I det stille forbereder europæiske og japanske rumfartsorganisationer sig på et sjældent møde med et kosmisk objekt, der sniger sig forbi Jorden i farlig nærhed.
I foråret 2028 sætter den fælles mission Ramses kursen mod asteroiden Apophis. Denne stenkæmpe på flere hundrede meters diameter raser i april 2029 forbi vores planet i usædvanlig kort afstand — og giver forskere en næsten enestående mulighed for at observere, hvordan et sådant objekt opfører sig i nærheden af Jorden.
Derfor tiltrækker Apophis så meget opmærksomhed
Apophis blev opdaget i 2004 og skabte dengang betydelig uro i astronomiverdenen. De første beregninger af asteroidens bane viste en lille, men ikke ubetydelig sandsynlighed for, at den i fremtiden kunne ramme Jorden. Det scenarie er nu udelukket for de kommende årtier, men interessen for objektet er kun vokset siden.
Den 13. april 2029 passerer asteroiden Jorden i en afstand af cirka 31.600 kilometer. Det er tættere på end en del af de kommunikationssatellitter, vi dagligt er afhængige af. For befolkningen i store dele af Europa og Afrika vil passagen være synlig med det blotte øje — som et langsomt glidende lyspunkt på nattehimlen.
Apophis kommer i 2029 tættere på Jorden end mange eksisterende satellitter og bliver synlig for millioner af mennesker uden teleskop.
Apophis tilhører gruppen af såkaldte jordkrydserasteroider: himmellegemer, hvis bane omkring Solen skærer Jordens bane. Sådanne objekter prioriteres globalt inden for programmer for planetarisk forsvar. Ikke fordi et nedslagskrater er forventet i morgen, men fordi grundig forberedelse kan spare os for årtier i samlede reaktionstid, hvis en virkelig farlig sten dukker op.
En sten på størrelse med Eiffeltårnet
Apophis er langt fra nogen lille grus. Diameteren anslås til cirka 330 meter — sammenlignelig med højden på Eiffeltårnet. Vægten skønnes til mellem 40 og 50 millioner ton, og asteroiden bevæger sig med en hastighed på omkring 12 kilometer i sekundet. Ved den hastighed ville ethvert kollisionsscenarie have katastrofale konsekvenser.
Hvis et sådant objekt ramte Jorden, ville det skabe et krater på omtrent otte til ti gange asteroidens egen diameter. I Apophis' tilfælde svarer det til et hul på godt 2,5 kilometer i bredden. Rammer asteroiden et ocean, kan det udløse en enorm tsunami med alvorlig skade langs kyster tusindvis af kilometer væk.
- Diameter: cirka 330 meter
- Anslået vægt: 40–50 millioner ton
- Hastighed: cirka 12 km i sekundet
- Afstand til Jorden i 2029: cirka 31.600 km
- Potentielt kraterstørrelse ved nedslag: cirka 2,5 km bredt
De nuværende beregninger viser ingen kollision i 2029, men den tætte passage vil målbart ændre Apophis' bane. Præcis det gør objektet så interessant for forskere, der ønsker at forstå, hvordan en planets tyngdekraft påvirker asteroiders adfærd.
Ramses: andet stort skridt i europæisk rumsikkerhed
Ramses er den anden store mission under Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA's program for rumsikkerhed, som blev iværksat i 2019. Inden for dette program arbejder astronomer og ingeniører sammen om systemer, der kan spore, overvåge og — om nødvendigt — afbøje farlige asteroider.
Missionens to overordnede mål er at lære mere om Apophis' fysiske egenskaber og at forstå, hvordan passagen forbi Jorden ændrer asteroidens indre struktur og fremtidige bane. Den viden skal styrke fremtidige strategier for at afværge rumlegemer på kollisionskurs med vores planet.
Ved at følge Apophis på nært hold i flere måneder får forskerne et reelt testtilfælde for fremtidige afbøjningsmissioner, der en dag måske skal fjerne en ægte trussel.
Sådan forløber rejsen til Apophis
Ramses planlægges opsendt fra den japanske ø Tanegashima i perioden 20. april til 15. maj 2028. ESA og den japanske rumfartsorganisation JAXA deler opgaverne: Europa leverer blandt andet missionens design og en del af instrumenterne, mens Japan stiller opsendelsesinfrastruktur og tekniske systemer om bord på sonden til rådighed.
Efter opsendelsen tager det cirka ti måneder, før sonden når frem til Apophis. Derfra forbliver rumfartøjet i asteroidens nærhed i omkring seks måneder, mens Ramses udfører en serie præcise målinger.
Hvad Ramses præcist skal måle
Sonden medbringer flere videnskabelige instrumenter for at kortlægge Apophis så fuldstændigt som muligt. Det drejer sig om:
- højopløsningskameraer til detaljerede billeder af overfladen
- spektrometre til bestemmelse af stenens kemiske sammensætning
- instrumenter der måler temperatur og varmestrøm
- sensorer til at overvåge asteroidens tyngdefelt og rotation
Ved meget præcist at følge Apophis' bane og rotation kan forskerne direkte observere, hvad Jordens tyngdekraft gør ved asteroiden under og efter passagen. Små revner, forskydninger i overfladelag eller minimale ændringer i rotationshastigheden giver vigtige fingerpeg om den indre struktur.
Hvorfor denne viden betyder noget for fremtidige generationer
Asteroider som Apophis virker fjerne, men udgør på langt sigt en mere reel risiko, end mange forestiller sig. Store nedslag er sjældne, men skaderne er så enorme, at selv en chance på én ud af hundredtusinde tages alvorligt. Med missioner som Ramses opbygger videnskaben et katalog over adfærdsmønstre: hvordan knuses en sten, hvordan reagerer den på tyngdekraft, og hvad gør et lille skub fra en rumsonde ved dens bane på lang sigt?
Den nylige testmission DART fra den amerikanske rumfartsorganisation viste allerede, at en målrettet kollision kan ændre en lille asteroides kurs på en målbar måde. Ramses tilføjer et andet element: adfærden hos en stor jordkrydser under en tæt passage forbi en planet — helt uden menneskelig indgriben.
For mange lyder begreber som jordkrydser og planetarisk forsvar abstrakte. I praksis handler det om en slags civilisationsforsikring. Ligesom diger mod oversvømmelse vil man have teknologien klar, længe før vandet når kanten. Det kræver årtiers observationer, tests og prøvemissioner — og Ramses udgør nu en vigtig brik i det puslespil.
Den, der holder øje med himlen i 2029, vil i dele af Europa og Afrika se en langsomt vandrende lysplet bevæge sig henover himmelhvælvet i løbet af få timer. Bag dette stille skuespil gemmer sig en intensivt forberedt videnskabelig operation. De data, Ramses sender tilbage til Jorden, vil sandsynligvis blive brugt i mange år fremover til at forfine computermodeller og skærpe risikoanalyser for asteroider, vi endnu knap kender.
