Verdens største bygning rykker i baggrunden
Mukaab-projektet, der blev præsenteret som historiens største bygning og hjertet i et helt futuristisk bydistrikt, er pludselig havnet på et sidespor. Ifølge kilder tæt på magthaverne i Riyadh er arbejdet med investeringen stoppet, og landet skifter fokus til andre og mere indbringende projekter – herunder Expo 2030 og VM i fodbold i 2034.
Et kolossalt projekt sat i bero
Mukaab skulle have været et flagskib i Saudi-Arabiens store moderniseringsprogram, kendt som Vision 2030. Konstruktionen tog form som en gigantisk terning med sider på cirka 400 meter – i grundtanken nærmest en hel by lukket inde i én enkelt struktur. Indeni planlagde man plads til op mod 400.000 beboere, hoteller, shoppingcentre, museer og underholdningszoner.
Ifølge beregningerne ville Mukaab kunne rumme tyve bygninger på størrelse med Empire State Building. I praksis taler vi om en konstruktion, der ville have vendt op og ned på enhver forestilling om, hvad et "skyskraber" egentlig er, og hvor grænsen for byingeniørkunst går.
Saudi-Arabien har sat Mukaab på pause efter afslutningen af jordarbejdet. En ny, uofficiel tidshorisont peger nu mod omkring år 2040.
Hvorfor Saudi-Arabien bakker ud fra megaprojekterne
Ifølge personer tæt på de saudiske beslutningstagere handler det primært om økonomi. Landet har allerede sat gang i projekter til en samlet værdi på over 900 milliarder dollars, og med relativt lave oliepriser vokser statens indtægter ikke så hurtigt, som man havde forudsat.
Myndighederne er derfor begyndt at prioritere anderledes. De investeringer, der kan generere reel profit på kortere sigt, rykker frem i køen – herunder:
- Infrastruktur til Expo 2030, som skal afholdes i Riyadh
- Anlæg og veje til VM i fodbold 2034
- Enorme turistkomplekser, blandt andet i Qiddiya – det planlagte underholdnings- og sportscenter
Sammenlignet med disse er Mukaab primært en symbolsk gestus og spektakulær arkitektur – og kun i anden omgang en klassisk investering med hurtig tilbagebetalingstid. Når olien tegner sig for omkring 40 procent af landets BNP, kan selv et lille snuble i så dyre projekter ramme statsbudgettet langt hårdere, end strategerne regnede med for få år siden.
New Murabba – det futuristiske bykvarter der skulle forvandle Riyadh
Mukaab er det centrale element i et større byplanlægningsprojekt kaldet New Murabba. Myndighederne præsenterede det som et nyt kvarter i Riyadh, der skulle stå som symbol på et "nyt Saudi-Arabien" – mere åbent over for turister, underholdning og udenlandsk kapital.
New Murabba er planlagt som et kompleks til en værdi af cirka 50 milliarder dollars. Det skal blandt andet indeholde:
| Projektelement | Planlagt funktion |
|---|---|
| Kæmpestadion | Sportsarrangementer, koncerter og store massebegivenheder |
| Museum og udstillingslokaler | Fremme af saudisk kultur og moderne kunst |
| Universitet | Forsknings- og uddannelsescenter knyttet til fremtidens økonomi |
| Biografer og shoppingcentre | Del af underholdnings- og shoppingtilbuddet for beboere og turister |
| Mukaab | "By i en bygning" med boliger, hoteller og underholdningszone |
At den centrale konstruktion er sat på pause betyder ikke, at hele kvarteret ophører med at blive bygget. Men tempoet og omfanget af arbejdet ændrer sig, hvilket påvirker hele hovedstadens byplanlægning.
Ikke kun Mukaab: The Line støder også på problemer
Saudi-Arabien sætter bremsen i ikke bare ved ét megaprojekt. Også The Line – den futuristiske "lineære metropol" designet som et smalt bebyggelsesbånd, der strækker sig cirka 170 kilometer gennem ørkenen – er blevet bremset. Byen skulle fungere uden traditionelle veje, med fuld digital styring af transport og serviceydelser.
I den oprindelige vision skulle beboerne have alle nødvendige steder – arbejde, skole, butikker – inden for få minutters afstand fra hjemmet. Det hele mindede om handlingen i en dystopisk science fiction-film med enormt fokus på teknologi og overvågning. Nu tyder rapporter på, at The Lines omfang vil blive kraftigt reduceret, og realiseringen strakt ud over en langt længere tidsperiode.
Pausen i Mukaab og opbremsningen af The Line viser, at selv de rigeste lande må justere kursen, når visionens pris overstiger, hvad økonomien reelt kan bære.
Strategi efter olieæraen – ambition mod virkelighed
Alle disse investeringer udspringer af én grundlæggende antagelse: Saudi-Arabien vil forberede sig på en tid, hvor olien ikke længere er den primære indtægtskilde. En del af inspirationen hentes fra Dubai, der har bygget sit brand på luksuriøs turisme, finans og spektakulær arkitektur.
Riyadh ønsker at følge en lignende vej – men i endnu større målestok. Planerne omfatter forlystelsesparker, luksuriøse feriesteder ved Det Røde Hav, gaming- og e-sportscentre samt en udvidet kulturscene. Mukaab skulle have været et af de mest genkendelige ansigter på denne transformation – en slags håndgribelig reklame for landets nye image.
Virkeligheden viste sig imidlertid mindre spektakulær. Med vedvarende lavere oliepriser kan statsbudgettet simpelthen ikke bære så mange dyre projekter på én gang. Kronprinsen, der driver Vision 2030 frem, er nødt til at vælge mellem det, der ser flot ud, og det, der hurtigere og mere sikkert bringer penge i kassen.
Kontroverserne om Mukaabs form
Fra første færd vakte projektet stærke følelser blandt saudiere. Det handlede ikke kun om de astronomiske omkostninger, men også om bygningens udseende. Den kolossale terning minder mange beboere om Kabaen – islams hellige bygning i Mekka.
For en del af befolkningen var ligheden med det vigtigste tilbedelsessted simpelthen uacceptabel. Kritikere advarede om, at en overdimensioneret, kommerciel udgave af det hellige objekt kunne opfattes som mangel på respekt eller et forsøg på at "banalisere" et religiøst symbol. Dette tema dukkede op igen og igen i den offentlige debat, hver gang nye visualiseringer af Mukaab blev offentliggjort.
Hvad betyder "suspension" i praksis?
I myndighedernes kommunikation og hos kilder tæt på investorerne er ét ord centralt: pause – ikke opgivelse. Jordarbejdet i Riyadh er allerede afsluttet, herunder enorme udgravninger til fundamentet. Formelt set eksisterer projektet stadig, og diverse dokumenter og kontrakter er ikke annulleret.
Uofficielt cirkulerer der et nyt årstal i prognoserne: omkring 2040. Mukaab kan i stedet for at passe præcist ind i rammen for Vision 2030 ende med at blive et symbol på en længere og mere udstrakt moderniseringsproces for landet.
Hvordan sådanne projekter forandrer byer – og hvilken risiko de løber
Gigantiske investeringer som Mukaab tiltrækker opmærksomhed, fastholder kameraerne og sætter arkitekters fantasi i brand. Set fra en beboers perspektiv rejser de dog også spørgsmål: hvad med infrastruktur, transport, adgang til services – altså hvordan det faktisk er at leve der til hverdag?
Så ekstreme former for byplanlægning kan føre til meget forskellige resultater. På den ene side skabes nye arbejdspladser og investorer tiltrækkes. På den anden side risikerer man, at de ender som en luksuriøs "boble" for de allerrigeste, dårligt forbundet med resten af byen. I ressourcerige lande er fristelsen til at bygge spektakulære "rigdomsmonumenter" særligt stærk – og det går ikke altid hånd i hånd med en jævn udvikling af almindelige bykvarterer.
Mukaab-sagen viser, at selv i et land med enorme finansielle reserver kommer et øjeblik af nøgtern realitetssans til sidst. Grænsen mellem at designe en reel by for mennesker og at kæmpe om den mest imponerende form på en visualisering – den grænse er tilsyneladende ikke forbeholdt Europa alene.
