En fugl der ignorerer det fyldte foderhus
Vinter, frost, foderhuset bugner af lækkerier – og solsorten går stadig rundt på jorden og ignorerer alt, hvad der hænger i træet. For mange er det en gåde: andre fugle stormer til svinesværen og frøene, mens den sorte fugl med det gule næb tilsyneladende ikke fatter konceptet.
Virkeligheden er en anden. Det handler ikke om lunefuldhed, men om tusinder af års tilpasning til at søge føde ved jorden – ikke på svingende foderhuse.
Hvorfor solsorten ignorerer et fyldt foderhus
En fugl der principielt holder sig til jorden
Solsorten er ingen akrobat som mejsen. Den ser godt nok de hængende fedtkugler, men instinktet fortæller den: led efter mad på jorden. Den har stærke ben, skarpt syn og en krop bygget til at hoppe gennem græs, rode i løv og vende blade. Et træ med et foderhus er for den en unaturlig situation – fuld af risiko for at falde og blive angrebet af rovdyr.
Solsorten stoler instinktivt på det, der gemmer sig under benene – ikke på det, der dingler over hovedet i en snor.
Selv i den hårdeste frost vil den vandre gennem sneen, kigge under blade og søge efter det, vi ikke umiddelbart kan se: små insekter, larver, regnorme og bløde planterester.
Enormt energiforbrug ved lave temperaturer
En kold morgen er ikke bare ubehagelig for solsorten. Det er en kamp for overlevelse. Den lille krop mister varme lynhurtigt, så fuglen skal spise ofte og effektivt. Enhver unødvendig anstrengelse og ethvert mislykket forsøg på at få hul på hård føde er spildt energi, som den ikke kan genvinde.
Hængende frø eller fedtkugler, der er blevet stenhårde af frosten, er en dårlig forretning for solsorten: den skal klatre, balancere og er til sidst ofte slet ikke i stand til at spise dem.
Løv i haven som naturlig vinterrestaurant
Sådan skabes et vintermikroklima under løvet
For mange haveejere er samlet og bortfjernet løv lig med "orden". For solsorten er det en katastrofe. Et lag løv ved buskene fungerer som et dynetæppe. Det isolerer jorden, bremser tilfrosningen og opretholder en en smule højere temperatur lige under overfladen end på den åbne plæne.
I dette tynde, ikke-frosne lag er der stadig liv. Mikroorganismer nedbryder organisk materiale, og indeni gemmer der sig larver, små hvirvelløse dyr og andre proteinkilder. For solsorten er det en sand genopbygningsbuffet.
Hvorfor solsorten har så stort behov for protein
Om vinteren tænker vi primært på fedt som brændstof for fugle. Hos solsorten er det lidt anderledes. Dens organisme, vant til en kost af insekter, regnorme og bløde frugter, har stadig brug for en solid mængde animalsk protein.
Under løvet finder solsorten det, selv den fedeste fedtkugle ikke kan give den – blødt, letfordøjeligt protein i form af larver og regnorme.
Når buskene er nøgne og plænen "perfekt ryddet", mister fuglen et af sine vigtigste fourageringsområder. Derfor er det at lade løv ligge i hjørnerne af haven ikke sjusk, men reel hjælp.
Solsortens næb og foderhuse fyldt med hårde frø
Hvad et "blødt næb" betyder i praksis
Solsorten har et slank og forholdsvis delikat næb. Den kan ikke knække en hård solsikkeskalsfrø som kernebider eller spurv. En blanding fuld af store, uskallede frø er for den stort set ubrugelig. Den kan godt snappe mindre stumper, men den energimæssige pris er høj, og udbyttet er lille.
Resultatet er, at fuglen instinktivt omgår foderhuset, som for mange andre arter er et paradis. Den leder efter noget, der kan sluges med det samme – uden at skalle og kæmpe.
Når bær på buskene forvandles til sten
Om efteråret spiser solsorte gerne bær fra vedbend, hyld eller cotoneaster. Kolde nætter forvandler dog disse frugter til hårde, udtørrede kugler. Efter flere omgange frost er selv de bær, der stadig hænger på grenene, vanskelige at spise – de er tørre, lidt næringsrige og svære at bryde igennem med et fint næb.
Derfor sænker solsorten sig midt om vinteren næsten fuldstændigt ned til jorden – bogstaveligt talt. Under løv og strøelse finder den stadig bløde mundfuldfulde, som den hverken skal knuse eller skalle.
Sådan hjælper du virkelig solsorten i din have
En vintermenu som solsorten spiser med appetit
I stedet for at tilføje endnu en fedtkugle er det værd at indrette et særligt "hjørne" til fugle, der fourager ved jorden. Det, der virker bedst, er bløde og letspiste madvarer:
- Frugt: halvdårlige æbler og pærer skåret i halve og lagt med snitfladen opad, så solsorten nemt kan nå frugtkødet.
- Rosiner: det er en god idé at blødgøre dem i varmt vand først, så de bliver bløde og fugtige.
- Havregryn: let dryppet med vegetabilsk olie som f.eks. raps, hvilket øger måltidets energiværdi.
- Færdige blandinger til insektædende fugle: disse indeholder typisk tørrede melormlarver og andre proteinkilder.
For solsorten er den bedste føde blød: frugt, gryn og larver – ikke hårde frø, der kræver knusning.
Hvor du lægger maden ud, så solsorten føler sig tryg
Stedet er afgørende. Midten af en flisebelagt terrasse er for solsorten et område udsat for angreb fra alle sider. I naturen fourager denne fugl tæt på buske og tæt krat, hvorfra den ved alarm kan springe i sikkerhed med ét hop.
De bedste foderpladser er:
| Sted | Hvorfor det gavner solsorte |
|---|---|
| Ved en hæk eller tæt busk | Giver hurtigt ly og en følelse af sikkerhed |
| På bar jord eller græs | Minder om naturlig fourageringsplads, nemt at "prikke" mad op |
| Langt fra steder, hvor katte kan lure | Reducerer risikoen for pludselige angreb fra rovdyr |
Det kan betale sig at sprede maden over et større område frem for at lægge det hele ét sted. Det mindsker aggressionen fuglene imellem, for solsorte kan være overraskende territoriale – selv om vinteren.
Sikkerhed ved fodring på jorden
Sådan beskytter du solsorten mod katte og andre rovdyr
Fodring ved jorden har én alvorlig ulempe: fuglene bliver nemme mål for katte. Et dyr, der gemmer sig i buskene, kan kaste sig frem på et splitsekund. Et øjebliks uopmærksomhed fra en fugl, der bøjer sig over et stykke æble, kan være nok.
Foderstedet bør kombinere to ting: fri udsigt i 1-2 meter rundt om og en tæt busk lige ved siden af som lynhurtigt tilflugtssted.
Læg ikke mad ud ved indgangsporten, i kroge, under terrassen eller tæt på brændestakke – det er ideelle skjulesteder for rovdyr. Det er også værd at reagere, hvis du ser, at en nabos kat regelmæssigt patruljerer et bestemt område i haven.
Foderhus i højden og "restaurant" i lavden
En god haveopstilling er to niveauer af fodring: et hængende foderhus til mejser, spurve og grønirisk samt et lavt, særligt sted til solsorten og andre jordfouragrende fugle som sjaggere og drossel.
Ved jorden serverer du bløde produkter, mens du i foderhuset ovenover lægger hårde frø, nødder og solsikke. Hertil en lavt stående vandskål, der jævnligt fyldes op. På frostnætter er det en god idé at hælde let lunkent vand i, så det ikke fryser til med det samme.
Hvad du ellers kan gøre for solsorte i din have
På længere sigt gør selve havens indretning størst forskel. Tætte hække, buske med spiselige bær, hjørner der er ladt lidt mere "vilde", løv der ikke er revet op under alle buske – alt dette skaber et rum, hvor solsorten har noget at spise og et sted at skjule sig hele året rundt.
Solsorten lærer hurtigt mønstre i din have. Hvis du hver morgen lægger en portion frugt og havregryn ud på det samme rolige sted, vil fuglene begynde at betragte det som en fast og forholdsvis sikker energikilde. Det kan være afgørende for deres overlevelse under de hårdeste frostperioder.
