Valgkampe er ofte præget af dramatisk retorik, hvor politikere kaster om sig med skarpe mærkater for at engagere deres kernevælgere. Disse dommedagsscenarier står dog oftest i skarp kontrast til den langt mere afdæmpede og komplekse politiske virkelighed i hverdagen.
Voldsom retorik fra talerstolen
For nylig skruede den tidligere præsident Donald Trump markant op for den verbale skydeskive under en tale i staten Georgia. Han advarede sine tilhængere kraftigt om, at den progressive fløj er i fuld gang med at skubbe hele USA direkte i armene på den yderste venstrefløj.
Konflikten blev malet i ekstremt mørke toner. Han kaldte direkte kommunismen for den absolut største trussel i USA’s historie. Faktisk påstod han, at faren er langt større end både de to verdenskrige, angrebet på Pearl Harbor og tragedien den 11. september.
Under sit angreb anklagede han også aktivister for at planlægge ødelæggelsen af det ikoniske monument Mount Rushmore. Ifølge hans vurdering har moderne progressive fuldstændig sprunget socialismen over og er gået direkte til den kommunistiske ideologi.
Et hårdt møde med den amerikanske virkelighed
Foran Kapitol blev kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez mødt af journalister, der spurgte ind til, om de seneste progressive valgsejre reelt er et skridt mod politisk ekstremisme. Hun afviste straks denne præmis med et overbærende smil.
Over for pressen slog hun fast, at hun på ingen måde frygter, at landet inden for et kort år vil forvandle sig til en kommunistisk stat. Hele denne forestilling blev blankt afvist som både komisk og dybt absurd.
I stedet for at fokusere på opdigtede trusler, rettede hun opmærksomheden mod de fastlåste indkomster for den almindelige amerikanske lønmodtager. Den føderale mindsteløn har stået fuldstændig stille siden 2009 og ligger fortsat på sølle 7,25 dollars i timen. Det betyder, at en fuldtidsansat i dag kun tjener 15.080 dollars om året. Dette beløb ligger markant under den officielle amerikanske fattigdomsgrænse for enlige, som i øjeblikket er fastsat til 15.960 dollars.
En bevidst afledningsmanøvre
Politikeren pointerede skarpt, at Kongressen end ikke er i stand til at vedtage en helt basal forhøjelse af mindstelønnen. Ifølge hende tror republikanerne ikke engang selv på, at der er en reel fare for et venstreorienteret kup. De forsøger blot at skabe kunstig frygt i befolkningen. Målet er tilsyneladende at undgå en seriøs debat om borgernes ret til grundlæggende sundhedsydelser.
Denne navngivningstaktik har ifølge hendes udtalelser kun ét reelt formål: at flytte arbejderfamiliers fokus væk fra hverdagens egentlige udfordringer. Hendes politiske modstandere har for vane at klistre mærkatet “kommunistisk” på alt, hvad de personligt er uenige i. Hvis befolkningen gennemskuede dette bedrag, ville de straks kræve den levestandard, de rent faktisk fortjener.
Skræmmekampagnerne om ekstreme ideologier skal simpelthen forhindre den gennemsnitlige borger i at indse en vigtig sandhed. I stort set hele den øvrige vestlige verden betragtes garanteret sundhedssikring nemlig som en helt naturlig standard, man slet ikke stiller spørgsmålstegn ved.
Fokus på de igangværende politiske kampe
Selvom konservative skikkelser, anført af senatoren Ted Cruz fra Texas, ofte hævder noget andet, er sandheden en helt anden. Der sidder i øjeblikket ikke en eneste lovgiver i Kongressen, som reelt kalder sig selv for kommunist.
Til sidst i interviewet faldt snakken på hendes mulige præsidentambitioner frem mod valget i 2028. Alexandria Ocasio-Cortez valgte dog at fastholde sit fulde fokus på de nuværende politiske spændinger i landet. Hun erkendte ærligt, at hun endnu ikke har gjort sig nogen seriøse overvejelser om fremtiden på den anden side af det nærtstående midtvejsvalg.
