Den mest lydløse energityv i dit hjem
Det er hverken radiatorer eller ovnen. Den største strømsynder i de fleste hjem står i køkkenet og arbejder uafbrudt – dag og nat, året rundt.
Mange mennesker forsøger at spare ved at skrue ned for varmen eller slukke lyset på gangen. Men ét helt almindeligt husholdningsapparat sluger overraskende meget strøm, selv om det sjældent får skylden. Det arbejder hvert eneste minut uden nogensinde at holde pause.
Varme og apparater – hvem æder mest strøm?
Når man ser på energiforbruget i en typisk husstand, dominerer opvarmning stadig statistikkerne. I et gennemsnitligt hjem kan opvarmningsomkostninger udgøre op mod 70 procent af den samlede energiregning. Dernæst kommer varmtvandsberedning og madlavning.
Men der er en kategori, der vokser støt i baggrunden – strømmen brugt af elektriske apparater. Analyser viser, at elektriske apparater er ansvarlige for næsten en femtedel af det samlede energiforbrug i en gennemsnitlig husstand. Det dækker over belysning, køkkenapparater, vaskemaskiner, tørretumblere og elektronik. I Vesteuropa løber det op i tusind euro eller mere om året – i Danmark er skalaen en smule anderledes, men proportionerne er de samme.
Hvis vi ser bort fra selve opvarmningen, træder én klar vinder frem. Det er et apparat, der næsten aldrig slukker, kører praktisk talt konstant og findes i næsten ethvert køkken.
Det mest strømkrævende apparat i mange hjem er kombinationen køleskab med fryser, som arbejder 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Køleskabet med fryser – mester i at drive elregningen op
I modsætning til ovnen eller opvaskemaskinen, som bruges lejlighedsvis, kører køleskabet hele tiden. Det tænder og slukker i cyklusser, men holder aldrig helt op med at arbejde. Det er præcis det, der gør dets årlige aftryk på elregningen så overraskende stort.
Ifølge data om energiforbrug kan en gennemsnitlig kombination af køleskab og fryser "brænde" omkring 346 kWh igennem på et år. Omregnet til aktuelle priser er det et konkret beløb, der dukker op på regningen helt automatisk – uden at du trykker på en eneste knap.
Det er grunden til, at køleskabet i mange hjem er det mest energikrævende husholdningsapparat. Ikke fordi det trækker en enorm mængde strøm på ét bestemt tidspunkt, men fordi det aldrig holder op. Ikke når du sover, ikke når du er på arbejde, og ikke når du er væk i weekenden.
Sådan klarer det sig sammenlignet med andre apparater
En oversigt over typiske årlige forbrug viser, at køleskabet med fryser har et markant forspring frem for de næste på listen:
| Apparat | Gennemsnitligt årsforbrug |
|---|---|
| Køleskab med fryser | ca. 346 kWh |
| Tørretumbler | ca. 301 kWh |
| Selvstændig fryser | ca. 288 kWh |
| Fjernsyn | ca. 187 kWh |
| Køleskab alene (uden fryser) | ca. 166 kWh |
| Opvaskemaskine | ca. 162 kWh |
| Elektrisk ovn | ca. 146 kWh |
| Elektrisk kogeplade | ca. 131 kWh |
| Stationær computer | ca. 123 kWh |
| Spillekonsol | ca. 103 kWh |
For mange er det en overraskelse, at computere og spillekonsoller placerer sig så lavt. Intuitivt virker de meget strømkrævende – men over et helt år taber de til køleskabet, tørretumbleren og fryseren.
Apparater, du bruger kortvarigt men intensivt, taber ofte på årsforbruget til dem, der arbejder lydløst hele tiden.
Hvorfor driver køleskabet elregningen så kraftigt op?
Mekanismen er enkel. For at maden ikke skal fordærves, skal temperaturen holdes lav hele døgnet. Hver gang du åbner døren, slipper varm luft ind. Kompressoren starter så hyppigere for at køle det indre ned igen. Og står apparatet tæt på komfuret eller en radiator, arbejder det endnu hårdere.
Dertil kommer spørgsmålet om apparatets alder. Gamle modeller købt for ti til femten år siden kan forbruge op til dobbelt så meget strøm som moderne udgaver med høj energiklasse. Forskellen på regningen kan være stor nok til, at udskiftning af et gammelt køleskab faktisk betaler sig hjem i løbet af få år.
Størrelsen spiller også en stor rolle. For en enkelt person vil et enormt side by side-køleskab med fryser være alt for rummeligt. Tomme rum kræver stadig nedkøling, så kompressoren slider sig unødvendigt. Omvendt giver et for lille og overfyldt køleskab ikke tilstrækkelig luftcirkulation og arbejder ligeledes mindre effektivt.
Enkle trin der hurtigt reducerer forbruget
Du behøver ikke udskifte hele køkkenet for at skære ned på regningen. En del af besparelsen kan hentes ved at ændre et par daglige vaner.
Sådan holder du køleskab og fryser i ave
- Stil ikke apparatet ved siden af ovnen, radiatoren eller op ad en solbeskinnet væg – jo varmere omgivelser, jo oftere kører kompressoren.
- Afrims fryseren regelmæssigt – et lag is fungerer som et tæppe, der hæmmer nedkølingen og øger strømforbruget.
- Hold de rette temperaturer: omkring +4°C i køleskabet og -18°C i fryseren er i de fleste tilfælde fuldt tilstrækkeligt.
- Put ikke varm mad direkte ind – lad den køle ned til stuetemperatur først.
- Tjek dørpakningerne – lukker døren ikke tæt, siver den kolde luft konstant ud.
Selv få graders forskel i termostatindstillingen kan betyde op til adskillige procents lavere energiforbrug over et år.
Andre enkle vaner der giver mening
Undersøgelser af forbrugernes adfærd viser, at en del energisparende praksis allerede er blevet udbredt. Stadig flere mennesker:
- skifter traditionelle glødepærer ud med LED-belysning,
- vælger et hurtigt brusebad frem for et bad i badekarret,
- skruer ganske lidt ned for varmen i hjemmet.
Disse små skridt giver et mærkbart resultat i pengepungen over et helt år. Alligevel overser mange andre, lige så effektive muligheder. Kun få sammenligner faktisk energimærkerne grundigt, inden de køber nyt husholdningsudstyr. Og kun ganske få husstande benytter sig af apps, der overvåger forbruget, eller af tariffer tilpasset forskellige tidspunkter på dagen.
Hvordan valget af apparat ændrer din elregning
Energieffektivitetsorganer har i årevis understreget det samme: to køleskabe, der ligner hinanden udenpå, kan forbruge 20 til 50 procent mere eller mindre strøm, afhængigt af energiklasse og teknologi. Det afspejler sig i konkrete beløb over de efterfølgende år.
Derfor kan det betale sig at kigge ud over prismærket ved større indkøb. En forskel på et par tusinde kroner ved købet kan forsvinde efter nogle år, når man sammenligner de samlede regninger. Det gælder særligt for apparater, der kører længst: køleskabet, fryseren, vaskemaskinen, tørretumbleren og opvaskemaskinen.
- Tjek energiklassen samt det årlige forbrug i kWh på energimærket.
- Beregn den omtrentlige omkostning ved at gange dette tal med prisen pr. kWh hos din leverandør.
- Overvej, hvor mange år du forventer at bruge apparatet – på lang sigt vokser forskellene.
Et par praktiske observationer til sidst
Det er nyttigt at huske én grundlæggende tommelfingerregel: jo længere et apparat kører i løbet af døgnet, jo større indflydelse har det på regningen – selv hvis dets øjeblikkelige effektforbrug ikke imponerer. Derfor er køleskabet med fryser så vigtigt, men standby-tilstand i fjernsyn, dekodere, spillekonsoller og routere bør heller ikke ignoreres.
Det kan også være en god idé at foretage en kort "efterforskning" i dit eget hjem. Et simpelt wattmeter i stikkontakten viser, hvilke apparater der faktisk trækker mest på måleren. Den største overraskelse venter ofte i køkkenet. Efter en sådan måling er det lettere at beslutte, om det er på tide at udskifte et gammelt apparat, flytte det til et andet sted – eller blot ændre de daglige vaner i forbindelse med brugen af det.
