Hvorfor foråret er det afgørende tidspunkt i kampen for bierne
Når de første varme dage melder sig, vender farlige insekter tilbage til haverne – og spørgsmålet er: hvordan holder man dem i skak uden kemi og dyre indgreb? Svaret sidder faktisk lige over hovedet på dig.
En stigende antal haveejere opdager, at de har en allieret i luften – ikke i kemikalieskabet. En lille, almindelig fugl, som mange kender fra vinterfodringen, er faktisk i stand til at reducere antallet af farlige rovdyr, der truer bierne. Betingelsen er blot én: du skal gøre dig klar, inden sæsonen rigtigt går i gang.
I slutningen af vinteren vågner dronningerne af den asiatiske gedehams op fra dvalen og begynder at lede efter et sted at bygge nyt rede. Finder de et fredeligt skjul i haven, frugthaven eller ved bikuben, kan de på få måneder opbygge en mægtig koloni, der fortærer op til adskillige kilo insekter om året – heriblandt honningbier og andre bestøvere.
Reagerer man først i juni eller juli, er det som regel for sent for enkle løsninger. Reden er da allerede stor, og amatørforsøg på at håndtere problemet bliver ikke blot ineffektive, men direkte farlige. Eksperter understreger, at det er umuligt fuldstændigt at udrydde denne invasive art fra Europa – den har et enormt reproduktionspotentiale, og der findes næsten ingen naturlige fjender, der er specialiserede i at bekæmpe den.
Visse rovfugle kan ganske vist jage voksne eksemplarer, og det samme gælder enkelte hønseracer. Men deres effekt er lokal og begrænset. Den sande allierede for haveejeren sidder til gengæld på grenene lige uden for vinduet – nemlig mejserne.
Mejser som kloge hjælpere i haven
Blåmejsen, musviten og sortmejsen er fugle, de fleste af os kender fra vinterfodringen. I ynglesæsonen skifter de imidlertid diæt markant – fra frø og nødder skifter de til insekter. Og det er her, deres rolle i bekæmpelsen af bistaderens fjender begynder.
Et par mejser kan bringe fra flere hundrede op til næsten ni hundrede portioner mad til reden om dagen, mens de fodrer deres unger. Tusindvis af larver, gåsepillere og småinsekter forsvinder fra haven i løbet af blot få uger. Når et rede fra den asiatiske gedehams befinder sig inden for rækkevidde, kan gedehamsens larver ende på mejsernes menu – ligesom andre bløde bytte. Det reducerer antallet af nye dronninger, der kan grundlægge nye kolonier det følgende år.
Interessant nok etablerer musvitter gerne reder i nærheden af større gedehamsekoloniers skjulesteder. De æder larver og døde voksne insekter, der bliver tilbage i forladte reder i starten af vinteren. En del af koloniernes reproduktionspotentiale forsvinder simpelthen, inden det når at blive til nye dronninger.
Mejser udrydder ikke i sig selv invasive rovinsekter, men de kan reducere deres antal mærkbart og samtidig holde andre skadedyr i skak.
Ornitologer fremhæver, at denne form for fouragering er lejlighedsvis. Der findes ikke ét enkelt "vidunderdyr", der løser problemet alene. Men mejsernes pres er spredt, vedvarende og gavnligt for hele havens balance.
Sådan inviterer du mejser ind i haven inden sæsonen starter
Nøglen til succes er velplacerede redekasser. Det er dem, der danner grundlaget for "samarbejdet" mellem haveejeren og fuglene.
Den rigtige redekasse
Den bedste løsning er en lukket træredekasse med et lille indgangshul. En huldiameter på 2,5–3 cm er ideel til de fleste af vores mejsearter. Et større hul inviterer uønskede gæster indenfor – herunder rovdyr.
- Monteringshøjde: 2 til 5 meter over jorden
- Placering: i læ for de fremherskende vinde, ikke i fuld sol hele dagen
- Sikkerhed: uden for katte og mårers rækkevidde, med god afledning af regnvand
- Tidspunkt: helst inden midten af marts, når konkurrencen om ynglesteder begynder
En redekasse, der hænges op for sent, vil ofte stå tom – fuglene har allerede fundet et andet sted at slå sig ned.
En indbydende have frem for en steril plæne
Selv den bedste redekasse nytter lidt, hvis der ikke er føde og trygge omgivelser i nærheden. Det kommer an på de daglige beslutninger, du træffer som haveejer.
| Hvad du bør gøre | Hvorfor det hjælper mejserne |
|---|---|
| Giv solsikkefrø, nødder og plantefedt om vinteren, og stop gradvist fodringen ved begyndelsen af april | Fuglene opbygger kondition efter vinteren og går derefter over til insekter – herunder larverne fra farlige rovinsekter |
| Plant hjemmehørende buske som kornel, hyld, tjørn og hassel | De giver ly, redemateriale og tiltrækker store mængder insekter, som mejserne lever af |
| Lad "vilde" hjørner med løv og grene blive i haven | Her overvintrer insekter, hvilket øger forårets fødegrundlag for fuglene |
| Opsæt en flad skål eller et lille vandbad | Fuglene kan drikke og bade, hvilket styrker deres kondition i yngleperioden |
| Drop insektmidler fuldstændigt | Du forgifter hverken insekterne eller mejserne selv, som ellers kan spise forgiftet bytte |
Mejserne vil til gengæld ikke blot æde larver fra farlige hvepse – de holder også bestanden af bladlus og gåsepillere nede, som ellers ødelægger knopperne og bladene på frugttræerne.
Hvad gør man ved farlige gedehamsereder tæt på huset
Selv med stor mejseaktivitet kan reder fra den asiatiske gedehams stadig dukke op i haven, på loftet eller i trækronerne. I den situation må man under ingen omstændigheder handle på egen hånd, hvis kolonien er stor. Insekterne forsvarer reden aggressivt, og deres stik kan være farlige – særligt for allergikere.
Den fornuftigste løsning er at anmelde fundet til de relevante myndigheder eller en virksomhed, der er specialiseret i fjernelse af sådanne reder. Mejser skal ikke opfattes som et "billigt alternativ" til professionel indsats, men snarere som en støtte, der sænker det generelle trusselsniveau i området.
Den bedste effekt opnås ved at kombinere menneskelig indsats med den naturlige "ordensvagt", som insektædende fugle udgør hver eneste dag.
En sundere have, roligere bier og mere liv uden for vinduet
En varieret og lidt mere "vild" have gavner både fugle og bestøvere. Færre grundigt harvede bladbunker, flere hjemmehørende buske og ingen kemi – det er et miljø, hvor mejserne finder føde, og bierne finder nektar og pollen i en større del af sæsonen.
Det er vigtigt at huske, at mejser er fredede fuglearter. Man må ikke ødelægge deres reder, kigge ind i besatte redekasser eller flytte æg og unger. Den bedste hjælp er ro og regelmæssig, men diskret vedligeholdelse: rengøring af redekasserne efter sæsonen, kontrol af deres tekniske tilstand og en løbende reduktion af kemikalier i haven.
For begyndende haveejere er en god strategi at kombinere flere enkle tiltag: opsæt én eller to redekasser, så striber med bivenlige planter, lad et stykke plæne gro frit hen mod sommeren, og anlæg et lille lavvandet vandhul. En sådan kombination gør, at bier, humlebier og fugle alle drager fordel af det samme sted – og havens balance opbygger sig nærmest af sig selv.
Marts og april er det bedste tidspunkt at komme i gang. Da er dronningerne af de farlige rovinsekter netop ved at vælge steder til nye kolonier, mens mejserne etablerer deres territorier for sæsonen. Hvis vi når frem med redekasser og indbydende omgivelser inden da, vil naturen tage en del af arbejdet med at beskytte bierne – stille, dagligt og helt gratis.
