Kampen om toppositionen på nationalt plan
Selvom det reelle kapløb om præsidentposten stadig befinder sig mere end to år ude i fremtiden, begynder de seneste meningsmålinger allerede at tegne et yderst spændende billede. Vælgernes præferencer viser sig nemlig at svinge markant, alt afhængigt af deres køn, geografiske placering og politiske ståsted.
En dugfrisk landsdækkende undersøgelse peger på, at den tidligere transportminister Pete Buttigieg med opbakning fra 19 procent af de demokratiske vælgere lige nu indtager førerpositionen. Lige i hælene på ham finder vi Californiens guvernør, Gavin Newsom, som 17 procent af de adspurgte allerhelst ser rykke ind i Det Hvide Hus.
Andre velkendte profiler i amerikansk politik må indtil videre nøjes med lidt lavere tilslutning. Både senator fra Georgia Jon Ossoff og kongresmedlem fra New York Alexandria Ocasio-Cortezová har hver især sikret sig 13 procent af stemmerne. Længere nede i feltet ser fordelingen således ud:
- Tidligere vicepræsident Kamala Harrisová (8 %)
- Guvernør i Kentucky Andy Beshear (7 %)
- Guvernør i Pennsylvania Josh Shapiro (5 %)
- Guvernør i Illinois JB Pritzker (3 %)
- Kongresmedlem Ro Khanna (2 %)
Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at hele 13 procent af respondenterne fortsat er uafklarede med hensyn til, hvem de vil sætte deres kryds ved til primærvalgene.
Statistisk usikkerhed og markante kønskløfter
Man bør dog altid nærme sig disse tidlige tal med en vis portion analytisk forsigtighed. Den indsamling af data, der fandt sted over sommeren, bygger på svar fra 1 100 formodede vælgere på tværs af USA, hvilket medfører en statistisk fejlmargin på 2,9 procentpoint. Eftersom det kun var en mindre andel af denne samlede gruppe, der udtalte sig specifikt om det hypotetiske demokratiske primærvalg, stiger usikkerheden naturligvis i dataene.
Et forspring på blot to procentpoint i toppen er derfor ikke ensbetydende med nogen overlegen dominans. Til gengæld kaster et dybere dyk ned i tallene lys over fascinerende kontraster mellem mandlige og kvindelige vælgeres præferencer.
Mens Gavin Newsom tilsyneladende rammer plet hos kvinderne (hvor han henter hele 25 procent mod blot 8 procent blandt mændene), oplever Jon Ossoff præcis den modsatte effekt. Hans popularitet ligger på 18 procent hos de mandlige vælgere, men dykker brat til kun 8 procent hos kvinderne. Pete Buttigieg fremstår som den eneste topkandidat, der har formået at opbygge en relativt ligelig støtte på tværs af begge køn.
Den potentielle leders nuværende fokus
Fornylig var Pete Buttigieg til stede i delstaten Iowa, hvor han arbejdede intenst på at understøtte en lokal demokratisk kongreskandidats valgkamp. Da han i den forbindelse blev konfronteret med spørgsmål om sine egne politiske ambitioner og strategier for det næste valg, fastholdt han en meget pragmatisk linje.
Han slog hurtigt fast, at hans fulde og ubetingede opmærksomhed lige nu er rettet mod årets valgkamp. Selvom fremtiden rykker tættere på, anser han det for afgørende vigtigt at koncentrere alle kræfter om den igangværende, kritiske valgcyklus frem for at spekulere i morgendagens kampe.
En særlig dynamik i en udslagsgivende svingstat
Et uafhængigt universitetsstudie, som udelukkende har gransket det politiske landskab i delstaten New Hampshire, præsenterer imidlertid et ganske anderledes narrativ. Her er Alexandria Ocasio-Cortezová overraskende strøget ind på førstepladsen med 22 procent, skarpt forfulgt af Pete Buttigieg med 21 procent.
Disse to målinger kan dog ikke sættes i bås med hinanden. Hvor det første studie tager pulsen på den overordnede nationale stemning, isolerer det andet studie en specifik vælgergruppe i en region, der historisk set er kendt for at afholde et af landets absolut første primærvalg.
Resultaterne fra New Hampshire er en glimrende indikator for, hvilke ideologiske lejre de forskellige kandidater trækker på. Alexandria Ocasio-Cortezová nyder massiv medvind fra partiets progressive fløj og socialisterne. Til sammenligning viser Pete Buttigieg, som allerede i 2020 forsøgte at sikre sig nomineringen, at han evner at række ud til et langt bredere publikum. Han vinder nemlig genklang hos både de progressive, liberale og de mere midtersøgende centrister.
Kigger man på historiske data for tidlige meningsmålinger, står det lysende klart, at vælgernes sympatier ofte er ekstremt flygtige i lang tid op til den faktiske valgdato. Der er ingen tvivl om, at ranglisterne over kandidaternes popularitet højst sandsynligt vil blive kastet rundt adskillige gange over de kommende måneder.
