Pasta er ikke bare pasta: hvad testen egentlig afslørede
En ny test af populære pastasorter viser, at klassiske hvedespiraler langt fra er nummer ét på tallerkenen.
En uafhængig forbrugerorganisation gennemgik 25 forskellige pastatyper fra supermarkeder, discountbutikker og helsekostforretninger. Man så ikke blot på smag og pris, men undersøgte primært sammensætning, forureningsstoffer og næringsværdi. Resultaterne kom som en overraskelse for fans af traditionel hvedepasta.
Pasta er ikke ens: hvad testen reelt viste
Pasta anses normalt for et enkelt, billigt og relativt sikkert produkt. I mange hjem havner det på bordet flere gange om ugen, særligt i form af spiraler eller fusilli. Analysen af 25 forskellige pakker afslørede dog en enorm forskel i sundhedsværdi mellem produkterne.
Eksperterne så nærmere på tre centrale aspekter, der reelt påvirker kroppen hos folk, der spiser pasta regelmæssigt:
- Næringsværdi – indhold af kostfibre, protein og mineraler.
- Sikkerhed – rester af pesticider og tungmetaller, primært cadmium.
- Produktionsmetode – om tørringen var skånsom eller teknologisk meget aggressiv.
Det sidste punkt lyder måske teknisk, men har praktisk betydning. Industriel, meget intensiv tørring af pasta kan påvises via niveauet af et stof kaldet furosine. Et højt indhold betyder, at høj varme har ødelagt en del af kornets naturlige egenskaber.
Konklusionen fra analysen er enkel: lys, stærkt forarbejdet hvedepasta har typisk færrest næringsstoffer, mens fuldkorns- og bælgplantevarianter klarer sig bedre.
Bælgplanter i front: hvem vandt ranglisten
Testens største overraskelse er vinderen. Førstepladsen gik ikke til hvedepasta, heller ikke af den hårde sort, men til et produkt baseret på kikærter. Det drejer sig om kikærtespiraler fra mærket Lazzaretti, som opnåede 17,7 ud af 20 mulige point.
Hvorfor netop denne pasta? Tallene er imponerende: pr. 100 gram indeholder den omkring 20,4 g protein og 11,8 g kostfibre. Det er nærmere en proteinrig ret end en almindelig portion pasta. Derudover fandt man hverken spor af pesticider eller cadmium i undersøgelsen.
Der er dog én hage – prisen. Et kilogram af denne pasta koster cirka 14 euro, hvilket placerer den mere i kategorien lejlighedskøb end som en daglig basisvare for en familie.
Fuldkorn som kompromis: stærkt midterfelt
Andenpladsen gik til fuldkornsspiraler af durumhvede fra økologisk dyrkning under mærket Montebello. En score på 16,6 ud af 20 point og en pris på cirka 3 euro pr. kilo gør dette til et langt mere realistisk valg i indkøbskurven.
Denne pasta kombinerer to fordele: et godt indhold af kostfibre og ingen påviselige rester af plantebeskyttelsesmidler. For dem, der søger en sundere version af klassiske spiraler, er dette en af de mest fornuftige muligheder.
På tredjepladsen fandt vi endnu en fuldkornspasta – fusilli integrale fra mærket Granoro med resultatet 15,9 ud af 20. Det er et klassisk produkt af hvede, men fremstillet med hele kornet, hvilket giver et højere indhold af kostfibre og mineraler.
Pasta med økologisk certificering indeholder sjældnere påviselige mængder pesticider, hvilket især er vigtigt ved fuldkornsprodukter, hvor kornet i sin helhed ender i pakken.
Kendte mærker i bunden: hvorfor taber de
For mange forbrugere er den svage præstation fra pastaer markedsført som "premium" den største overraskelse. Adskillige velkendte mærker endte tæt på bunden frem for toppen.
Eksemplerne fra testen viser et tydeligt mønster:
- Fusilli al bronzo fra Barilla – trods det luksuriøse image kun 11,6 ud af 20 point. Problemerne var lavt fiberindhold, tilstedeværelse af pesticidester og forhøjet furosine-niveau.
- Spiraler med geografisk betegnelse fra Reflets de France-linjen – en score på cirka 11,4 ud af 20 point, et skuffende resultat i forhold til markedsføringen.
- Ægspiraler fra Lustucru – i bunden med 11,3 ud af 20 point. For lidt kostfibre og påviste pesticidester trak scoren markant ned.
Farverige pakker, traditionelle navne og løfter om "håndværkskvalitet" resulterede altså ikke i et reelt bedre produkt sammenlignet med fuldkorns- eller bælgplantepasta.
Sådan læser du en pastaetikette i praksis
Forbrugere vælger ofte pasta på autopilot og griber efter den samme pakke som altid. Testens data viser, at det er værd at bruge et minut på at se på etiketten.
| Etikettelement | Hvad du skal se efter |
|---|---|
| Meltype | Bedst er hård hvede (durum), fuldkornsmel eller mel fra bælgplanter. |
| Kostfibre | En god værdi er mindst 5–6 g pr. 100 g tørprodukt. |
| Protein | Jo mere, jo mere mættende; bælgplantepasta har et markant højere niveau. |
| Økologisk certificering | Reducerer risikoen for pesticidester. |
| Tilsætningsstoffer | Pasta bør ikke indeholde unødvendige smagsforstærkere, farvestoffer eller emulgatorer. |
For lys hvedepasta er det desuden vigtigt ikke at basere hele kosten på den. Et sådant produkt leverer primært stivelse og langt færre kostfibre og mikronæringsstoffer end fuldkornsalternativet.
Hvorfor kostfibre og cadmium i pasta betyder så meget
Kostfibre er det element, der tydeligst adskiller de bedste pastaer fra de svageste. Et højt fiberindhold bremser optagelsen af sukker, hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet og gør, at en portion pasta mætter i længere tid. For folk, der spiser pasta flere gange om ugen, har den kumulative effekt enorm betydning for kropsvægt og velvære.
Den anden side af sagen er forurening. Undersøgelsen fokuserede især på cadmium, et metallisk grundstof forbundet med risiko for nyreproblemer og mistanke om sammenhæng med bugspytkirtelkræft. Planter kan optage det fra jorden, og i kornprodukter ender det primært i de ydre dele af kornet. Det er netop her, økologiske varianter har en fordel, da dyrkningsmetoderne begrænser sådanne risici.
Sådan sammensætter du klogt en ugemenu med pasta
Testresultaterne betyder ikke, at man skal droppe pasta. De antyder snarere en ændring i proportioner og en klog blanding af forskellige typer. En praktisk tilgang kan se sådan ud:
- Til hverdag – fuldkornsspiraler eller -rør, helst fra økologisk dyrkning.
- En gang imellem – kikærte- eller linse pasta som proteinrig basis for middagen.
- Sjældnere – lys hvedepasta, primært til "comfort food" som klassisk spaghetti med tomatsauce.
Et godt trick er også at blande to slags pasta i samme gryde, for eksempel halvt fuldkorn og halvt bælgplante. For mange er det en blødere vej til en vaneændring, fordi smagen ikke afviger så meget som ved en pludselig overgang til ren bælgplantepasta.
Hvad denne analyse fortæller den danske forbruger
Selv om testen blev gennemført på et udenlandsk marked, er mekanismerne genkendelige fra danske supermarkeder. Pasta forbundet med tradition og "italiensk kvalitet" betyder langt fra altid et bedre indholdsstof. Fuldkorns- og bælgplanteprodukter vinder typisk på næringssiden, selvom de kan være dyrere og mindre fremhævet i butikkerne.
Det er værd at huske en simpel tommelfingerregel: jo lysere og mere "hvid" pastaen er, jo oftere mangler den kostfibre og mineraler. En høj pris går heller ikke altid hånd i hånd med en bedre sammensætning, særligt når man primært betaler for brandet og markedsføringen.
For sundhedsbevidste forbrugere handler det altså ikke så meget om at begrænse pasta som sådan, men om bevidst at vælge formen. Kikærtespiraler kan fungere som en proteinrig ret, fuldkornsfusilli som en fast basis i ugens madplan, og klassisk hvid spaghetti som en lejlighedsvis nydelse. Samme produktkategori kan altså fungere som helt forskellige redskaber i køkkenet, afhængigt af hvilken pakke man griber i butikshylden.
