Kratos vender tilbage til Sparta – men ikke som fans havde håbet
Den nye PS5-spin-off God of War: Sons of Sparta skaber splittelse i fanbasen. Navnet God of War udløser normalt ekstremt høje forventninger, men Sons of Sparta bliver mødt med mere rynkede bryn end begejstring.
Spillet bevæger sig ind i metroidvania-genren, trækker på seriens græske rødder og satser tungt på nostalgi – men rammer ifølge mange spillere ikke det niveau, man forventer af en stor PlayStation-titel.
Blandede karakterer: pæn score, men lidt entusiasme
Baseret på tilgængelige læseranmeldelser lander God of War: Sons of Sparta på et gennemsnit på 10,4 ud af 20. Det er ingen katastrofe i sig selv, men for en serie der normalt scorer mellem ni og ti, føles det magert.
| Pointinterval | Antal anmeldelser |
|---|---|
| 16 – 20 | 1 |
| 11 – 15 | 5 |
| 6 – 10 | 1 |
| 0 – 5 | 2 |
Reaktionerne svinger bemærkelsesværdigt meget. Enkelte giver spillet en solid karakter og roser gameplayet, mens andre uden tøven deler en bundkarakter ud. Den generelle stemning kan koges ned til: et udmærket tidsfordriv, men ingen titel der løfter franchisen fremad.
Sons of Sparta føles for mange spillere som en rimelig metroidvania – men som det svageste led i hele God of War-serien.
Styrker: nostalgi og solidt metroidvania-design
Tilbage til den græske mytologi
Et af de største plusser ifølge fans er tilbagekomsten til den klassiske græske mytologi. Sons of Sparta lader dig igen bevæge dig blandt kendte fjender, referencer til PS2-delene og locations, der minder om den originale trilogi.
- Genkendelige fjender og tilbageblik til PS2-æraen
- Kratos i spartansk omgivelser med fokus på hans fortid som yngre mand
- En klassisk 2D/2,5D-tilgang der minder om ældre action-platformspil
For spillere der voksede op med de originale God of War-spil, giver det en ordentlig dosis genkendelse. Flere anmeldere fortæller, at netop den nostalgiske følelse trækker dem igennem spillets svagheder.
Solidt og til tider vanedannende gameplay
Strukturmæssigt læner Sons of Sparta sig tydeligt op ad metroidvania-opskriften: et stort sammenhængende kort, nye evner der låser tidligere områder op, og masser af backtracking. Nogle spillere sammenligner endda flowet i kamp og udforskning med titler som Blasphemous.
En del af fællesskabet fremhæver særligt:
- de tilfredsstillende kampe med Kratos, der langsomt bliver stærkere;
- det store kort med mange sidespor og valgfrie missioner;
- en støt progression der især mod slutningen giver en god fornemmelse af magt.
En fan der brugte over tredive timer på spillet og nåede 93% gennemførelse, roser kortets omfang og kalder strukturen "fremragende" for genreentusiaster. Set udelukkende fra et metroidvania-perspektiv finder nogle spillere spillet "en god midterklasse til stærk titel" – når de ser bort fra God of War-navnet.
Svagheder: fortælling, karakterer og identitetskrise
En Kratos der ikke passer ind i lore
Den skarpeste kritik retter sig mod historien og måden Kratos og hans bror Deimos fremstilles på. Fans der kender serien indgående, genkender næsten ikke deres spartanske antihelt.
Flere spillere kalder Sons of Sparta "fortællingsmæssigt overflødig" og beskylder spillet for at mudre den eksisterende God of War-kanon.
Det billede der blev tegnet i tidligere dele – af en hård, grusom general og en problematisk far – erstattes her delvist af en overraskende blød og omsorgsfuld udgave af Kratos. Den unge Kratos og Deimos virker ifølge lore-kendere desuden alt for kampdygtige og erfarne, i betragtning af at de på dette tidspunkt endnu ikke burde have været rigtige veteraner.
Det får spin-offen til at skurre mod tidligere spil som Ghost of Sparta. Flere fans hævder ligefrem, at historien tilføjer lidt og undergraver eksisterende karakterudvikling.
Relationer der aldrig rigtig blomstrer
Forholdet mellem Kratos og Deimos er officielt spillets omdrejningspunkt, men beskrives i flere anmeldelser som underudviklet. Spillet berører interessante temaer som skyld, rivalisering og familiens ære – men arbejder dem kun overfladisk ud.
Andre karakterer som Amara får også bemærkninger. Spillet forsøger at fremstille hende som en stærk kvindelig figur, men spillere finder det sjældent troværdigt hverken i gameplayet eller i centrale scener. Budskabet udtales ifølge dem – det vises aldrig.
Gentagende gameplay og tekniske mangler
Lille variation i kampe og fjender
Selvom grundlaget er fornøjeligt, falder Sons of Sparta i gentagelse over tid – det er en hyppigt hørt klage. Kernemekanikken forbliver stort set uændret, og nye evner ændrer næsten ikke spillestilen.
- Kombinationer og angreb føles allerede kendte efter et par timer;
- fjender vender tilbage i variationer uden store overraskelser;
- bosskampe er ofte overstået hurtigt og efterlader lidt indtryk.
Én anmelder fortæller at den endelige boss blev besejret på under et minut – noget der står i skærende kontrast til de bombastiske kampe serien normalt er kendt for.
Grafik, musik og ydeevne skuffer
Audiovisuelt gør Sons of Sparta heller ikke noget uudsletteligt indtryk. Artdirektionen beskrives af en del spillere som "ikke særlig smuk" eller "flad", med musik der ikke hænger ved. Det er paradoksalt, når man tænker på at tidligere God of War-titler netop blev rost for deres episke orkestrale lydbilleder.
Hertil melder nogle PS5-spillere om ydeevneproblemer. I store, allerede udforsket dele af kortet opstår mærkbare frame-drops – til tider endda midt i kamp. Opdateringer vil sandsynligvis løse noget af det, men for en titel der optræder som first-party-produkt føles det sjusket.
For et spil der sælges som en "next-gen"-oplevelse, kalder flere spillere det grafiske niveau og den tekniske finish skuffende.
God of War-navnet: både en gave og en forbandelse
Mange skuffede reaktioner handler i bund og grund om forventninger. Sons of Sparta er i sin kerne en solid metroidvania, men God of War-navnet hæver uundgåeligt overliggeren. Hvor et ukendt indiespil med samme gameplay måske var blevet varmt modtaget, bliver denne titel sammenlignet med mesterværker som God of War (2018) og Ragnarök.
En del af fællesskabet siger direkte, at spillet "føles for meget som et produkt til at fylde PS5-kataloget" frem for en historie der måtte fortælles. Andre opfordrer til at se spillet som et sideprojekt: den der elsker serien og metroidvania-genren, kan stadig få meget ud af det.
Hvem er God of War: Sons of Sparta egentlig til?
Baseret på de nuværende spillerreaktioner ser Sons of Sparta ud til at henvende sig til en specifik gruppe:
- fans der hungrer efter mere tid i den græske setting og ikke er for strenge med kanon;
- spillere der holder af metroidvania-spil med store kort og masser af tilbagevenden til gamle områder;
- gamers der søger en mere rolig og overskuelig God of War-oplevelse mellem større udgivelser.
Den der netop er vild med den filmiske tilgang i God of War (2018) og Ragnarök – med store følelsesmæssige øjeblikke, lange cutscenes og cinematografisk kamera – risikerer at blive efterladt kold. I Sons of Sparta ligger vægten igen på action-platforming og udforskning frem for storladne spektakelscener.
Hvad er en metroidvania, og hvorfor vælger udviklere det format?
Metroidvania-spil kombinerer typisk action, platforming og udforskning i ét stort, sammenhængende kort. Man starter relativt svag, men låser gradvist evner op der giver adgang til tidligere områder og skjulte stier. Den struktur passer godt til en yngre Kratos under opbygning – selvom mange spillere mener, at udførelsen ikke overbeviser overalt.
For store udgivere er denne type spin-off attraktiv: det kræver mindre budget end et kæmpe AAA-actionspil, men holder alligevel en serie i offentlighedens bevidsthed. Til gengæld kræver et sådant valg, at forventningerne styres ordentligt. Reaktionerne på Sons of Sparta viser præcis, hvad der sker, når markedsføring og virkelighed ikke stemmer overens.
