Hvor giftige hugorme oftest gemmer sig – det sted bør du undgå på vandreturen

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Et sted der ser idyllisk ud, men som slangeeksperter betragter helt anderledes

Det ser ud som det perfekte sted for en sandwich og et foto. I virkeligheden er det ofte et yndlingssted for giftige slanger. Én tankeløs bevægelse kan være nok til at ødelægge hele turen.

Derfor elsker hugorme stenmure og stenrøser

Slanger er koldblodede dyr. De kan ikke opvarme sig selv indefra, men er afhængige af omgivelsernes temperatur. For at fungere normalt – fordøje føde og bevæge sig – har hugorme brug for en kropstemperatur på omtrent 25–30°C. For at bryde ud af vinterdvalen er blot 15°C i solen tilstrækkeligt.

Stenmure, stenrøser og afskalede klippepartier fungerer som naturlige radiatorer. De opsuger varme fra solen i løbet af dagen og afgiver den langsomt i mange timer bagefter. Revnerne mellem stenene skaber sikre skjulesteder, hvor slangen kan forsvinde på et splitsekund. For huggormen er det ideelle betingelser.

Enhver lav, solbeskinnet stenmur eller stenrøse langs stien – med masser af revner – bør behandles som et potentielt huggormebosted.

En herpetolog ser slet ikke det samme som en turist. Turisten ser en tør, bekvem "bænk" med en god udsigt. Eksperten ser et omhyggeligt konstrueret skjulested med perfekt opvarmning og hurtig flugtvej for et sky, men giftigt dyr.

Sådan genkender du et "huggorme-hvilested" på stien

De steder, hugorme foretrækker, kan identificeres, hvis man ved hvad man leder efter. Det handler ikke kun om en enkelt sten, men om en kombination af faktorer.

  • Lav mur eller stenrøse i siddehøjde
  • Tørmursstil – sten lagt uden mørtel, med synlige revner
  • Kraftig soleksponering, særligt mod syd eller vest
  • Nærhed til krat, skovbryn eller bregner
  • Tør overflade, der varmes hurtigt op og føles behagelig varm ved berøring

Store, flade klippeflader, opvarmede sandstensplader og stenstrandbredder langs bækken tjener samme formål. For os er det behagelige liggeunderlag – for slangerne er det ladestationer til energiopfyldning.

Hvornår er risikoen størst?

Hugormenes aktivitet på stierne topper fra april til september og primært i dagtimerne. På kølige morgener kravler de frem i solen for at varme op. I de varmeste timer søger de ind i revner og sprækker – præcis i håndshøjde eller i siddehøjde, når vi forsøger at tage en pause.

Periode Hugormenes adfærd Hyppigste fejl hos vandrere
April–maj Bryder ud af vinterdvale, intens solbadning Sætter sig på første og bedste sten uden at tænke sig om
Juni–august Daglig aktivitet, gemmer sig i revner ved ekstrem varme Sidder på opvarmede mure, støtter hænderne mod stenrevner
September Intensiv solbadning inden efterårsdvalen starter Undervurderer risikoen – "sæsonen er jo ved at være slut"

Den enkle regel: sæt dig aldrig direkte ned på sten

De fleste uheld skyldes hastværk. Rygsækken trykker, udsigten frister, og man sætter sig bare. Men en kort sikkerhedsrutine kan ændre alt.

Inden du sætter dig på en stenmur, stop to skridt før, kig grundigt på stedet, og nærm dig derefter forsigtigt.

Praktisk procedure inden hvil på sten:

  • Stop cirka to meter fra muren eller stenrøsen.
  • Scan med øjnene: kig på revner, stenenes fod og det høje græs ved siden af.
  • Bank let med din vandrestav mod stenene eller jorden lige ved siden af – vibrationer advarer slangen om din tilstedeværelse.
  • Hvis noget bevæger sig, skal du blot vælge et andet hvilested.
  • Stik aldrig hænderne ned i huller mellem sten – heller ikke for at hente en mistet vandflaske eller telefon.

Det er langt mere sikkert at hvile på kortklippet, åbent græs i kanten af en lysning, væk fra stenrøser, stubbe og grenhobe.

Sådan minimerer du risikoen for at møde en hugorm på turen

Slanger undgår normalt mennesker. De fleste møder sker, fordi nogen træder på dem eller nærmest sætter sig oven på dem. Derfor handler det ikke kun om, hvor du hviler, men også om hvordan du bevæger dig på stien.

  • Hold dig til den afmærkede sti – genveje gennem stenrøser og tæt krat er risikable.
  • Bær lange bukser og støvler med høj skaft, der dækker anklen.
  • Brug vandrestaven aktivt – bank let mod underlaget foran dig.
  • Vær opmærksom på, hvor du sætter hænderne, når du klatrer på sten.
  • Lad ikke børn og hunde løbe frit på stenrøser eller gamle mure.

De fleste hugorme flygter ved det første tegn på din tilstedeværelse. Problemet opstår først, når du overrasker dem på meget nært hold.

Hvad gør du, når du ser en slange ved picnicstedet?

En slange i nærheden udløser ofte panik. Men den bedste reaktion er faktisk ro. Stands op, undgå pludselige bevægelser og træk dig langsomt tilbage et par skridt. Hold øje med børn og hunde – fjern dem straks og lad dem ikke "kigge nærmere".

Forsøg ikke at jage slangen væk med en stok, kast ikke sten efter den og optag ikke video på nært hold. I Danmark er slanger fredede. At slå dem ihjel eller fange dem er ikke blot dumt – det kan medføre bøde eller i yderste tilfælde fængsel. Det klogeste valg er simpelthen at finde et andet sted at holde pause.

Hugormebid på vandreturen: trin for trin

Bid er sjældne, men det er værd at vide, hvad man skal gøre. Viden hjælper med at bevare roen – og det gavner kroppen i høj grad.

  • Forlad roligt stedet for at undgå risikoen for et nyt bid.
  • Immobiliser den bidte legemsdel og hold den lidt lavere end hjertet.
  • Fjern ringe, armbånd og ur fra den ramte arm eller det ramte ben, inden hævelsen sætter ind.
  • Skyl bidstedet forsigtigt med sæbe og vand og læg en ren, ikke-strammende gaze over det.
  • Ring efter hjælp (alarmcentral 112) og følg vagtcentralens anvisninger.

Man skal ikke skære i såret, suge giften ud, anlægge en stram forbinding eller en traditionel tourniquet. Alkohol og antiinflammatoriske midler belaster kroppen yderligere. Har man brug for smertelindring, vælg paracetamol – og afvent professionel hjælp med mindst mulig bevægelse.

Den bedste "førstehjælp" er hurtig kontakt til redningstjenesten og mindst mulig belastning af kroppen med stress og anstrengelse.

Hugormene er nødvendige – og de vil blot have ro

På trods af sit dårlige rygte spiller huggormen en vigtig rolle i naturen. Den spiser gnavere og holder bestanden af mus og skovmus nede – dyr, der ellers skader afgrøder og spreder sygdomme. Derfor er slanger fredet: et økosystem uden dem fungerer simpelthen dårligere.

Som vandrende gæst i naturens verden er det en god idé at betragte huggormen som et vildt, sky dyr, der kun ønsker fred og et lunt hjemsted. Et minimum af viden om dens vaner er nok til at passere hinanden sikkert på stien: hold øje med, hvor du træder, vælg hvilesteder med omtanke og hold fingrene fra stenskjulesteder.

Det er også en god vane at tale med børn inden turen. En kort samtale om, hvor man ikke bør sætte sig og hvad man ikke bør røre ved, forebygger ofte de mest risikable ideer – som "lad os kigge, hvad der er inde i det hul i muren". Enkle regler huskes i årevis og er nyttige overalt – i de danske skove, i Sydeuropa eller på skovstier lige uden for byen.

Scroll to Top