En lille havefugl med et iøjnefaldende masker
Dagene bliver længere, haverne summer af liv – og så dukker der pludselig en lille blågrå fugl op, der opfører sig helt anderledes end alle de andre. Hvis du i april holder godt øje ved gamle træer, er der en god chance for at møde spætmejsen, der er en fast gæst i skovkanter, frugthaver og overraskende tit i helt almindelige private haver.
Spætmejsen er ingen hverdagsfugl, du bare overser. Den er kompakt bygget med et skarpt næb, en blågrå ryg og en varm orangefarvet bug. Henover øjet løber en tydelig sort stribe – som om den bærer en lille maske.
Den kombination af farver og masken gør den let at genkende, når du først har set den. Den minder lidt om en mejse, men er mere buttet og bevæger sig på en helt anden måde.
Spætmejsen er den eneste havefugl, der ubesværet kan løbe ned ad en træstamme med hovedet nedad.
Mens mejser og spurve klamrer sig til grene, løber spætmejsen langs stammer og tykke grene – vandret, lodret og undertiden helt på hovedet. Dens ben er kraftige, kløerne stærke og krumme, så den bogstaveligt talt klistrer sig fast til barken.
Et kort, skarpt kald som kendetegn
Du hører ofte spætmejsen, før du ser den. Den udsender jævnligt korte, skarpe kald i gentagne serier, der signalerer, at dette er dens territorium, og at indtrængende ikke er velkomne.
Går du tidligt om morgenen langs en park, en allé med gamle træer eller en skovkant, hører du det kald tydeligt over trafikstøjen. I haver med store, gamle træer lyder det samme, særligt om foråret.
Hvorfor spætmejsen netop dukker op i april
Omkring april stiger chancen for at se spætmejsen markant. Det hænger tæt sammen med dens yngletid. I denne periode søger den en fast redeplads og bliver langt mere aktiv og vokal.
Det betyder ikke, at spætmejsen pludselig dukker op i enhver have. Den har klare præferencer og springer som regel haver uden egnede træer over.
Gamle træer er uundværlige
Arten lever i tæt symbiose med træer, der har haft tid til at vokse, danne revner og hulheder. Især gamle løvtræer er populære, herunder:
- Ege og bøge med tykke stammer
- Gamle frugttræer i frugthaver eller store private haver
- Kastanjer, linde og andre allétræer med ru bark
I sådanne træer leder spætmejsen efter naturlige hulheder – sprækker, gamle spættehuller eller dybe revner. Den hakker ikke selv en rede ud, men udnytter det, der allerede findes.
Ingen gamle træer i nærheden? Så er chancen lille for, at en spætmejse vælger din have som ynglested.
Sådan 'murer' spætmejsen sin redeindgang
Finder parret en egnet hulhed, sker der noget bemærkelsesværdigt. Åbningen er ofte for stor til at være sikker, så den formindskes omhyggeligt – med mudder og fugtig jord.
Med næb og kløer smører de lag for lag ler langs indgangens kant, indtil præcis deres egen krop kan squeeze igennem. Rovdyr som mår eller større fugle får på den måde meget sværere ved at komme ind.
Den murede kant er et typisk kendetegn. Ser du en gammel hulhed med en præcist tilpasset indgang af ler eller tørret mudder, er der stor sandsynlighed for, at en spætmejse bor der eller har ynglet der for nylig.
Fastboende – ikke en sommergæst
I modsætning til mange sangfugle trækker spætmejsen ikke bort til varmere egne. Den forbliver typisk hele året i det samme område. Haven eller parken, der besøges i april, bruges ofte også som fourageringssted om vinteren.
Det gør arten meget sårbar over for forandringer. Forsvinder et gammelt træ, mister fuglen både rede og fødekilde på én gang.
Hvad spiser spætmejsen i have og skov?
Valget af gamle træer hænger også sammen med føden. Om foråret og sommeren søger spætmejsen primært insekter og larver under barken og bruger næbbet som en pincet til at pille småkryb ud af smalle sprækker.
Når det bliver koldere og insekterne bliver færre, skifter den i høj grad til plantebaseret kost: frø, nødder og andre hårde frugter. Disse gemmer den undertiden i barkspalter som vinterforråd.
| Årstid | Foretrukket føde | Hvor den finder den |
|---|---|---|
| Forår | Insekter, larver | I og under barken |
| Sommer | Insekter, edderkopper | Træer, buske, grene |
| Efterår | Nødder, frø | Gamle træer, skovbund |
| Vinter | Nødder, solsikkefrø, hårde frø | Foderpladser, forrådsgemmer i bark |
Ved et godt forsynet foderbræt lader spætmejsen sig gerne se, så længe der er det rette foder. Den er særlig glad for usaltede peanuts, nødder og solsikkefrø. Fedtkugler med frø falder den som regel også for.
Sådan gør du din have attraktiv for spætmejsen
Du behøver ikke anlægge en hel skovhave for at tiltrække en spætmejse. Nogle få bevidste valg rækker langt. Det vigtigste: fjern ikke gamle træer for hurtigt, medmindre de udgør en reel fare.
- Lad døde grene stå, hvis de ikke udgør en risiko.
- Begræns kraftig beskæring – hulheder opstår først i ældre træer.
- Brug få pesticider, så der forbliver rigeligt med insekter.
- Hæng eventuelt en redekasse med lille, rund indgang op på et roligt træ.
- Tilbyd nødder og frø om vinteren på et roligt, ophøjet sted.
En lidt rodet, levende have med gamle træstrukturer og lidt gift er langt mere attraktiv for spætmejsen end en stramtrimmet græsplæne med ét ungt prydtræ.
Redekasser – nødvendige eller ej?
Spætmejsen foretrækker naturlige hulheder, men benytter indimellem også redekasser. Særligt solide trækasser med en relativt lille indflyvningsåbning fungerer godt. Fuglen kan selv yderligere mindske åbningen ved at 'mure' med mudder.
Hæng kassen helst op på en træstamme i to til tre meters højde, på et roligt sted – ikke direkte i den brændende middagssol og uden for kattenes direkte synsfeld.
Derfor har denne lille fugl stor indflydelse på din have
En spætmejse i haven er mere end blot et smukt syn. Fuglen medvirker til at holde insektpopulationerne i balance og benytter hulheder, der ellers ville stå ubrugte. På grund af dens forkærlighed for gamle træer betragtes den ofte som en indikatorart: er den til stede, trives omgivelserne som regel godt for mange andre arter.
Vil du gøre mere for naturen i din egen have, kan spætmejsen være den art, du målrettet tager hensyn til. At bevare gamle træer, rydde op lidt sjældnere og fodre med omtanke er tre enkle trin, der gavner både denne fugl og andre havegæster.
For børn og begyndende fuglekiggere er spætmejsen et ideelt udgangspunkt. Den er let at genkende, har iøjnefaldende adfærd og vender tit tilbage til den samme plads. Med en kikkert og lidt tålmodighed er der meget at opleve i april og de efterfølgende måneder – helt uden at du behøver rejse til et afsides naturområde.
