Den russiske hær flytter i øjeblikket massive militære ressourcer mod området ved Lymanu i det østlige Ukraine. Militære analytikere understreger, at netop dette frontafsnit er blevet den absolutte topprioritet for den igangværende offensiv styret fra Moskvy.
Ifølge den ukrainske hærs talsmand, Viktor Trehubov, betragter det militære hovedkvarter i Moskvě denne by som et helt afgørende springbræt. Hvis det lykkes invasionstropperne at sikre området fuldstændigt, vil det åbne en direkte rute til store bymæssige bebyggelser som Slovjansk og Kramatorsk.
Aktuelle meldinger peger på, at netop retningen mod Lyman udgør omdrejningspunktet, hvor fjenden koncentrerer hele sin indsats. Målet er helt klart at opnå en strategisk overhånd, der kan bane vejen for en gnidningsfri fremrykning mod disse afgørende ukrainske knudepunkter.
Små infanterienheder, men en enorm pris
I stedet for at lancere massive frontalangreb, benytter angrebsstyrkerne sig nu udelukkende af konstante infiltrationsforsøg. Mindre infanterigrupper forsøger i det skjulte at glide gennem sprækker i forsvarsværkerne, for derefter at etablere små, sårbare kontrolzoner langs selve grænselinjen.
Indtil videre lader de russiske hærførere ikke til at mangle hverken tungt udstyr eller friske tropper. Denne kontinuerlige tilførsel af nye reserver gør dem i stand til konsekvent og systematisk at udmatte forsvarspositionerne.
Denne udmattelsestaktik kræver dog et ekstremt blodigt offer. Den valgte strategi resulterer nemlig i fuldstændig hidtil usete personeltab for angriberne under de lokale fremstød.
På blot en enkelt uge nåede antallet af eliminerede soldater i denne specifikke operationszone et skræmmende gennemsnit på 270 om dagen, hvoraf langt størstedelen mistede livet. Frontlinjens forsvarere understreger, at de aldrig tidligere har bevidnet så massive tabstal på denne del af slagmarken.
Konstant søgen efter svage punkter
De intense kamphandlinger er på ingen måde begrænset til én enkelt landsby. Invasionsstyrkerne tester tålmodigt modstandskraften langs hele den urolige kontaktlinje og leder intenst efter ethvert tænkeligt svagt punkt i forsvaret.
På trods af de voldsomme tab fortsætter små rekognosceringsgrupper med at afprøve terrænet uafbrudt, både dag og nat. Lokale befalingsmænd erkender åbent, at den overordnede situation fortsat er ekstremt kompleks i fem kritiske retninger.
Indtil videre formår tropperne at stå imod det massive pres og fastholde deres skyttegrave. Den angribende hær opgiver dog ikke ambitionen om at skabe en bredere bufferzone, og selve kampen om Lyman forbliver dermed epicentret for uhyre brutale militære sammenstød.
