Sådan slipper du af med rotter i hønsehuset uden at ruinere dig

Derfor elsker rotter hønsehuse

Først hører du en svag skraben under gulvet. Så opdager du en gennemgnavet sæk med foder. Og dermed er idyllen ved dit eget hønsehus pludselig væk.

Stadig flere mennesker holder høns derhjemme, men sammen med æggene og den friske suppe dukker der tit en uønsket gæst op – rotten. Ignorerer du de første tegn, kan den på få uger etablere en fast base ved hønsehuset, som den bestemt ikke har tænkt sig at forlade frivilligt.

For en rotte ser et hønsehus ud som det perfekte sted at slå sig ned: foderet ligger på jorden, der er altid vand til rådighed, og mellem plankerne er der masser af skjulesteder. Hertil kommer varme, halm og kroge. Det er et ideelt sted for en permanent flytning – ikke blot et kortvarigt besøg.

Den brune rotte er en bemærkelsesværdig akrobat. Den kan:

• springe næsten en meter lodret op,
• svømme over en grøft med vand,
• grave lange tunneler,
• klemme sig igennem en åbning på blot cirka 2 cm,
• gnave sig igennem dårlig beton, træ og tyndt plastik.

Problemet stopper ikke ved nogle spiste korn. Rotter æder æg, angriber nyklækkede kyllinger og stresser hønsene kraftigt. Et fald i æglægningen på op til en tredjedel er slet ikke ualmindeligt.

Rotternes efterladenskaber forurener strøelsen og jorden rundt om hønsehuset. Det er en direkte vej til sygdomme som salmonellose og leptospirose, der er farlige for både fjerkræ og mennesker. Hører du tydelig skraben om natten, mærker du en stærk gnavelugt, ser du tunneler ved fundamentet, eller begynder rotterne at vise sig i dagslyset – så er situationen allerede løbet løbsk.

Rotter ved hønsehuset er ikke en "ekstra lejer" – de udgør en reel trussel mod menneskers og dyrs sundhed samt mod ejerens pengepung.

Fem enkle vaner, der straks reducerer rotteproblemet

De mest effektive tiltag kræver ikke nødvendigvis store pengeudgifter. Meget kan ændres bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden ved blot at justere din daglige rutine.

1. Ingen natbuffet

Den stærkeste tillokkelse for rotter er foder, der ligger i foderautomater og på gulvet hele tiden. Om aftenen bør du:

• tage foderautomaterne ind i et lukket rum,
• feje korn op fra gulvet og jorden,
• aldrig efterlade rester af brød, grøntsager eller grød.

Når der ikke er noget at spise, vokser kolonien langsommere, og en del dyr søger videre til mere indbydende steder.

2. Saml æg hver dag

For en rotte er et æg et letopnåeligt og fedtrigt måltid. Æg, der bliver liggende i rederne, fungerer som en direkte invitation. Skab dig en vane med mindst én runde dagligt – og to runder i perioder med høj æglægning.

3. Hold vandkaret og det omkringliggende område tørt

En pyt ved vandkaret, en dryppende ventil eller en væltet spand er en permanent vandkilde, som rotter gerne vogter over. Tjek om:

• hængende vandkar ikke lækker,
• vandslangen har tætte samlinger,
• området omkring hønsehuset ikke bliver til mudder.

Det er også en god idé at hæve vandkaret lidt og sørge for tør strøelse inde i hønsehuset.

4. Hold kompostbunken under kontrol

En kompostbunke tæt på hønsehuset er som et smørgåsbord for rotter. Smider du madrester, kød eller ost derned, vil gnaverne hurtigt finde vej.

Kompost nær hønsehuset bør opbevares i en lukket beholder uden kød og mejeriprodukter – ellers bliver det en kantine for rotter.

Det bedste er at flytte kompostbunken væk fra hønsehuset og bruge en solid, lukket beholder.

5. Opbevar foder udelukkende i tætte beholdere

En sæk korn eller pellets i hjørnet af et skur er et ideelt lager for rotter. Tyndt plastik er ingen hindring – sækken bliver gennavet på én nat.

Gode løsninger er:

• gamle metalspande med låg,
• tykke, lukkede fødevaregodkendte tønder med kliklukning,
• robuste kasser af blik.

Sørg altid for, at beholderen er lukket ordentligt, og at bunden ikke hviler direkte på jorden – mursten eller en palle under beholderen gør adgangen væsentligt sværere.

Sådan styrker du hønsehuset, så det bliver uattraktivt for rotter

Gode vaner er én ting, men rotter kan være meget vedholdende. Derfor er det klogt at indrette hønsehuset fysisk, så det bliver svært for dem at komme ind og grave huler.

Et solidt gulv – grundpillen i forsvaret

Den sikreste løsning er et betongulv under hele hønsehuset i en tykkelse på cirka 8–10 cm. En sådan plade forhindrer tunnelgravning nedefra og gør rengøringen indvendigt meget nemmere.

Bygger du et nyt hønsehus og vil undgå beton, er en anden mulighed en konstruktion på pæle. Gulvet befinder sig da 30–40 cm over jorden, og pladsen under bygningen er fuldt synlig. Tunneler kan ikke skjules der, hvilket afskrækker gnavere betydeligt.

I et eksisterende hønsehus med trægulv kan man nedefra skrue eller stiple et tætmasket svejset metalnet fast. Dette "panserlåg" betyder, at en rotte, selv om den graver udefra, støder på nettet og stopper.

Åbninger er mindre end du tror

Mange undervurderer, hvor lille en åbning en ung rotte behøver for at klemme sig ind. En god tommelfingerregel er: kan en blyant gå igennem en sprække, kan en rotte det også.

Alle revner mellem planker, ved tærskler og omkring rør bør tætnes. Effektive metoder er:

• ståluld presset tæt ind i åbningen,
• en kombination af ståluld og cementmørtel,
• blikstykker ved tærskler og hjørner.

Selv små huller ved jorden kan blive til hovedindgangen til rotters "underjordiske by" under hønsehuset.

Sikker indhegning af udendørsarealet

Udendørsarealet til hønsene bør omgives af svejst net med en maskevidde på 6–13 mm – ikke tyndt "hønsenet", som rotter nemt gnaver igennem. Nettets nederkant bør graves ned til cirka 20 cm og derefter bøjes udad, så det danner en "krave". Jord og græs dækker hurtigt dette, og en gnavende rotte udefra vil støde på en uoverstigelig forhindring.

Fælder, gift og hvornår du skal tilkalde eksperter

Er kolonien lille og reagerer på ændringer i hønsenes fodring, kan du forsøge at håndtere situationen selv uden at ty til giftige midler.

Mekaniske og elektriske fælder

Kraftige rottefælder eller elektriske fælder placeres langs væggene, da det netop er de ruter, gnavere oftest bruger. De første to dage bør du lade dem stå uspændt med blot en lokkemad – dyrene vænner sig til det nye element og vender lettere tilbage.

Først derefter aktiverer du fangstmekanismen. Lokkemaden bør være mere attraktiv end hønsefoder: peanutbutter, et stykke bacon eller kogte korn.

Gift – men kun med omtanke

Kemiske midler mod gnavere virker som en hurtig løsning, men medfører en del risici. Du skal beskytte hønsene, andre husdyr og selv vilde fugle, der kan spise en forgiftet rotte.

Ser du rotter i løbet af dagen på trods af ændringer i fodringen, sikring af foderet og mindre justeringer af hønsehuset, er der tale om en alvorlig infestation. I den situation er det klogere at tilkalde et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Specialister anvender sikrede rottefoderstationers og tilpasser doser og placeringer for at minimere utilsigtede konsekvenser.

Et hønsehus, der ikke frister rotter: den langsigtede tankegang

Hønseholdere handler typisk først, når de ser en gnaver under fødderne. Det er langt klogere at betragte rotteforebyggelse som en integreret del af hele husdyrholdet. Planlægger du et nyt hønsehus, kan du med fordel fra starten tænke i betongulv eller pælekonstruktion, ordentlig indhegning og tætte opbevaringssteder til foder.

Husk desuden, at rotter ikke opstår af ingenting. De tiltrækkes typisk af madrester, behagelige skjulesteder nær boligen og gamle udhuse fulde af kroge og hjørner. Regelmæssig oprydning i hele gårdsrummet – ikke kun ved hønsehuset – reducerer risikoen markant for, at gnavere vælger netop din have.

En god vane er også den periodiske "sprækkeinspektion": kig hvert par uger fundamentet, hjørnerne, kompostpladsen og foderlageret igennem. En lille jordhaug ved en væg eller en smal tunnel mellem planker er ofte det første tegn på, at nogen planlægger at flytte ind. At reagere på det tidspunkt er billigt og hurtigt – i modsætning til kampen mod en veletableret koloni under hønsehuset.