En livlig lille fugl med et meget markant udseende
I slutningen af marts og begyndelsen af april dukker en bemærkelsesværdig, rastløs fugl op i mange haver. Den bærer en maske over øjet og kravler ned ad stammen med hovedet først.
Det er spætmejsen — en lille skovfugl, der tidligere holdt sig til gamle frugthaver og skove, men som i stigende grad finder vej til private haver. Dens tilstedeværelse er ingen tilfældighed. Den vælger kun steder, der opfylder meget bestemte krav. Har du et gammelt træ i haven, er chancerne gode for at få et glimt af den.
Spætmejsen – lille fugl med stor personlighed
Spætmejsen er let at genkende på afstand. Den har en kompakt krop, et spidst næb og en blågrå ryg. Bugen er orange, til tider med et rustent skær. Et mørkt stribe løber hen over øjet og ligner en maske.
Dette udseende passer perfekt til dens bevægemåde. Spætmejsen kravler ubesværet lodret ned ad træstammer med hovedet pegende mod jorden — noget der er sjældent blandt havefugle. Stærke ben og skarpe kløer giver den fuld kontrol over barken i begge retninger.
Spætmejsen er den eneste af vores små fugle, der behændigt kan løbe op og ned ad en stamme — som en lille skovakrobat.
Når den slår sig ned i et område, melder den sin tilstedeværelse højlydt. Den udsender korte, skarpe kald, der gentages flere gange i træk. Hører du et energisk, tørt kvidder fra trætoppene, er det værd at kigge sig grundigt om — chancen er stor for, at det netop er spætmejsen.
Hvorfor netop april? En kort kalender over spætmejsens år
Spætmejsen er en standfugl, hvilket betyder, at den teknisk set er her hele året. I praksis bemærker mange haveejere den dog tydeligere om foråret, når ynglesæsonen begynder. Så patruljerer den intensivt sit territorium og leder efter det rette sted at yngle.
| Måned | Hvad laver spætmejsen? |
|---|---|
| Marts–april | Leder efter huller, forbereder redested, synger intensivt |
| Maj–juni | Fodrer unger, jager insekter i træernes bark |
| Juli–september | Bevæger sig mellem træer og udnytter overflod af insekter |
| Oktober–februar | Søger frø og nødder, kan besøge foderbrætter |
Det tidlige forår er altså det tidspunkt, hvor det er nemmest at opdage dens tilstedeværelse. Den bliver mere aktiv, "taler" oftere og undersøger omhyggeligt stammerne på gamle træer.
Hvilke haver tiltrækker spætmejsen?
Ikke alle haver egner sig. Denne art er tæt knyttet til træer — særligt gamle. Den interesserer sig for stammer med naturlige sprækker, rådnende partier og hulrum.
Er der ikke et eneste voksent træ med naturlige hulheder i haven, falder chancen for ynglende spætmejser næsten til nul.
De mest egnede steder er:
- haver med gamle æble- eller pæretræer,
- grunde der grænser op til løvskov eller parker,
- ejendomme, hvor man bevarer mindst ét "vildt" hjørne med modne træer,
- gamle alleer med træer, der har mange naturlige hulheder.
Spætmejsen hakker ikke selv huller. Den bruger eksisterende åbninger — efterladt af spætte eller opstået ved forrådnelse. Størrelsen på indgangen betyder dog meget for den. Hvis hullet er for stort, mindsker den det med ler og mudder og skaber en slags "ramme" rundt om indgangen. Det gør reden sværere tilgængelig for rovdyr og konkurrerende fugle.
Skovbeboeren i din have: spætmejsen og træerne
Spætmejsens liv drejer sig næsten udelukkende om træer. Der finder den føde, ly og redested. Den foretrækker løvskove, gamle frugthaver og parklignende omgivelser — og søger de samme betingelser i haven.
Dominerer din grund af kortklippet plæne, et par thujahække og et ungt kirsebærtræ, vil denne fugl sandsynligvis ikke dukke op. Den har brug for den struktur, som årelange stammer, revnet bark og naturlige udvækster giver. Jo ældre træet er, jo flere skjulesteder — og jo større chancen er for, at spætmejsen finder det interessant.
Set fra naturens side har denne fugls tilstedeværelse mange fordele. Når den undersøger bark på jagt efter larver og insekter, hjælper den med at holde skadedyrspopulationer nede. Den fungerer i en vis forstand som havens "kvalitetsinspektør" og gennemgår systematisk træerne fra alle vinkler.
Hvad spiser spætmejsen i løbet af året?
Spætmejsens kost skifter tydeligt med årstiderne. I de varme måneder dominerer animalsk protein, om vinteren er det frø og nødder, der gælder.
Forår og sommer – insekternes tid
Fra april og frem til sensommer fokuserer spætmejsen primært på det, der gemmer sig under barken: larver, biller, edderkopper og andre små hvirvelløse dyr. Den slags føde er uundværlig for at holde de hurtigt voksende unger mætte. Fuglen gennemkæmmer grundigt stammerne og kigger ind i enhver revne og sprække.
Efterår og vinter – frø og nødder
Når insekterne bliver færre, skifter den menu. Den går over til frø, nødder og hårde frugter. Den foretrækker gerne:
- solsikkefrø,
- valnødder og hasselnødder (den knækker eller smadrer dem),
- kerner fra nålefrugternes kogler,
- andre hårde frø, der kan kløves med det kraftige næb.
Om vinteren kan den godt benytte foderbrætter, men den vælger dem, der tilbyder næringsrig og kalorietæt kost. Knuste nødder og solsikke er klart bedre valg end billige blandinger med meget hirse.
Sådan øger du chancen for at se spætmejsen i din have
Man kan ikke "bestille" denne fugl efter behov, men man kan skabe de betingelser, den trives i. Nogle få enkle havebeslutninger kan her gøre en stor forskel.
Bevar de modne træer
Den største fejl mange grundejere begår, er at fælde alle aldrende træer "for orden skyld." Det er netop disse træer, der udgør de bedste fuglehjem.
I stedet for at fjerne ethvert træ med et hul, er det værd at få en faglig vurdering af dets tilstand. Ofte er det nok at beskære en del af kronen for at gøre det sikkert — og samtidig lade det blive som skjulested for mange arter, herunder spætmejsen.
Lad naturen gøre sit arbejde
Jo mindre "steril" haven er, jo rigere er dyrelivet. Døde stammestykker, mindre rådnende grene og naturlige barkrevner er hverken grimme eller farlige — de skaber tværtimod biodiversitet. Det er netop i sådanne steder, at naturlige hulrum opstår, som er ideelle til ynglende fugle.
Vil du gå et skridt videre, kan du hænge en redekasse op med et lille hul, tilpasset til småfugle. Spætmejsen benytter somme tider sådanne kasser og "bearbejder" indgangen med ler for at tilpasse den til sine behov.
Et foderbræt med omtanke
Når vinteren kommer, er det værd at tænke over, hvad du fylder på brættet. Regner du med at tiltrække spætmejse, er det vigtigt at se på fodersammensætningen. Godt valg er:
- solsikkefrø, helst pillede,
- knuste valnødder eller hasselnødder,
- blandinger med høj andel af olieholdige frø.
Undgå brødrester og stærkt forarbejdede fødevarer. Det gavner hverken spætmejsen eller dine andre fjerede gæster.
Hvorfor det er værd at give vilde fugle plads i haven
Spætmejsen er, ligesom mange andre arter, beskyttet ved lov. Det handler ikke om at tæmme den eller venne den til at spise af hånden. Målet er snarere at skabe en have, hvor vilde dyr kan leve på deres egne præmisser, uden pres fra mennesker.
En sådan have fungerer som et lille, privat naturreservat. Den giver ly, beriger omgivelserne og gør hverdagen mere interessant. At se en spætmejse løbe med hovedet nedad langs en stamme er en oplevelse, der overgår mange naturprogrammer på tv.
Stadig flere mennesker begynder at se gamle træer med nye øjne. I stedet for at betragte dem som et problem, der skal fældes, ser de dem som levende hjem for fugle, insekter og små pattedyr. I praksis er det nok at lade ét sådant træ blive stående på grunden for markant at øge chancen for et besøg af spætmejsen.
Hører du i april de karakteristiske, energiske kald fra toppen af et gammelt æbletræ, så stands et øjeblik. Måske sidder der netop på stammen, mellem barkens mønstre, en lille blå-orange akrobat, der har besluttet, at din have er et sted værd at bo.
