hvordan blev filmen modtaget?
Da Illusions perdues havde dansk biografpremiere i 2021, var de franske anmeldere næsten enstemmigt begejstrede. Filmen fik sin internationale debut på filmfestivalen i Venedig og voksede hurtigt til en publikumsfavorit.
På den franske platform Allociné scorer filmen gennemsnitligt 4,3 ud af 5 baseret på seeeranmeldelser. Publikum roser især de stærke præstationer og den måde, en nittende-århundredes fortælling pludselig føles som en skarp analyse af vores egen mediekultur.
Mange reaktioner kalder det "en storslået filmatisering", og Benjamin Voisin fremhæves som den rolle, der endeligt bekræfter hans gennembrud. Vincent Lacoste høster ligeledes ros for sin blanding af charme og moralsk tomhed, der gør journalistikken både forlokkende og foruroligende.
Derfor føles denne kostumefilm så aktuel i dag
Selv om historien udspiller sig i en tid med hestevogne og stearinlys, ligger temaerne overraskende tæt på nutiden. Vi ser, hvordan anmeldelser købes, teaterforestillinger pumpet op kunstigt, og negative artikler bruges som våben til at underminere konkurrenter.
Den, der er vant til diskussioner om fake news, sponsoreret indhold og de sociale mediers magt, vil genkende meget i Balzacs verden. Avisernes magtposition i det nittende århundrede minder mistænkeligt meget om de store platformes indflydelse i dag.
- Annoncørernes pres på redaktionen
- Klik og spektakel frem for substans
- Tendensen til at løfte eller knuse personer med én enkelt artikel
- Sammensmeltningen af meninger, markedsføring og nyheder
Netop fordi Giannoli fortæller historien stramt og dynamisk, træder disse paralleller særlig tydeligt frem. Det er ingen støvet litteraturlektion, men snarere et historisk spejl for det nuværende medielandskab.
Hvem er Illusions perdues en anbefaling til?
Filmen henvender sig ikke kun til litteraturelskere eller Balzac-kendere. Den fungerer også glimrende som medrivende drama for enhver, der holder af store fortællinger og moralske dilemmaer. Spilletiden er solid, men takket være den hurtige klipning, skarpe dialoger og de konstante sociale spændinger føles filmen sjældent langtrukken.
Den, der normalt primært rækker ud efter nutidige thrillere eller krimiserier, får her noget anderledes — men ikke nødvendigvis roligere. Magtkampen udspiller sig i saloner og avisredaktioner frem for i mørke baggyder, men intrigerne er mindst lige så giftige.
Et par begreber kort forklaret
Hvad er César-priserne?
César-priserne omtales ofte som de "franske Oscars". Det er Frankrigs vigtigste filmpris, der uddeles årligt af Académie des arts et techniques du cinéma. At Illusions perdues vandt syv stykker, understreger, at filmen vurderes ekstraordinært højt — både kunstnerisk og teknisk.
Hvad betyder "kostumefilm"?
En kostumefilm er en produktion, der udspiller sig i en anden epoke end nutiden, og hvor tøj, frisurer og dekoration gengiver den pågældende periodes stil. Her drejer det sig om Frankrig i det nittende århundrede. Sådanne film kræver ofte et stort budget, fordi alt — fra hat til porcelæn — skal stemme overens med tiden.
Et praktisk tip til din Netflix-aften
Vil du reservere filmen til en lørdagsaften, er det værd at huske, at den kommer bedst til sin ret, når du virkelig sætter dig ned og giver den din fulde opmærksomhed. Dette er ikke en film til halvt at følge med i, mens telefonen konstant forstyrrer. Med de mange karakterer og de politiske og journalistiske spil hjælper det at følge de første tre kvarter nøje — derefter tager dramaet selv fat.
For den, der ønsker noget mere end den gennemsnitlige streamingtitel, er Illusions perdues' ankomst til Netflix en kærkommen overraskelse. Du får en pragtfuld kostumefilm, et skarpt blik på magt og medier og en klassisk fortælling om ambition, der føles påfaldende velkendt i en tid af algoritmer og opmærksomhedsøkonomi.
