Endnu et kirsebærtræ, der skuffer om foråret?
Det er en situation de fleste haveejere kender alt for godt. Marts og begyndelsen af april lokker med mildvejr, træerne begynder at springe ud – og så kommer én enkelt kold nat. Bare et par minusgrader er nok til, at kirsebærblomstrerne bliver brune og falder af, inden frugterne overhovedet når at sætte sig.
I andre år er det kraftig regn, der ødelægger det hele. En byge kort før høst kan få næsten modne kirsebær til at revne direkte på grenen. For mange haveejere ender det med, at de accepterer at høste kirsebær én gang hvert par år – ikke hvert år.
En glemt sort fra det 19. århundrede
Der findes faktisk en gammel sort, der klarer sig overraskende godt i netop disse situationer. Det drejer sig om en storfrugtet kirsebærsort, der blev udviklet i midten af 1800-tallet i det område, der i dag er Tyskland. I havebøger beskrives den som et dessertkirsebær med store, mørkerøde – næsten sorte – frugter.
Træet bliver typisk 4–6 meter højt med en krone på 3–5 meter i bredden. Formen er interessant: kraftige, lodrette grene danner selve skelettet, mens længere, tyndere sidegrene hænger ned og bærer frugterne. I højsæsonen, omkring midten af juli, kan kronen bogstaveligt talt være dækket af klaser med kirsebær.
Frugterne er kødfulde, faste og saftige med en markant sød smag. De egner sig glimrende til at spise direkte fra træet, men fungerer også perfekt til hjemmelavede kompotter, syltetøj, kager og likører. Mange frugtavlere fremhæver netop, at ét enkelt træ kan fylde flere store kurve – nok til at forsyne en hel familie.
Hemmeligheden bag det stabile udbytte: majbuketter
Nøglen til denne sorts høje og pålidelige udbytte ligger i en usædvanlig frugtdannelsesmetode. På grenene dannes såkaldte „majbuketter" – tætte klynger af blomsteranlæg, der samler sig på korte skud. Det bemærkelsesværdige er, at disse buketter forbliver levedygtige på samme gren i omtrent fire sæsoner i træk.
Hvis man undgår at beskadige de korte, fortykede skud med blomsteranlæg under høsten, kan den samme gren altså sætte frugt på præcis samme sted år efter år. Én enkelt gren begynder reelt at minde om en lille have i sig selv. For haveejeren betyder det en enorm fordel – i stedet for at skulle klatre højere og højere op ad stigen, kan man i årevis nøjes med de samme let tilgængelige dele af kronen.
Kirsebærtræet, der ikke er bange for forårsfrost
Denne sorts modstandsdygtighed handler ikke kun om, at stammen og grenene tåler kulde. Det handler i høj grad også om tidspunktet for blomstring. Træet springer markant senere ud end mange almindelige kirsebærsorter – typisk fra slutningen af marts til april, afhængigt af regionen.
Den forsinkelse på blot en uge eller to er ofte nok til at redde blomsteranlæggene fra de farligste nætter, hvor temperaturen pludselig styrtdykker langt under nul. Selve planten tåler frost ned til cirka minus femten grader, hvilket gør den velegnet til køligere egne, fugtigere områder og højere beliggende haver.
Sen blomstring kombineret med høj frosttoleranse betyder, at dette kirsebærtræ klarer lunefulde forår langt bedre end mange nyere sorter.
Når regnen øser ned: frugter der ikke revner
For kirsebærejere er kraftig regn lige inden høsten næsten ligeså slemt som frost. En pludselig overflod af vand bevirker, at frugtskindet ikke kan følge med og revner. Efter én enkelt kraftig regnskyl kan størstedelen af en ellers pragtfuld høst være ødelagt.
Den her sort klarer sig markant bedre under sådanne forhold end mange konkurrenter. Skindet er stærkere, og frugtkødet absorberer ikke vand så hurtigt – hvilket betyder, at langt færre frugter revner. Resultatet er en betydeligt større andel af høstklare kirsebær selv efter et regnfuldt afsnit.
Hertil kommer, at træet udviser en betragtelig tolerance over for de svampesygdomme og skadedyr, der typisk rammer kirsebær. Det reducerer behovet for regelmæssig sprøjtning og passer godt til en mere økologisk tilgang med mindre kemibrug i haven.
En naturlig forstærker for andre kirsebærtræer i haven
En af sortens mere overraskende fordele er dens rige blomstring, som tiltrækker store mængder bestøvende insekter. I praksis arbejder træet dermed ikke kun til sin egen fordel – det kan direkte forbedre udbyttet hos de andre kirsebærtræer i nærheden.
Det fungerer godt sammen med populære dessertsorter som:
- 'Burlat' – et meget tidligt kirsebær med store, mørkerøde frugter
- 'Napoleon' – en velkendt sort med gule frugter og rød kind
- 'Moreau' – et saftigt, sødt dessertkirsebær
- 'Van' – en elsket sort med mørke, aromatiske frugter
Den tætte blomstersky fra dette gamle kirsebærtræ fungerer som en magnet for bier og humlebier, der samtidig besøger de nærliggende træer. Mange haveejere med flere sorter betragter det ligefrem som en naturlig bestøver for hele kirsebærhjørnet i haven.
Sådan planter du træet rigtigt fra starten
Succes starter med en god begyndelse. Den bedste planteperiode er fra november til marts – i praksis er det praktisk at gøre det i sen efterår eller sidst på vinteren, når jorden er tøet op. Vælg den mest solrige plads i haven, helst mod syd og beskyttet mod de kraftigste vinde.
Forberedelse af plantepladsen trin for trin
- Grav et hul på ca. 60 × 60 cm og løsn bunden med spaden.
- Bland den opgravede jord med moden kompost eller velomsat husdyrgødning.
- Placer træet i den rigtige dybde, så podningsstedet forbliver et par centimeter over jordoverfladen.
- Slå en solid pæl ned og bind den unge stamme fast flere steder, så den ikke gynger i vinden.
- Vand grundigt og dæk derefter jorden omkring stammen med f.eks. barkflis eller halm.
Træet trives bedst i dyb, frugtbar, gennemtrængelig jord med en let leret struktur og en pH-værdi tæt på neutral. Vandloggede steder og tung, sammenpakket jord vil hæmme væksten.
Valg af grundstamme og pleje de første år
På større haver er det en god idé at vælge en kraftigt voksende grundstamme fra fuglekirsebær. Det giver et højt, langlivet træ – præcis som de gamle landsbyhaver. I mindre haver er svagtvoksende grundstammer bedre, da de naturligt begrænser højden og gør høsten lettere uden en stor stige.
De første sæsoner er det vigtigt at vande regelmæssigt under længere tørkeperioder, særligt det første år efter plantning. Ved overgangen fra vinter til forår er det en god ide at lægge et lag kompost under kronen hvert år. Beskæringen bør holdes forsigtig – primært fjernelse af krydsende og syge grene samt en let udtynding af kronens midte for at slippe mere lys ind.
Den vigtigste regel ved høst: pluk med stilken – træk aldrig i de korte skud med blomsterbuketterne. Så sætter træet frugt på samme sted i mange år fremover.
Hvornår er denne sort det rigtige valg?
Der er særligt et par situationer, hvor det giver meget god mening at vælge denne sort. For det første hvis haven ligger i et område med hyppig forårsfrost, og de eksisterende træer gang på gang skuffer. For det andet hvis man ønsker ét eller to kirsebærtræer, der er virkelig produktive og nogenlunde robuste – uden at det kræver en avanceret sprøjteplan.
Det er også et oplagt valg for dem, der drømmer om en landlig stemning i en ny have – en gammel sort, et stort træ og rig frugtbærende. For familier med børn er den sene modenhed omkring midten af juli særligt attraktiv, da den falder midt i feriesæsonen frem for at afslutte den.
Hvad skal man være opmærksom på?
Selvom denne sort anses for at være ret hårdfør, kræver den et par fornuftige beslutninger. Den tåler ikke stillestående vand ved rødderne, så på steder med høj grundvandsstand er det en fordel at plante på en let forhøjning. Det er også en god idé at tænke over den ønskede endelige træhøjde fra starten – alt for kraftig beskæring i de senere år kan svække frugtbærende.
God praksis er at plante mindst ét andet dessertkirsebær med et lignende blomstringstidspunkt i nærheden. Det sikrer bedre bestøvning og dermed flere frugter. Hvis der er biavlere i nærheden, vil deres bistader fungere som en naturlig forstærkning af hele systemet.
I dansk klima kan denne gamle, stadig ret ukendte sort vise sig at være en af de mest interessante måder at sikre stabile høster på – uden daglig tilsyn af en sprøjte. Særligt der, hvor vejret fra år til år i stigende grad driller havens ejere.
