Hvad sker der i Stillehavet: den kolde fase viger for opvarmning
De nyeste analyser fra oceanografer og meteorologer afslører en markant forandring i det tropiske Stillehav. Den kolde ENSO-fase er ved at forsvinde hurtigere end forudset, og stigende vandtemperaturer baner vejen for El Niños tilbagevenden i 2026. For mange regioner på kloden kan det betyde anderledes regnmønstre, nye tørkeperioder og endnu en runde med rekordvarme.
I omtrent to år dominerede den kolde ENSO-fase det tropiske Stillehav og fungerede som en slags bremseklods på de globale temperaturer. Nu er den bremseklods nærmest forsvundet. Data fra slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 viser en hurtig opvarmning af vandet i den ækvatoriale del af havet.
FN's meteorologiske organisation registrerede, at Stillehavets overflade i den ækvatoriale zone i december 2025 stadig var omkring 0,8°C koldere end gennemsnittet. Allerede en måned senere var forskellen faldet til cirka 0,3°C. Et så hurtigt spring i retning af neutrale temperaturer er et tydeligt signal om, at den kolde fase svækkes betydeligt tidligere end antaget.
Prognoserne peger på omkring 60–70% sandsynlighed for en neutral ENSO-tilstand i foråret 2026, hvilket typisk er forværset til en efterfølgende overgang til El Niño.
Bag denne forandring ligger primært svækkede passatvinde — de stabile vinde, der blæser fra øst mod vest nær ækvator. Når de er kraftige, holder de koldere vand ved overfladen i den østlige del af Stillehavet. Når de svækkes, stiger varmere vandmasser fra de dybere lag op og breder sig gradvist ud over et større og større havområde.
Varmt vand under overfladen driver systemet mod El Niño
Et af de vigtigste signaler på en kommende El Niño er temperaturændringer under havoverfladen. Siden januar 2026 har måleinstrumenter registreret tydeligt varmere vandmasser, der bevæger sig østover mod Sydamerika.
Disse "underjordiske varmedepoter" stiger gradvist op mod overfladen. Når de når den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav, kan de sætte den klassiske El Niño-mekanisme i gang — vand, der er varmere end normalt over et enormt havområde, begynder da at påvirke den atmosfæriske cirkulation kraftigt.
Internationale klimaforskningscentre, herunder specialiserede universitetsinstitutter, registrerer en stigende sandsynlighed for, at en sådan fuld vending mod El Niño vil finde sted i anden halvdel af 2026.
To tredjedeles chance for El Niño inden udgangen af 2026
De nuværende numeriske prognoser er forholdsvis enige. ENSO-forudsigelsesinstitutter vurderer, at sandsynligheden for El Niño fra juli til september 2026 allerede er over 60%. For perioden august–oktober stiger den til næsten 70%.
Meteorologer bemærker dog, at foråret længe har været en "vanskelig" sæson for ENSO-prognoser. Mellem marts og juni opfører ocean-atmosfæresystemet sig usædvanligt ustabilt, hvilket reducerer modellernes præcision. På trods af denne usikkerhedsbarriere peger de fleste tilgængelige simuleringer i samme retning — mod en opvarmende fase.
Forskere forventer, at den kommende El Niño sandsynligvis vil være svag til moderat, og scenariet med en ekstremt kraftig episode på niveau med rekordårene anses for lidet sandsynligt.
Det, der stadig er et åbent spørgsmål, er fænomenets styrke. Det afgør omfanget af indvirkningen på regn, hedebølger og storme i forskellige dele af verden.
Sådan ændrer El Niño vejret på verdensplan
El Niño er ikke et "lokalt" fænomen over ét enkelt ocean. Den store plet med varmere vand over det ækvatoriale Stillehav fungerer som en gigantisk varmeovn, der omstiller den globale atmosfæriske cirkulation. Effekterne mærkes på næsten alle kontinenter.
Mere regn i nogle regioner, vandmangel i andre
- Sydamerika (vestkysten) – typisk mere intense nedbørsmængder, hyppigere pludselige oversvømmelser og jordskred.
- Sydøstasien og Australien – tilbøjelighed til tørke, højere risiko for skov- og steppebrand.
- Østafrika – under mange El Niño-episoder er der registreret øget nedbør, hvilket ændrer dyrkningsplaner og infrastruktur.
- Det tropiske Atlanterhav – svækkelse af orkansæsonen, fordi der på et par kilometers højde opstår stærkere lodret vind, som "river" nydannede cykloner fra hinanden.
- Det østlige Stillehav – større aktivitet af orkaner og tropiske storme ud for Amerikas kyster.
Landmænd i Peru og Ecuador regner normalt med bedre høst takket være øget nedbør. Samtidig kæmper indonesiske plantageejere og filippinere oftere med mangel på regn, udtømmede vandreservoirer og problemer med forsyningen af drikkevand.
Orkansæsonen 2026 under lup
Den kommende vending mod El Niño interesserer også meteorologer, der følger atlantiske orkaner. Historien viser, at vindene i de øvre atmosfærelag over Atlanterhavet under denne ENSO-fase intensiveres og skaber kaos i strukturerne af nydannede tropiske storme.
Resultatet er ofte, at orkansæsonen i Atlanterhavet bliver roligere: færre storme når status som kraftige orkaner, og det samlede antal navngivne cykloner falder. For USA og dele af Caribien kan det betyde lidt pusterum efter år med øget aktivitet. Til gengæld vokser risikoen for voldelige fænomener i det østlige Stillehav, hvor det varme vand fremmer stormudvikling.
Rekordvarme på trods af den kolde fase — hvad betyder det for fremtiden?
Det mest bekymrende aspekt handler om kombinationen af naturlige ENSO-cyklusser og den langvarige globale opvarmning. Januar 2025 gik over i historien som den varmeste januar i instrumentelle målinger, selv om den koldere fase stadig dominerede Stillehavet.
Teoretisk burde den kolde fase sænke planetens gennemsnitstemperatur med cirka 0,1–0,2°C. I praksis var effekten for svag til at slå rekorderne. Det betyder, at det globale klima allerede er så opvarmet af drivhusgasser, at selv en periodisk "kold episode" ikke vender trenden, men blot dæmper den minimalt.
| ENSO-fase | Typisk indvirkning på jordens gennemsnitstemperatur | Observeret tendens de seneste år |
|---|---|---|
| Kold fase | fald på ca. 0,1–0,2°C | rekordvarme måneder på trods af afkøling |
| Neutral tilstand | ingen tydelig effekt op eller ned | temperaturer stadig over 1900-tallets gennemsnit |
| El Niño | stigning på ca. 0,1–0,2°C | El Niño-år slår ofte historiske rekorder |
I en sådan situation tilføjer El Niños tilbagevenden i 2026 endnu en sten til bunken. Fænomenet hæver statistisk set den globale temperatur med yderligere tiendedele af en grad. Kombineret med den igangværende baggrundopvarmning forventer forskerne, at 2026 kan matche de varmeste år i målingens historie — eller overgå dem.
Havet som varmemagasin har sine grænser
Størstedelen af den overskydende varmeenergi, som drivhusgasserne genererer, ender i havene. Det er dem, der foreløbig forhindrer en endnu hurtigere stigning i temperaturen ved landjordens overflade. Men det virker som en langvarig opladning af et gigantisk batteri.
Varmt vand i troperne driver stadig kraftigere fænomener: mere intense skybrud, kraftigere cykloner og længere hedebølger på de tilstødende landmasser. Jo mere energi havene opsamler, desto større "baggage" frigives til atmosfæren under de næste El Niño-episoder.
Hver ny varm cyklus over Stillehavet starter fra et højere basistemperaturniveau end de foregående. De koldere faser udligner i stadigt mindre grad opvarmningstrenden.
Hvad betyder det for Danmark og Europa?
Europa, herunder Danmark, ligger langt fra det tropiske Stillehav, så ENSOs indvirkning er mere indirekte her. Ikke desto mindre ledsages en serie intensive El Niño-episoder typisk af højere gennemsnitstemperaturer også på vores kontinent.
For Danmark kan det betyde endnu en meget varm sommer, øget risiko for langvarige tørreperioder afbrudt af voldsomme tordenbyger. Samtidig bliver mildere vintre stadig hyppigere, hvilket påvirker landbrug, skovbrug og energiforsyning.
Selve signalet om en mulig tilbagevenden af El Niño i 2026 udnyttes allerede nu af analytikere i energiselskaber, vandforvaltere og beredskabstjenester. For dem er et par måneders forvarsel en chance for at planlægge reserver, modernisere infrastruktur eller gennemgå oversvømmelses- og brandrisikokort.
Hvorfor almindelige mennesker bør følge ENSO-prognoserne
Selv om navnene på ENSO-faserne lyder tekniske, oversættes de i praksis til noget meget konkret: fødevarepriser, energiomkostninger og vandtilgængelighed. Dårligere høst i Asien kan drive prisen på ris og soja op, mens oversvømmelser i Sydamerika kan påvirke kaffe- og sukkermarkedet. En roligere orkansæson i Atlanterhavet påvirker til gengæld sikkerheden i olie- og gasinfrastrukturen.
I mange lande er diskussionen om den kommende El Niño derfor ikke kun et emne for klimaforskere, men også en del af den økonomiske planlægning. For danskere er det vigtigt at forstå i det mindste overordnet, at stigende globale temperaturer og naturlige cyklusser som ENSO virker sammen. Hver varm episode over Stillehavet forstærker de tendenser, vi allerede observerer: længere hedebølger, nætter uden afkøling og ekstreme skybrud vekslende med tørke.
At følge med i ENSOs tilstand er derfor ikke blot en kuriositet for vejrfanatikerere. Det er et praktisk redskab, der hjælper med at vurdere, hvilken retning vejret og klimaet kan bevæge sig i de kommende måneder — også set fra vores regions perspektiv og i forhold til daglige beslutninger, fra investeringer til almindeligt vand- og energiforbrug.
