En eksotisk myre opdaget midt i Stuttgart
I en tysk zoologisk have er der fundet en myreart, som aldrig tidligere er blevet registreret i landet. Det, der ved første øjekast lignede et ubetydeligt insekt, kan vise sig at blive et alvorligt problem – også for mennesker.
Et stadig varmere klima, global handel med planter og varer samt fraværet af naturlige fjender gør det lettere og lettere for eksotiske arter at slå sig ned i Europa. Det seneste eksempel stammer fra Stuttgart, hvor forskere har identificeret en koloni af en asiatisk myreart, der betragtes som invasiv og farlig.
Sådan blev myren opdaget
Det hele startede som en tilfældighed. En biologistuderende fra universitetet i Hohenheim var på tur med sin mor i Wilhelma Zoo i Stuttgart, da han fik øje på en mistænkelig myre. Han fotograferede insektet og sendte billedet videre til specialister for at få det artsbestemt.
Analysen gav et overraskende resultat: der var tale om den asiatiske nålemyre, Brachyponera chinensis. Det er første gang, denne art officielt er bekræftet på tysk grund.
Historien sluttede ikke der. Forskerne gennemsøgte den nærliggende Rosenstein Park og fandt ikke blot enkelte individer, men en hel aktiv koloni med afkom. Det tyder på, at myrerne ikke blot har nået byen, men sandsynligvis allerede har overlevet mindst én vinter og er begyndt at formere sig.
Den asiatiske nålemyre er for første gang officielt bekræftet i Tyskland – og allerede i form af en aktivt voksende koloni.
Hvordan er den asiatiske myre endt i Europa?
Brachyponera chinensis stammer oprindeligt fra Østasien. I de seneste årtier er den begyndt at dukke op i andre dele af verden, bl.a. i USA, hvor den allerede for år tilbage vakte bekymring hos både biologer og læger.
De ruter, sådanne arter benytter for at nå Europa, er velkendte. De mest almindelige "transportmidler" er:
- potteplanter og prydplanter importeret fra Asien,
- jord og gartnerijord,
- paller og transportemballage,
- containere med varer, der kræver opbevaring ved moderat temperatur.
Forskerne fra Stuttgart formoder, at myrerne i dette tilfælde er ankommet til Tyskland som blinde passagerer med importerede planter eller andre materialer. Byer med varme kroge, drivhuse og haver fungerer som ideelle "indgangspunkter" for sådanne arter.
Derfor vækker denne art så stor bekymring
Dette fund er langt fra blot en naturhistorisk kuriositet. Den asiatiske nålemyre har invasiv status i mange lande, hvilket betyder, at den efter etablering kan skade lokale økosystemer og påføre mennesker betydelige omkostninger.
Truslen mod hjemmehørende myrearter
Forskning fra USA viser, at denne art er i stand til at fortrænge hjemlige myrearter. Den danner tætte kolonier og forsvarer territoriet effektivt, hvilket gradvist får lokale arter til at forsvinde fra de områder, den overtager. Det påvirker langt mere end myrernes indbyrdes forhold.
Myrer udfylder nemlig en lang række vigtige funktioner i naturen: de nedbryder dødt organisk materiale, spreder frø, løsner jordens struktur og udgør fødegrundlag for andre dyr. Når én fremmed art fra et andet kontinent erstatter flere lokale arter, kan hele det økologiske netværk komme i ubalance.
Sundhedsrisici for mennesker
Den asiatiske nålemyre bider ikke blot – den har en brod, og dens stik minder om et hvepsestik. For de fleste mennesker vil det være smertefuldt, men ufarligt. For andre kan det ende langt mere alvorligt.
Specialister ved tyske forskningsinstitutioner advarer om, at følsomme personer kan opleve voldsomme allergiske reaktioner, herunder anafylaktisk chok. En sådan tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp. Det er netop derfor, at arten er blevet optaget på EU's liste over invasive arter, der udgør en særlig risiko.
Et stik fra denne myre kan hos visse personer udløse en livstruende allergisk reaktion.
Højeste alarmniveau i EU's klassificering
Siden 2025 er den asiatiske nålemyre opført på den såkaldte EU-liste over invasive arter af særlig betydning for unionen – den højeste risikokategori på dette område. For EU's medlemslande indebærer det en forpligtelse til at begrænse artens udbredelse og om muligt bekæmpe den aktivt.
I praksis drejer det sig bl.a. om overvågning af steder, der er særligt udsatte for indvandring af fremmede arter: havne, lagerhaller, gartnericentre, større drivhuse og bynære parker. Forskerne fra Stuttgart anbefaler, at der i regionen indføres et system med regelmæssige kontroller og hurtig indsats.
| Aspekt | Hvorfor det vækker bekymring |
|---|---|
| Økologi | Kan fortrænge hjemlige myrearter og ændre økosystemets struktur |
| Sundhed | Stik giver stærke smerter og kan føre til allergisk chok |
| Bymiljø | Trives godt i haver, parker og grønne byområder |
| Lovgivning | Optaget på EU's liste over invasive arter, der kræver handling |
Invasive myrer er ikke længere en undtagelse
Stuttgart-sagen indgår i en bredere tendens. I Tyskland og resten af Europa registreres ikke-europæiske myrearter med stadig større hyppighed. Nogle af dem breder sig i boligkvarterer, industriområder og kolonihaver.
Sådanne arter kan:
- invadere boliger og udhuse,
- beskadige elektriske installationer ved at bygge rede i apparater,
- være til stor gene på legepladser og i parker,
- volde besvær for gartnere og grundejere.
Forskerne understreger, at den asiatiske nålemyres ankomst ikke er en isoleret hændelse, men endnu et signal om, at Europa er nødt til at tage truslen fra invasive myrer alvorligt. Især fordi varmere byer kan tilbyde sådanne organismer endnu bedre levevilkår end deres oprindelige hjemsteder.
Klima, handel – og vores egne haver
Hvorfor hører vi om den slags nyheder stadig oftere? Én afgørende faktor er klimaforandringerne. Mildere vintre og længere varmeperioder giver organismer fra varmere klimazoner bedre chancer for overlevelse. En art, der for tyve år siden ville være frosset ihjel ved den første frost, kan i dag klare sig gennem hele sæsoner.
Den anden faktor er handelshastigheden. Den enorme udveksling af prydplanter, træ og landbrugsprodukter betyder, at insekter nærmest dagligt rejser mellem kontinenter. Når de ender i en storby med masser af parker, drivhuse og haver, finder de ofte alt, hvad de har brug for: varme, fugt og føde.
Hvad kan borgere og kommuner gøre?
For den almindelige borger handler det om to ting: at genkende truslen og reagere rigtigt. Den asiatiske nålemyre er ret karakteristisk – typisk mørk, med et tydeligt forlænget legeme og en brod, som den bruger, når den føler sig truet. Selvom det kan være svært for lægmand at artsbestemme myren med sikkerhed, er det klogt at indberette mistænkelige ansamlinger af usædvanlige myrer i parken eller ved hjemmet til den lokale myndighed eller et naturhistorisk museum.
Kommunerne kan på deres side indføre regelmæssige kontroller på steder, hvor blinde passagerer lettest optræder: gartnericentre, større byforgrønnelsesprojekter og anlægsarbejder, hvor der anvendes mange importerede planter og materialer.
Jo hurtigere en ny invasiv art opdages, desto større er chancen for at begrænse dens udbredelse.
I debatten om invasive myrer fylder uddannelse og oplysning stadig mere. Korte kurser for ansatte i gartnerifirmaer, forvaltere af grønne arealer og kommunale medarbejdere kan markant øge mulighederne for at opdage faresignaler i tide.
For beboere i områder, hvor sådanne arter er dukket op, er det vigtigt ikke at ignorere gentagne, kraftige allergiske reaktioner efter myre- eller insektstik. I sådanne tilfælde bør læger huske, at årsagen ikke nødvendigvis er en hveps eller bi – det kan også være en nyligt etableret myreart fra et fjernt kontinent.
