At spare på elregningen kan koste dig dyrt
Eco-programmet er blevet mange husholdningers standardvalg, når sengetøjet skal vaskes. Men serviceteknikere advarer: denne "grønne vane" kan forvandle vaskemaskinen til en snavset bakteriebeholder – og det er især lyst, absorberende stof som linned, der lider mest under det.
Eco-program – skånsomt for pengepungen, problematisk for hygiejnen
Det energibesparende program fungerer på en ret enkel måde. Vandet varmes langsommere op, temperaturen overstiger sjældent 40–50°C, og der bruges betydeligt mindre vand end ved standardprogrammer. Cyklussen tager længere tid, men energiforbruget falder takket være den lavere temperatur.
Det lyder fornuftigt – men set fra et hygiejnisk perspektiv opstår der et alvorligt problem. Ved temperaturer under 60°C overlever en stor del af bakterier og svampe simpelthen vasken. Ved lejlighedsvis brug er det ikke katastrofalt. Men når Eco bliver det eneste anvendte program, begynder der at ske noget inde i maskinen, som man ikke kan se ved første øjekast.
I en vaskemaskine, der primært vaskes ved lave temperaturer, kan der på få uger dannes et klæbrigt lag af bakterier, skimmelsvamp og vaskemiddelrester – det såkaldte biofilm.
Biofilmen sætter sig på maskinens indvendige overflader: tromlen, gummipakningerne, slangerne og alle de svært tilgængelige hjørner. Undersøgelser har vist, at der på selve dørgummiet alene kan optælles op til én million kolonier af mikroorganismer på et lille areal. Det er netop dette grå, klistrede belæg, der er skyld i den karakteristiske lugt af gammelt vand, æg eller mudder, som man nogle gange oplever, når man åbner maskinlågen.
Hvorfor linnedsengetøj rammes hårdest
Linned betragtes som et luksusstof – luftigt, elegant og perfekt til soveværelset. Det har dog én egenskab, der i kombination med en forsømt vaskemaskine bliver til en ulempe: det er ekstremt absorberende. Det suger vand, fugt og desværre alt det, der flyder rundt i tromlen, til sig.
Når stykker af biofilm begynder at løsne sig fra maskinens indervægge, fungerer lyst linnedsengetøj som en svamp. I stedet for friskduftende vasketøj opstår der:
- grå, snavsede striber, der ikke kan vaskes ud på én omgang,
- mørke pletter, der ligner vandskader,
- en ubehagelig muggen lugt, der hænger ved selv efter tørring,
- en ru overflade på stoffet, selv når der er brugt skyllemiddel.
I praksis betyder det, at et stof af høj kvalitet hurtigt begynder at se ud som gammel, misligholdt sengetøj fra et pensionat. Skylden ligger sjældent hos selve vaskepulveret eller skyllemidlet. I de fleste tilfælde handler det om kombinationen af en overfyldt tromle og alt for hyppig brug af skånsomme programmer.
Overfyldt tromle – vaskemaskinens og sengetøjets stille fjende
En anden udbredt vane er at putte hele sengetøjssættet i maskinen på én gang: en stor dynebetræk, et lagenspænd og flere pudebetræk. Tørt ser det uskadeligt ud, men når det er gennemvædet, øges vægten med op til 2,5–3 gange.
Tromlen skal så dreje rundt med mange kilogram sammenpresset stof. Maskinen arbejder på grænsen af sin kapacitet, og konsekvenserne viser sig hurtigt:
| Hvad sker der ved overfyldning | Konsekvens for maskinen | Konsekvens for sengetøjet |
|---|---|---|
| Ujævn vægtfordeling i tromlen | Slidte lejer, øgede vibrationer, støjende drift | Kraftig krølning, udstrakte sømme |
| For lidt vand og vaskemiddel mellem stoflagene | Vaskemiddelrester i tromlens hjørner | Hvide mærker fra pulver, dårligt rensede pletter |
| Sammenfiltrede "klumper" af betræk og lagen | Belastning af pumpe og støddæmpere | Muggen lugt, lokale pletter fra snavset vand |
I Eco-programmet, hvor der pr. definition bruges mindre vand, har sammenklistrede lagener og dynebetrækker stort set ingen chance for at blive ordentligt skyllet igennem. Tøjet roterer, men midten af den kompakte stofkugle forbliver halvt beskidt og gennemtrængt af grå vand.
Sådan vasker du sengetøj uden at ødelægge maskinen og linnedet
Hvidevarespecialister fraråder ikke Eco-programmet helt. De anbefaler snarere at ændre nogle vaner, som på sigt vil redde både maskinen og sengetøjet.
70–80 procent-reglen for tromlen
Den enkleste tommelfingerregel lyder: tromlen bør maksimalt fyldes til tre kvart af dens kapacitet. Det er nemt at vurdere uden en vægt:
- efter at have lagt tøjet i, stik hele hånden fladt ned oven på vasketøjet i tromlen,
- hvis hånden ikke kan komme ned – er der for meget; tag én ting ud,
- fordel dynebetrækket og lagenspændet nogenlunde jævnt; rul dem ikke sammen.
Når du vasker linned, er det klogt at undlade at tilføje tunge håndklæder eller tykke tæpper. Hvert sådant element øger vasketøjets vægt dramatisk, når det er gennemvædet.
Regelmæssig vask ved 60°C
Programmer ved 40°C fjerner ikke størstedelen af mikroorganismer. For sengetøj – som absorberer sved, hudfedt, kosmetik og nogle gange også støvmider og pollen – betyder for lav temperatur en hurtig opformering af bakterier i både stoffet og selve maskinen.
En god vane er at vaske sengetøjet ved 60°C med jævne mellemrum, selv hvis du i hverdagen primært bruger Eco-programmet.
En praktisk tilgang ser sådan ud: to eller tre vask i Eco, efterfulgt af én vask af sengetøjet ved 60°C med en velafmålt mængde vaskemiddel. Det er nok til regelmæssigt at "slette" den biofilm, der er ved at udvikle sig.
Kogning af vaskemaskinen én gang om måneden
Den anden hjørnesten er et rengøringsprogram til selve maskinen. Serviceteknikere har i årevis anbefalet en såkaldt "tom vask" – uden tøj, men ved den maksimale temperatur, som producenten tillader.
I praksis gøres det sådan:
- indstil programmet til 90°C,
- hæld cirka 1 liter almindelig husholdningseddike i tromlen,
- start cyklussen uden noget vasketøj overhovedet.
Den høje temperatur opløser fedtede vaskemiddelaflejringer, og eddiken hjælper med at løsne og skylle biofilm og kalk ud. Denne behandling én gang om måneden reducerer markant den ubehagelige lugt og den grå slim i maskinens afkroge.
Lufttørring af maskinen efter hver vask
Mikroorganismer elsker fugt. Hvis du lukker lågen og skubber vaskemiddelskaffen ind med det samme efter endt program, opstår der et idealt mikroklimat for bakterier og svampe inde i maskinen.
Derfor er det en god idé efter hver vask at:
- efterlade lågen på klem i et par timer,
- trække vaskemiddelskaffen forsigtigt ud,
- tørre gummipakningerne af med en blød klud, hvis der er synligt vand eller vaskemiddelrester.
Disse små vaner kræver ingen specialrengøringsmidler eller dyre præparater og bremser dannelsen af ubehagelige aflejringer markant.
Hvor ofte bør du vaske linned og andet sengetøj
Linnedsengetøj er mere modstandsdygtigt mekanisk set end fin satin, men mere følsomt over for fejl under vask. Det tåler godt højere temperaturer, men kan ikke lide kraftig overfyldning og langvarig kontakt med fugt i en lukket, dårligt ventileret maskine.
Den optimale vaskefrekvens for sengetøj – uanset materiale – er omtrent én gang om ugen til hver anden uge. Personer med allergier, atopisk eksem eller husdyr i sengen vasker ofte hyppigere, hvilket blot understreger betydningen af korrekte maskinindstillinger.
Det kan også betale sig at adskille stoftyper. Linned og bomuld fungerer fint sammen i samme vask. Tykke håndklæder og polyestertæpper vaskes bedst separat, da deres struktur fremmer ophobning af snavs og besværliggør skylning af de lettere stoffer.
Yderligere råd til en længere levetid for maskinen og sengetøjet
Hvis vaskemaskinen allerede lugter ubehageligt, er det stadig muligt at vende en del af skaden. Som første skridt er det en god idé at tage vaskemiddelskaffen ud og vaske den grundigt – helst i varmt vand med en smule opvaskemiddel.
Gummipakningerne kan aftørres med en opløsning af vand og eddike eller et specialprodukt til vaskemaskiner, idet man sørger for at nå ind i alle folderne, hvor rester og hår ofte samler sig.
Ved særligt tilsmudsede linnedlagener kan det give mening at forvask eller kortvarigt bløde stoffet i en separat skål med en lille mængde vaskemiddel inden hovedvasken. Svære pletter fra sved eller kosmetik sidder på den måde løsere og kræver ikke aggressiv gnidning af stoffet.
Eco-programmer kan bruges fornuftigt: de egner sig godt til lettere snavset hverdagstøj og syntetiske stoffer, der ikke er i direkte hudkontakt i mange timer ad gangen. Når det gælder sengetøj, håndklæder, undertøj eller tekstiler tilhørende syge personer, er det bedre at vælge højere temperaturer og behandle energibesparelsen med større forsigtighed.
Bevidst skift mellem forskellige programmer, opmærksomhed på vasketøjsmængden og regelmæssig "afbrænding" af maskinen med kogende vand sikrer, at selv intensiv brug ikke forvandler maskinen til en ildelugtende bakteriebeholder. Og linnedlagenerne får en reel chance for at se og dufte, som producenten lover – frisk, let og rent – i stedet for at minde om et minde fra et overfyldt pensionat.
