Når sommeren rammer, forvandles mange bigårde til sande krigszoner. Uden menneskelig indgriben har honningbierne absolut ingen chance mod den nådesløse asiatiske gedehams. I Frankrig har en innovativ biavler dog valgt at tage kampen op ved hjælp af avanceret teknologi, der minder om noget fra en vaskeægte spionfilm. I stedet for blot at forsvare kuberne passivt, sporer han fjenden direkte tilbage til deres hovedkvarter.
Den invasive art har spredt sig massivt i Europa og rykker langsomt tættere på grænserne til Tjekkiet. For at undgå total udryddelse af sine bifamilier fjerner denne franske biavler problemet ved selve roden. Denne proaktive metode skaber nu stor genlyd i internationale biavlerkredse.
Som en uønsket gæst udgør dette asiatiske insekt i dag en eksistentiel trussel mod bestøvere og den lokale honningproduktion. Forskere fra Frankrig og Spanien understreger kraftigt, at spredningen sker i et alarmerende tempo, og at Centraleuropa snart kan stå for skud.
Hvordan den asiatiske gedehams udrydder et helt bisamfund
Angrebsmetoden er lige så kynisk, som den er effektiv. Rovdyret svæver stille i luften lige foran flyvesprækken og venter tålmodigt på sit bytte. Når en bi vender hjem med nektar, slår gedehamsen til med lynets hast. Den bider straks hovedet og bagkroppen af, og flyver hjem med brystkassen, som er spækket med livsvigtige proteiner til sine egne larver.
Dette konstante jagttryk skaber en tilstand af permanent alarm i bikuben. Arbejderbierne tør simpelthen ikke forlade sikkerheden for at samle føde, hvilket lynhurtigt udtømmer deres vinterforråd. Et svækket samfund har minimale chancer for at overleve den kolde årstid.
Konsekvenserne er katastrofale for biernes evne til at overvintre. Forskere fra universitetet i Bordeaux har dokumenteret skræmmende tilfælde, hvor en enkelt koloni af disse dræberinsekter har formået at udslette hele fem svagere bifamilier i løbet af blot august og september.
Teknologi mod insekter: Biavleren forvandles til jæger
I den østfranske region Haut-Rhin har en handlekraftig biavler valgt at vende situationen på hovedet. Han har droppet de traditionelle plastfælder til fordel for elektronisk overvågning og avanceret optik. Processen starter med, at han indfanger en levende gedehams tæt på bigården og bedøver den kortvarigt med gas.
Mens insektet er bevidstløst, pålimes en ekstremt let mikrosender, der udsender et bip eller et radiosignal. Senderen vejer så lidt, at gedehamsen uhindret kan flyve tilbage til sin rede, når den vågner fra sin dvale. Herefter gribes en retningsbestemt antenne, der kobles direkte til en smartphone.
Ligesom en moderne rævejæger pejler han sig derefter ind på det kraftigste signal ude i terrænet. Når signalet indikerer, at han er tæt på, tager han sit termiske kikkertsigte i brug. Da insekternes bo udsender betydelig varme, lyser det tydeligt op på skærmen, selvom det er gemt højt oppe i trætoppene eller dybt inde under et tag.
Denne fascinerende fremgangsmåde koger ned til følgende trin:
- Skånsom indfangning af en levende spejder tæt på bistaderne
- Kortvarig bedøvelse ved hjælp af kuldioxid eller kulde
- Montering af en mikrosender på blot få milligram
- Frigivelse og tålmodig venten på, at insektet flyver hjem
- Sporing af radiosignalet med en smartphone-tilsluttet antenne
- Pejling gennem landskabet mod den omtrentlige lokation
- Brug af termisk optik til præcis lokalisering i skjulte områder
- Fuldstændig destruktion af reden, inden der klækkes nye dronninger
Derfor er det kritisk at finde den allerførste rede
Tidsfaktoren spiller en helt afgørende rolle for at vinde over insekterne. Målet er at lokalisere den såkaldte primærrede, som grundlægges af en enkelt overvintrende dronning tidligt på foråret. Denne konstruktion ligner ofte en lille, grå papirkugle og er typisk skjult i tætte buskadser eller under udhængsbrædder.
Får denne første rede lov til at vokse, vil den mod slutningen af sommeren udsende hundredevis af nye, parringsklare hunner. Det skaber en eksplosiv vækst i bestanden året efter. Ved at fjerne blot ét tidligt bo, forhindrer man i realiteten etableringen af snesevis af nye kolonier.
Entomologer fra Det Nationale Naturhistoriske Museum i Paris understreger den enorme effekt af at gribe ind tidligt. Deres data viser nemlig, at en enkelt asiatisk gedehamsedronning i løbet af en livscyklus kan opbygge en hær på helt op til 50.000 individer.
Hvorfor de traditionelle fælder kommer til kort
Rundt omkring i Europa forsøger mange avlere at bekæmpe truslen med mere simple værktøjer som forårsfælder eller lokkemad direkte ved bistaderne. Disse udbredte metoder har dog massive ulemper. De er sjældent selektive og ender desværre alt for ofte med at dræbe gavnlige insekter som indfødte hvepsearter, sommerfugle og humlebier.
Samtidig kræver passive væskefælder en enorm mængde rutinemæssig vedligeholdelse. De skal tømmes og genfyldes hver anden til tredje dag for overhovedet at virke, hvilket tager uforholdsmæssigt meget arbejdstid for store biavlere. Derudover beskytter de kun det enkelte stade lokalt, men stopper ikke artens reelle udbredelse.
Spionmetoden går anderledes drastisk til værks ved at angribe selve kilden. Erfaringer fra fagfolk i Haut-Rhin taler et overbevisende sprog. Efter at have opsporet og tilintetgjort tre primærreder inden for en radius på blot to kilometer, oplevede biavlerne, at angrebene på deres honningbier faldt med over 80 procent.
Kan denne sporingsmetode anvendes i fremtiden?
Siden skadedyret allerede har etableret sig solidt i lande som Spanien og Frankrig, advarer eksperter om, at den invasive art sandsynligvis også vil indtage nye nordlige og østlige territorier. I Tjekkiet har der allerede været isolerede observationer, og presset forventes kun at stige.
For at implementere den franske sporingsmetode kræves der både teknisk indsigt og en vis kapital. En komplet pakke med mikrosendere, retningsbestemt antenne og termisk kikkert løber let op i omkring 50.000 tjekkiske kroner. Investeringen er tung for hobbyavlere, men udstyret kan med stor fordel deles på tværs af lokale avlerforeninger eller indkøbes af de kommunale beredskaber.
Forskere fra Česká zemědělská univerzita i Prag har i flere år monitoreret situationen tæt i nabolandene for at udarbejde en stærk handlingsplan. Hvis man vil have en chance mod invasionen, kræver det et sømløst samarbejde mellem civile avlere, forskningsinstitutioner og det professionelle brandvæsen, som oftest står for selve fjernelsen af rederne.
Bierne udgør landbrugets kritiske infrastruktur
Den målrettede indsats mod den asiatiske gedehams er et klokkeklart bevis på, hvor skrøbeligt vores fødevaresystem reelt er. Vilde insekter og honningbier er fuldstændig uundværlige for bestøvningen af alt fra store frugtplantager til vitale rapsmarker. Uden deres utrættelige arbejde ville høstudbyttet styrtdykke, og afgrødernes kvalitet ville falde drastisk.
Af netop denne grund bør bigårde anerkendes som essentiel infrastruktur, der kræver samfundets aktive beskyttelse mod miljøgifte, klimaændringer og invasive rovdyr. Eksperter fra Výzkumný ústav včelařský i Dol anslår faktisk, at biernes bestøvningsværdi alene i Tjekkiet beløber sig til astronomiske 20 milliarder tjekkiske kroner hvert eneste år.
Denne højteknologiske spionjagt bør tjene som et varsko og en inspiration. Når vi går proaktivt til værks for at beskytte vores insekter – uanset om det er ved at udslette invasive trusler med termiske kameraer eller blot plante lavendel og droppe sprøjtegiften i baghaven – sikrer vi fundamentet for vores egen madproduktion.
