Fra hvilke ansættelsesår får du en ekstra måneds løn ved jobskifte

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Anciennitet og fratrædelsesgodtgørelse – hvad har de med hinanden at gøre?

De fleste medarbejdere ved godt, om de trives på jobbet. Færre kender til de penge, de faktisk har krav på, når ansættelsen ophører. Arbejdsretten knytter nemlig direkte fratrædelsesgodtgørelsens størrelse til, hvor længe du har arbejdet hos den pågældende arbejdsgiver.

Allerede efter nogle få år kan der være tale om en hel måneds løn. Ved lang tjenestetid hos samme arbejdsgiver kan beløbet svare til flere måneders løn tilsammen.

Hvorfor anciennitet pludselig tæller så meget ved afskedigelse

Til daglig forbinder vi anciennitet mest med jubilæumsbonusser eller fortrinsret til ferie. Men når arbejdsgiveren overrækker en opsigelse, ændrer billedet sig markant. Ancienniteten hos den aktuelle arbejdsgiver bliver grundlaget for beregning af fratrædelsesgodtgørelsen.

Arbejdsretten fastslår, at der skal udbetales bestemte beløb, når en tidsubegrænset ansættelse bringes til ophør på arbejdsgiverens initiativ. Godtgørelsens størrelse afhænger direkte af:

  • antal år arbejdet hos netop denne arbejdsgiver,
  • størrelsen af den gennemsnitlige løn i de seneste måneder,
  • måden samarbejdet slutter på – almindelig opsigelse, økonomiske årsager, grov misligholdelse osv.

Det betyder i praksis, at to medarbejdere med samme stilling og løn, men forskellig anciennitet, forlader virksomheden med vidt forskellige beløb på kontoen.

Jo længere du arbejder hos én arbejdsgiver, jo større er chancen for, at du ved fratræden modtager det, der svarer til én, to eller endda flere måneders løn.

Hvilke ophørssituationer giver ret til fratrædelsesgodtgørelse

Det er langt fra alle situationer, hvor et ansættelsesforhold ophører, der udløser ret til godtgørelse. Det afgørende er, hvem der tager initiativet, og hvilken begrundelse der er.

Hvornår kan medarbejderen forvente udbetaling

Godtgørelse gælder typisk for ansatte på tidsubegrænset kontrakt i den private sektor, når opsigelsen sker af årsager som:

  • forhold knyttet til medarbejderen selv – for eksempel manglende resultater eller manglende egnethed til stillingen,
  • økonomiske årsager – omstruktureringer, nedlæggelse af stillingen eller reduktion af arbejdsstyrken,
  • organisatoriske årsager – lukning af virksomheden eller flytning af driften,
  • helbredsmæssige årsager – når en læge erklærer medarbejderen ude af stand til at varetage den pågældende stilling.

Grundbetingelsen er klar: Du skal have arbejdet i mindst en periode hos samme arbejdsgiver på tidsubegrænset kontrakt uden afbrydelse i ansættelsen.

Situationer hvor fratrædelsesgodtgørelse ikke udbetales

Der er også scenarier, hvor medarbejderen forlader virksomheden uden ekstra løn – uanset ancienniteten. Det sker typisk, når:

  • medarbejderen selv opsiger sin stilling,
  • ansættelsen ophæves på grund af medarbejderens grove misligholdelse af sine forpligtelser,
  • der gælder særlige regler fra overenskomster eller aftaler, som træder i stedet for den almindelige godtgørelse.

Det kan derfor i høj grad betale sig at kende til, hvordan arbejdsgiveren agter at afslutte samarbejdet – opsigelsesformen har nemlig direkte indflydelse på, hvad der lander i lommen.

Fra hvilken anciennitet svarer godtgørelsen til én måneds løn

Arbejdsretten angiver en klar beregningsmodel for fratrædelsesgodtgørelsen. Det er en model, der er værd at kende, for når man tæller sine ansættelsesår op, er det let at skønne over, hvad overførslen ved fratrædelse omtrent vil lyde på.

For de første ti års ansættelse hos én arbejdsgiver gælder følgende sats:

For hvert ansættelsesår udgør godtgørelsen 1/4 af den månedlige løn.

Efter de ti år stiger satsen:

Hvert år ud over det tiende giver 1/3 af månedslønnen.

Hvornår når man op på en fuld måneds løn

Med denne opbygning viser simpel matematik, hvornår man kan tale om en hel "ekstra måned" ved fratrædelse:

Anciennitet Beregningsfaktor Svarende til måneder
1 år 1 × 1/4 0,25 måned
2 år 2 × 1/4 0,5 måned
3 år 3 × 1/4 0,75 måned
4 år 4 × 1/4 1 måned
8 år 8 × 1/4 2 måneder
10 år 10 × 1/4 2,5 måneder
15 år 10 × 1/4 + 5 × 1/3 ca. 4,17 måneder

Den grænse, mange medarbejdere er nysgerrige på, nås altså ved fire års uafbrudt ansættelse hos én arbejdsgiver – på det tidspunkt svarer godtgørelsen efter den lovbestemte model til præcis én måneds løn.

Hvordan beregnes "månedslønnen" i forbindelse med godtgørelsen

Fire års anciennitet er kun den ene del af ligningen. Den anden handler om at fastslå, hvad "månedslønnen" egentlig betyder som beregningsgrundlag.

Reglerne giver mulighed for to metoder til at fastsætte referencebeløbet:

  • gennemsnittet af de seneste 12 måneders løn,
  • gennemsnittet af de seneste 3 måneders løn.

Den metode, der giver medarbejderen det højeste grundlag – og dermed den højeste godtgørelse – er altid den, der anvendes.

I beregningen indgår ikke kun den faste kontraktløn. Variable lønkomponenter som månedlige bonusser, tillæg for overarbejde eller salgsprovision medregnes også, hvis de udgør et regelmæssigt element af lønnen. Det er derfor en god idé at gennemgå lønsedlerne fra de seneste måneder grundigt, inden ansættelsesforholdet afsluttes.

Fratrædelse ved gensidig aftale og den minimale godtgørelse

Stadig flere virksomheder afslutter samarbejdet med medarbejdere via en gensidig fratrædelsesaftale frem for en ensidig opsigelse. Det lyder umiddelbart mere fredeligt – men medarbejderen bør være opmærksom på, at spørgsmålet om godtgørelse sagtens kan opstå her også.

Beløbets størrelse er genstand for forhandling. Der er dog en vigtig sikkerhedsventil: Den aftalte godtgørelse må ikke ligge lavere end det, den lovbestemte beregningsmodel ville give ved en arbejdsgiverinitieret opsigelse. Ancienniteten spiller derfor igen en afgørende rolle i forhandlingerne.

En medarbejder med ti års anciennitet går til forhandlingsbordet med et stærkt kort på hånden – ancienniteten alene giver et lovmæssigt minimumsgrundlag svarende til 2,5 måneders løn.

Gælder der desuden en gunstig overenskomst, er det lovbestemte minimum ofte blot udgangspunktet for endnu højere tilbud.

Hvordan skattemyndighederne ser på anciennitetsbaseret fratrædelsesgodtgørelse

En fratrædelsesgodtgørelse ser ved første øjekast ud som en "belønning for tjenestetid". Set fra skattelovgivningens side er billedet dog mere nuanceret.

Indkomst, der udbetales ved ophør af et ansættelsesforhold, hører formelt under kategorien løn. Det betyder som udgangspunkt, at den er skattepligtig. Lovgiver har dog fastsat konkrete undtagelser og grænser, inden for hvilke en del af godtgørelsen kan være fritaget for indkomstskat – primært når:

  • beløbet holder sig inden for det minimum, der direkte følger af lovgivningen,
  • det udspringer af aftaler ved masseafskedigelser, beskæftigelsesplaner eller virksomhedsomstruktureringer.

De endelige skattemæssige konsekvenser afhænger af medarbejderens samlede situation i det pågældende år: samlet indkomst, fradrag og ansættelsesform. Ved høje godtgørelsesbeløb kan en nøjagtig beregning gøre en betydelig forskel, da differencen mellem beskatning af hele beløbet og en del af det kan løbe op i mange tusinde kroner.

Sådan bruger medarbejderen sin anciennitet bevidst

Det at have arbejdet mange år hos én arbejdsgiver er i sig selv ingen garanti for en god fratrædelsesaftale. Man skal vide, hvordan man bruger de år som argument i dialogen med arbejdsgiveren.

  • Optæl dine ansættelsesår hos den nuværende arbejdsgiver – vær opmærksom på eventuelle afbrydelser i ansættelsen og ændringer i kontraktformen.
  • Beregn det lovbestemte minimum – gang den relevante faktor med antallet af år og danne dig et billede af, hvad du omtrentligt kan forvente.
  • Gennemgå personalehåndbogen og overenskomsten – visse brancher opererer med væsentligt højere godtgørelser end det lovbestemte minimum.
  • Saml lønsedler fra de seneste 3 og 12 måneder – det giver dig hurtigt svar på, hvilket gennemsnit der er mest fordelagtigt for dig.
  • Brug konkrete tal i forhandlingerne – den beregnede lovbestemte godtgørelse er det mest enkle og klare argument ved forhandlingsbordet.

Mange opdager først ved selve opsigelsen, hvad uafbrudt ansættelse hos én arbejdsgiver egentlig er værd. Den erkendelse kan komme som en positiv overraskelse – men også som en skuffelse. Den, der hyppigt skifter arbejdsplads, kan have lang samlet erhvervserfaring og alligevel ende med en meget beskeden godtgørelse, fordi kun ancienniteten hos den aktuelle arbejdsgiver tæller med.

Det giver derfor god mening at betragte sin karriere ikke kun ud fra den løbende løn og stillingsniveauet, men også ud fra ancienniteten hos den givne arbejdsgiver. Det er en stille "sikkerhedsfond" i tilfælde af tvungen jobskift – en fond, der over tid kan vokse til det, der svarer til adskillige måneders løn, forudsat at medarbejderen kender sine rettigheder og ikke forhastet underskriver dokumenter ved fratrædelsen.

Scroll to Top