Forbudte ingredienser finder stadig vej til vores indkøbskurve. Sådan beskytter du dig

Farverige cornflakes, søde sodavand, eksotiske frugter – de ser harmløse ud, men kan indeholde stoffer, som lovgivningen ikke længere tillader.

Hvorfor forbudte ingredienser stadig ender i butikkernes hylder

EU's fødevarekontrolsystem betragtes som et af de strengeste i verden. Der findes lister over tilladte tilsætningsstoffer, grænseværdier for pesticider og forbud mod stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. I teorien burde alt være sikkert.

Virkeligheden ser anderledes ud. Importen vokser, forsyningskæderne bliver længere, og varer kan skifte indrejseland til EU undervejs. Det betyder i praksis, at:

• nogle produkter indføres via lande med mindre grundige kontrolprocedurer,
• varer sælges som "udenlandske specialiteter", selvom deres sammensætning ikke opfylder lokale standarder,
• detailhandlere ikke altid kontrollerer indholdet i nicheprægede importmærker tilstrækkeligt grundigt.

Produkter, der er lovlige i deres oprindelsesland, men indeholder tilsætningsstoffer eller pesticider, der ikke er tilladt i EU, kan sagtens dukke op på danske butikshylder.

Farverige fælder: cornflakes, drikkevarer og slik

Børnecornflakes fyldt med farvestoffer

Eksperter inden for handel og ernæring peger særligt på produkter målrettet børn. I undersøgelser omtalt i fransk tv blev tre varer købt i en stor europæisk hovedstad analyseret. Allerede det første fund var bekymrende: stærkt farverige morgencornflakes til de mindste indeholdt en kombination af syntetiske farvestoffer.

Der var tale om en blanding af røde, gule og blå farvestoffer, som ældre studier har sat i forbindelse med:

• øget risiko for hyperaktivitet hos børn,
• koncentrationsbesvær,
• udsving i blodtrykket.

Visse af disse farvestoffer er underlagt særlige advarsler eller begrænsninger. Alligevel kan man stadig finde produkter i supermarkederne, der udnytter forskelle i nationale regler, eller som sælges under betegnelsen "importeret specialitet".

Et kontroversielt stabiliseringsmiddel i grøntsagsprodukter

Det andet produkt fra samme analyse var en sauce eller marinade med agurk. Ingredienslisten afslørede aluminiumsulfat med koden E520. Denne forbindelse fungerer som stabilisator og påvirker produktets konsistens og holdbarhed.

Problemet opstår ved langvarig eksponering for aluminium. Forskere forbinder overdrevent indtag af visse aluminiumsforbindelser med risiko for:

• nyreskader,
• neurologiske forstyrrelser,
• ophobning af metallet i kroppens væv.

I EU er en del anvendelser af sådanne tilsætningsstoffer allerede begrænset, og yderligere er under tilsyn af kontrolmyndigheder. Alligevel kan importerede grøntsagsprodukter stadig indeholde dem.

En sød sodavand med et mistænkt kræftfremkaldende farvestof

Det tredje undersøgte produkt var en ferskensmagende sodavand. Analysen påviste et farvestof, som der er mistanke om kan være kræftfremkaldende. Ifølge eksperter kunne man allerede ved to til tre dåser dagligt overskride det niveau, der betragtes som relativt sikkert.

På etiketten ser vi typisk blot en E-kode eller et svært kemisk navn. Det afskrækker mange forbrugere fra at læse indholdsfortegnelsen grundigt, hvilket gør det lettere at bringe produkter "på kanten" af reglerne i handelen.

Det hvide pulver, der burde være forsvundet: E171

Et særligt omtalt tilfælde er titandioxid, kendt under betegnelsen E171. Dette hvide farvestof var i årevis standard i produktionen af:

• dragéer og slik med en blank, snehvid belægning,
• visse bagværksprodukter og desserter,
• hygiejneprodukter som tandpasta.

En række studier af titandioxids nanopartikler slog alarm. Partiklerne kunne trænge igennem tarmbarrieren, ophobes i kroppen og – ifølge dele af forskningen – øge risikoen for kræftudvikling. Som følge heraf forbød EU brugen af E171 i fødevarer.

På trods af forbuddet i Europa bruges titandioxid stadig i fødevareindustrien i andre dele af verden. I importeret slik fra Nordamerika kan man stadig støde på det.

Det betyder i praksis, at farverige søde sager fra butikker med "amerikansk mad" kan have en sammensætning, der ikke lever op til EU's standarder. For den almindelige forbruger er forskellen usynlig – emballagen ser normal ud, og oplysningen om farvestoffet gemmer sig i lillebitte skrift.

Forbudte pesticider i frugt og grøntsager

Eksotisk frugt med en "skjult" kemisk cocktail

Problemet begrænser sig ikke til tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer. Gravejournalister, der beskæftiger sig med fødevarekvalitet, har for nylig afsløret, at der i almindelige supermarkeder er fundet pesticider, som er forbudt i Europa.

I en undersøgt batch af citrusfrugter fra Asien blev der fundet to stoffer, der anses for giftige for reproduktionssystemet. Officielt burde de slet ikke forekomme i nogen produkt, der sælges til EU-forbrugere. Alligevel passerede varerne grænsen, sandsynligvis via et andet EU-medlemsland.

Vindruer og truslen mod bestøvende insekter

Et andet eksempel handlede om vindruer fra Sydamerika. Analysen påviste spor af flere pesticider, herunder ét med et berygtet ry for mulig indvirkning på bestøvende insekter.

Tabet af bier og andre bestøvere er ikke kun et anliggende for miljøforkæmpere. Det udgør en reel risiko for hele fødevareproduktionssystemet. Når der dukker frugt op på vores borde, der er fyldt med stoffer, som truer disse organismer, bidrager vi selv til den samlede belastning af miljøet.

Lignende problemer er dukket op i partier af te, kaffe og andre importerede plantebaserede produkter. Det sker, at afsenderlandet stadig tillader stoffer, som Europa har udfaset. Undervejs får varen et skin af lovlighed takket være en kompliceret leveringsrute.

Hvordan krydser disse produkter overhovedet grænsen?

Mekanismen er overraskende enkel. Varerne havner ofte ikke direkte i destinationslandet. De ankommer først til et andet EU-land, hvor de gennemgår kontrol. Hvis systemet ikke opfanger uregelmæssighederne, får produktet et EU-"pas" og kan cirkulere frit på det indre marked.

Toldmyndigheder i de største lande rapporterer, at de alene siden 2021 har beslaglagt over en million fødevareprodukter, der ikke opfyldte kravene. I ét meget omtalt tilfælde blev 17 tons ulovlige varer fundet hos en grossist nær en stor europæisk storby. Det illustrerer problemets omfang, men også at en del af sådanne partier sagtens når frem til salg.

Jo længere og mere international en forsyningskæde er, desto lettere opstår der huller, som uærlige mellemled udnytter.

Sådan kan den almindelige forbruger beskytte sig

Man kan ikke selv kontrollere hvert enkelt vareparti, men man kan reducere risikoen. Ernærings- og fødevaresikkerhedseksperter fremhæver nogle enkle, daglige vaner.

Vælg produkter med kort ingrediensliste

Jo færre ingredienser og E-koder der står på etiketten, desto mindre sandsynlighed er der for at støde på et kontroversielt stof. Særligt til børnemad er det værd at søge enkle produkter: klassiske kornflager, naturjoghurt, friske frugter og grøntsager.

Tjek produktionslandet, ikke kun råvarernes oprindelse

Betegnelsen "produceret i…" siger mere end "oprindelse: uden for EU". Forarbejdede produkter fremstillet i Danmark eller et andet EU-land er underlagt unionens regler for tilsætningsstoffer. For færdigvarer importeret direkte fra tredjelande er det nemmere at have afvigende regler.

Brug apps til at scanne etiketter

Det er ikke nemt at tyde kemiske navne. Derfor er apps som Yuka og Quel Produit blevet populære – de viser en vurdering af produktet og peger på problematiske tilsætningsstoffer, når man scanner stregkoden. For mange er det den hurtigste måde at frasortere produkter med tvivlsomt indhold.

En scanner i telefonen erstatter ikke sund fornuft, men den kan gøre det lettere hurtigt at fravælge produkter med forbudte eller stærkt begrænsede stoffer.

Vær forsigtig med "importerede delikatesser" og specialbutikker

Farvestrålende slik fra Nordamerika, sodavand med eksotiske smage, emballerede snacks fra Asien – det er netop i denne kategori, at tilsætningsstoffer, som Europa har afskaffet, oftest dukker op. Det er klogt at betragte dem som en lejlighedsvis kuriositet frem for en del af den daglige kost, særligt for børn.

Hvad man ellers bør holde øje med ved daglige indkøb

Emnet om forbudte stoffer berører et bredere fænomen: den generelle "kemiske overbelastning", som den moderne forbruger kæmper med. Et enkelt produkt overskrider sjældent de tilladte grænser alene, men vi spiser og drikker mange forskellige ting hver dag. Selv små doser kan ophobe sig over tid.

For dem, der ønsker at begrænse denne risiko i hverdagen, kan enkle strategier hjælpe:

• vælg lokale grøntsager og frugter i sæsonen,
• vask importerede produkter grundigt, og skræl dem, hvor det er muligt,
• varier valget af frugter og grøntsager i stedet for at spise den samme sort fra samme land i ugevis,
• læs etiketterne på sodavand, "frugtdrikke", farverige mælkedesserte og lignende.

Det er værd at huske, at en E-betegnelse ikke automatisk er noget negativt. Mange af disse koder dækker over ufarlige stoffer som C-vitamin eller agar. Problemet knytter sig til en specifik gruppe tilsætningsstoffer: farvestoffer, konserveringsmidler og smagsforstærkere, som der er videnskabelig debat om, eller som er udfaset i dele af verden.

For forældre lyder alt dette som endnu en byrde, men efter et par uger bliver nye vaner til anden natur. Et hurtigt blik på ingredienslisten, valget af mindre forarbejdede produkter og begrænsning af eksotiske eksperimenter i børnekostens hverdag reducerer reelt kontakten med de mest mistænkelige stoffer. Og forbrugerpres får producenterne til hurtigere at droppe tilsætningsstoffer, der har fået et dårligt omdømme.