Et enkelt etiket-trick kan reducere din kviksølveksponering markant
En international undersøgelse af dåsetun viser, at hvert eneste testede dåse indeholdt spor af kviksølv – nogle gange i overraskende høje mængder. Det betyder dog ikke, at du skal droppe din yndlingspastaret eller tonsandwich: eksperter forklarer præcis, hvilken slags tun du bør vælge, og hvilken du med fordel kan undgå.
Undersøgelsen: Kviksølv i hver eneste dåse
NGO'en Bloom og forbrugerorganisationen Foodwatch fik analyseret 148 dåser tun fra forskellige europæiske lande. I samtlige prøver blev der fundet kviksølv – et tungmetal, der ophobes gradvist i kroppen over tid.
Den højeste målte værdi lå omkring 3,9 milligram kviksølv pr. kilo tun – langt over, hvad de fleste forbrugere ville forvente af et hverdagsprodukt fra supermarkedet.
Tun er stadig lovligt at sælge inden for de gældende europæiske regler. Grænseværdien for tun er sat til 1 milligram kviksølv pr. kilo fisk, mens de fleste andre fiskearter har en grænse på blot 0,3 milligram pr. kilo. Analyserne viste følgende:
- Cirka 57 % af dåserne overskred grænsen på 0,3 mg/kg
- Omtrent 1 ud af 10 dåser overskred endda grænsen på 1 mg/kg
Hertil kommer, at en portion dåsetun gennemsnitligt indeholder omkring 1,5 gram salt pr. 100 gram fisk. Regelmæssigt forbrug af dåsetun betyder altså ikke kun mere kviksølv, men også et ekstra saltindtag.
Hvorfor indeholder tun så meget kviksølv?
Kviksølv havner i naturen via industri og forbrænding. I vand omdannes det til en giftig form, som optages af små organismer. Disse bliver spist af større fisk, som igen udgør føde for endnu større rovfisk.
Ernæringseksperter forklarer, at kviksølv akkumulerer trin for trin gennem fødekæden. Jo højere en fisk befinder sig i den kæde, desto større mængder kviksølv kan ophobes i muskelvævet. Store rovfisk som tun, sværdfisk og visse hajer befinder sig helt i toppen og bærer derfor ofte de højeste koncentrationer.
Jo større og ældre fisken er, desto længere tid har den haft til at lagre kviksølv i kroppen.
Derfor anbefaler ernæringseksperter ofte mindre, fede fiskearter. De leverer de samme sunde omega-3-fedtsyrer, men indeholder gennemsnitligt færre tungmetaller.
Ikke al tun er ens: Arten gør en enorm forskel
Ordet "tun" på en dåse giver faktisk ret lidt information. Der findes adskillige tunarter med vidt forskellige gennemsnitlige kviksølvindhold, og analyserne viser, at artsvalget har en bemærkelsesværdig stor betydning.
| Tunart | Kendetegn | Gennemsnitligt kviksølvindhold |
|---|---|---|
| Listao (bonito / skipjack) | Mindre, kortere levetid | Omkring 0,2 mg/kg |
| Gulfinnet tun (albacore) | Større, lever længere | Ofte 2–3 gange højere end listao |
| Hvid tun (germon) | Stor rovfisk, høj alder | Ligeledes tydeligt højere end listao |
For folk der spiser dåsetun flere gange om ugen, er den forskel meget mærkbar. Gennem årevis kan den samlede eksponering blive betydeligt højere, hvis man primært spiser de større tunarter.
Det enkle etiket-trick i supermarkedet
En spansk ernæringsekspert anbefaler ikke at udelukke dåsetun fuldstændigt, men opfordrer til at kigge mere kritisk på etiketten. Rådet er bemærkelsesværdigt enkelt – og netop derfor let at fastholde i hverdagen.
Led bevidst efter dåser mærket med tunarten listao i butikshylden, og lad varianter baseret på gulfinnet tun eller hvid tun blive stående oftere.
I mange supermarkeder står den præcise tunart med småt på bagsiden eller siden af dåsen. Eksempler på, hvad der kan stå:
- Listao eller skipjack – gunstigere hvad angår kviksølv
- Gulfinnet tun eller albacore – typisk højere kviksølvindhold
- Hvid tun eller germon – ligeledes højere værdier
Brug et par sekunder ekstra på at tjekke dette. Den der spiser tun ofte, reducerer på den måde gradvist indtaget af tungmetaller – uden at opgive produktet helt.
Sådan begrænser du kviksølvindtaget uden at droppe fisk
Fisk leverer værdifulde næringsstoffer: højkvalitetsprotein, D-vitamin, jod, selen og omega-3-fedtsyrer. Den franske fødevaremyndighed Anses anbefaler, ligesom mange andre europæiske instanser, at spise fisk to gange om ugen – heraf én gang en fed fiskeart.
Anbefalet ugentlig kombination
- Cirka én portion fed fisk (f.eks. laks, sild, makrel eller sardiner)
- Cirka én portion mager fisk (f.eks. torsk, sej, hvilling eller rødspætte)
- Varier så meget som muligt mellem forskellige arter og oprindelse (opdrættet, vildfanget, forskellige fangstområder)
Ved ikke altid at vælge den samme fiskeart spreder du risikoen for eksponering over for et specifikt forurenende stof som kviksølv eller dioxiner.
Hvornår skal du være ekstra forsigtig?
Visse grupper er mere følsomme over for kviksølv – særligt fordi nervesystemet stadig er under udvikling, eller fordi der kan være en direkte effekt på fosteret. Sundhedsmyndigheder giver især disse grupper supplerende råd:
- Gravide kvinder
- Kvinder der ammer
- Børn under tre år
For disse grupper anbefales det at begrænse forbruget af store rovfisk markant. Det gælder ikke kun tun, men også arter som sværdfisk, visse hajer, kejserfisk, stor gedde, rokke og havtaske. De mest forurenede arter som haj, sværdfisk og marlin frarådes ofte fuldstændigt til disse grupper.
Praktiske råd til dit køkkenskab
Den der bruger dåsetun regelmæssigt, kan allerede opnå meget med et par enkle justeringer. Her er nogle konkrete forslag:
- Vælg som standard tun baseret på listao, når du lager op.
- Varier: skift pasta med tun ud med sardiner på brød eller makrel i tomatsauce.
- Vær udover tunarten også opmærksom på saltindholdet pr. 100 gram.
- Brug mindre portioner tun i retterne og suppléer med grøntsager eller bælgfrugter.
Den der for eksempel spiser ét måltid med tun om ugen og resten af ugen vælger anden fisk eller plantebaserede proteinkilder, reducerer allerede den samlede kviksølvbelastning ganske betragteligt.
Hvad gør kviksølv ved kroppen?
Kviksølv er primært et problem for nervesystemet. Den giftige form kan skade hjernen og det centrale nervesystem. Ved langvarig høj eksponering hos voksne kan det medføre koncentrationsbesvær, prikkende fornemmelser i hænder og fødder og i ekstreme tilfælde koordinationsforstyrrelser.
For ufødte og små børn er risiciene større, fordi deres hjerner stadig er i fuld udvikling.
Derfor lægger rådgivende instanser særlig vægt på begrænsning hos gravide og småbørn. En enkelt dåse tun af og til udgør ingen umiddelbar fare for de fleste raske voksne, men årelangt meget hyppigt forbrug af store rovfisk kan føre til en samlet belastning, der bliver for høj.
At finde balancen mellem bekvemmelighed, sundhed og risiko
Dåsetun er og bliver et praktisk produkt: lang holdbarhed, relativt billigt og rigt på protein og omega-3. De nye data om kviksølv ændrer ikke ved denne bekvemmelighed, men kræver blot en smule ekstra opmærksomhed i supermarkedet.
Den der læser etiketten, bevidst vælger tunart og regelmæssigt skifter til andre fiskearter og plantebaserede alternativer, bevarer fordelene ved fisk i kosten, mens indtaget af tungmetaller holdes nede. Små valg ved butikshylden – som at skifte til listao og reducere antallet af tunmåltider om ugen – kan på lang sigt gøre en stor forskel for din samlede kviksølveksponering.
