Franskmænd spurgt om deres kulinariske identitet: stolthed i verdensklasse
En international undersøgelse foretaget i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 afslørede utvetydigt, hvilket ret franskmændene selv anser for deres kulinariske varemærke.
Undersøgelsen, der blev gennemført kort inden offentliggørelsen af de nye Michelin-stjerner, tegnede et fascinerende billede af fransk madkultur og identitet. Blandt oste, pandekager og berømte gratiner trak ét bestemt ret det længste strå – en ret, der simrer langsomt i rødvin og forbindes med hjemlig varme og lange, ubekymrede søndagsfrokoster.
97 procent er stolte af deres landsmænd i køkkenet
Det var analyseinstitutet Ipsos, der stod bag undersøgelsen. Den blev gennemført online blandt et repræsentativt udvalg på tusind personer i alderen 18 til 75 år. Spørgsmålene var tilsyneladende enkle: hvordan opfatter franskmænd deres egen madtradition, og hvilke klassiske retter dukker stadig regelmæssigt op på deres borde?
Resultaterne taler for sig selv. Hele 97 procent af de adspurgte giver udtryk for et positivt syn på deres lands gastronomi. Året forinden lå den andel fem procentpoint lavere – et tegn på, at fransk madkultur oplever en lille, men tydelig renæssance i franskmændenes egne øjne.
Den stærke tilknytning til det nationale køkken afspejles i hverdagen: langt de fleste franskmænd tilbereder stadig traditionelle retter hjemme med jævne mellemrum.
Næsten syv ud af ti adspurgte siger, at de mindst én gang om ugen spiser klassiske, regionale retter. Andelen af dem, der selv laver dem fra bunden, er endnu højere. Mange henter inspiration fra madplatforme online eller fra hånden skrevne opskrifter, der er gået i arv fra generation til generation.
Ét spørgsmål: hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst?
Den afgørende del af undersøgelsen handlede om at udpege en symbolsk "ambassadør" for det franske køkken. Deltagerne fik forelagt en liste over de mest kendte klassikere – fra ostegratiner til gryderetter – og blev bedt om at pege på den ene ret, der bedst indfanger essensen af landets madkultur i udlandets øjne.
Det handlede ikke om den mest elskede ret, men om den, man nemt kan forestille sig på en typisk parisisk bistro – eller i en "fransk" restaurant i Tokyo, New York eller København. En ret, der over for resten af verden opsummerer den franske tilgang til mad: langsom tilberedning, kærlighed til saucen, vinens betydning og det fælles bord.
Vinder: boeuf bourguignon – simret, mørk og fuld af aroma
Den klare vinder var boeuf bourguignon – oksekød tilberedt på burgundisk vis. Hele 46 procent af de adspurgte pegede netop på denne gryderet-klassiker som den ret, der bedst forbindes med Frankrig på verdenskortet. Bemærkelsesværdigt nok er det andet år i træk, at det samme valg vinder – ved forrige undersøgelse fik retten 39 procent, så dens position er blevet endnu stærkere.
Hvad forklarer dette resultat? Retten samler på en og samme gang alt det, folk typisk tænker på, når de forestiller sig fransk mad: kød af høj kvalitet, rødvin, lang og langsom simring over svag varme og en uforhastet frokost i familiens skød. Det er et køkken, der på én gang er rustikt og elegant – velegnet både i et simpelt landhus og på en restaurant med hvide duge.
Boeuf bourguignon er blevet et symbol først og fremmest fordi retten forener fransk vin, lokale råvarer og ideen om et fælles måltid, der tages sig god tid.
Selvom navnet tydeligt peger på Bourgogne-regionen, har retten for længst overskredet sine lokale grænser. Den er blevet en nationalret og med tiden et brand i sig selv. Selv i danske restauranter dukker den stadig hyppigere op på menukortet – nogle gange i en lettere udgave, andre gange tro mod den klassiske opskrift med bacon, champignoner og bittesmå løg.
Ud over oksekødet: hvad resten af listen afslører
Den detaljerede rangordning viser tydeligt, at franskmændenes kærlighed til madtraditionen primært handler om mættende retter, der deles. Tykke gryderetter, gratiner og solide måltider, der sættes frem i store fade, rangerer højt – retter, som alle rækker ud efter selv.
Selv om de præcise procenttal for alle placeringer ikke er blevet offentliggjort i sin helhed, nævnes flere andre favoritter, som også er velkendte for nordiske madelskere. På listen finder man blandt andet en tung, kødfyldt bønnebaseret gryderet fra sydvestlige Frankrig, en cremet kalvegryderet i hvid sauce, ostebaserede kartoffelretter samt traditionelle pandekager med smør og en let salt eftersmag.
| Type ret | Klassisk eksempel | Hvad det symboliserer for franskmænd |
|---|---|---|
| Langsomt simret gryderet | Boeuf bourguignon | Vin, tid og familiefrokost |
| Kraftig gryderet med bønner og kød | Sydfransk cassoulet | Mættende mad på kolde dage |
| Cremet gryderet i lys sauce | Klassisk blanquette de veau | Mild smag og hjemlig mad |
| Oste-hit om vinteren | Forskellige varianter af ostegratiner | Hygge med venner, bjergene, ski |
| Simpel dessert eller sødt aftensmåltid | Pandekager med smør og sukker | Barndom og mormors køkken |
Oversigten viser tydeligt, at det i den almene bevidsthed er retter med evnen til at transportere én til et bestemt sted, der vinder. Sydvestlandet, Alperne, Bourgogne – hvert mundfuld sender tankerne hen til et andet landskab, en anden historie og en anden måde at tilbringe tid ved bordet på.
Hvilken region anses for den mest "velsmagende"
Undersøgelsen berørte også et spørgsmål om regionerne. Sydvestlige Frankrig – forbundet med fed and, bønner og aromatiske gryderetter – betragtes som det mest kulinarisk attraktive område. Det mener cirka halvdelen af de adspurgte. Langt bagefter følger områderne omkring Alperne og Lyon samt den region ved grænsen til Tyskland, der er berømt for surkål, pølser og kager.
Boeuf bourguignon er i den sammenhæng en smule af en undtagelse. En ret, der er vokset ud af én enkelt region, har løsrevet sig fra sine lokale rammer og er blevet et symbol for hele landet – langt foran osteklassikere og pandekager i afstemningen.
Hjemmekøkken versus restauranter: hvor lever madtraditionen?
Undersøgelsen viser også, at den franske madtradition ikke kun lever på menukortet i prisvindende restauranter. De fleste adspurgte fortæller, at traditionelle retter regelmæssigt optræder på deres borde i ganske almindelige uger – uden nogen særlig anledning. Sådanne gryderetter og gratiner havner ofte i ovnen tidlig søndag morgen og når langsomt sin fulde smag, inden familien samles til frokost.
- Cirka 70 procent af de adspurgte spiser klassiske retter mindst én gang om ugen.
- Næsten 80 procent tilbereder dem selv derhjemme.
- 62 procent henter inspiration fra madplatforme på internettet.
- 48 procent bruger opskrifter, der er gået i arv i familien.
Denne fordeling peger på en interessant blanding: moderne videnskilder som madportaler og sociale medier mødes med det traditionelle hjemmekøkken. Mange søger online efter en opskrift på en ret, de kender fra barndommen, fordi de ikke altid har mormors hånden skrevne kogebog ved hånden.
Når en franskmand søndag morgen sætter en gryde med oksekød i rødvin på blusset, tilbereder han ikke blot et måltid – han plejer også en bestemt forestilling om sit land.
Hvad dette valg fortæller os
For nordiske læsere kan undersøgelsens resultat være et interessant sammenligningspunkt. I vores egen madkultur findes der også retter, der fungerer som symboler – det gælder eksempelvis stegt flæsk med persillesovs, smørrebrød eller en klassisk frikadelle. Franskmænd, spurgt om et tilsvarende "flagskibsmåltid", peger på langsomt simret oksekød i rødvinssauce. De vælger ikke en dessert, en hurtig snack eller en imponerende forret, men noget, der kræver tid og tålmodighed.
Det kan forklare, hvorfor det franske køkken ofte opfattes som krævende. I praksis er opskriften på boeuf bourguignon ikke mere kompliceret end en dansk gryderet – den kræver snarere god planlægning end avancerede teknikker. For mange madentusiaster er det ligefrem den ideelle "søndagsret": man starter tidligt, og derefter passer retten nærmest sig selv i gryden.
Inspiration til det danske køkken
Boeuf bourguignon dukker op på stadig flere danske middagsborde – ikke kun på restauranter. Mange hjemmekokke tilpasser retten til lokale forhold og erstatter visse ingredienser med det, der er lettere tilgængeligt. Fundamentet forbliver det lange, langsomme simring af kødet i vin, men proportioner og tilbehør kan tilpasses egne smagspræferencer.
For dem, der er nye i det franske køkken, kan denne gryderet være et godt første skridt. Den kombinerer den vante form for en-gryde-ret med en smule anderledes tilgang: fokus på vinens kvalitet, korrekt bruning af kødet og langsom reduktion af saucen. Til gengæld giver den en ret, der sagtens kan forsvare sin plads ved en elegant middag – selvom den primært kræver tålmodighed frem for professionelt udstyr.
Ser man på resultaterne af den franske undersøgelse, er det nærliggende at spørge sig selv, hvilken ret danskere ville vælge, hvis en lignende afstemning fandt sted her. Ville den klassiske hønsekødssuppe vinde, eller måske en brunsviger fra Fyn? Franskmændene har allerede udpeget deres favorit – og de gjorde det med bemærkelsesværdig samstemmighed, idet de satte en gryde fuld af langsomt simret kød i rødvin øverst som den mest repræsentative smag af deres land i hele verdens øjne.
