Tilstoppede ører i flyet? Et simpelt åndedrætstrick kan lindre smerten

En velkendt gene for mange flypassagerer

For mange mennesker hører det med til enhver flyrejse. Den ubehagelige fornemmelse af tilstoppede ører – som om nogen har trykket tykke høretelefoner mod hovedet – og i nogle tilfælde en skarp, stikkende smerte. Heldigvis kender lægevidenskaben et enkelt manøvre, der i mange situationer kan udligne trykket og hurtigt genoprette normal hørelse.

Hvorfor gør ørerne ondt under start og landing

Det største problem opstår typisk under flyets nedstigning mod landingsbanen. Trykket i kabinen ændrer sig forholdsvis hurtigt på det tidspunkt, og mellemøret kan ikke altid følge med i tide. Passageren mærker da en sprængende fornemmelse, en dump summen, en "fyldt" følelse i øret – og lydene bliver dæmpede.

Bag det hele ligger en tynd hinde – trommehinden – samt det lille hulrum bag den, altså mellemøret. Når trykket på begge sider af trommehinden afviger for meget fra hinanden, strækkes hinden, hvilket giver en trykkende, knækkende eller direkte smertefuld fornemmelse.

Kroppen har sin egen sikkerhedsmekanisme til netop dette. Mellem mellemøret og den bagerste del af næsen løber en smal kanal – den øretrompet (Eustachisk rør). Når den åbner sig blot et øjeblik, kan luft strømme igennem, udligne trykket på begge sider af trommehinden, og problemet forsvinder.

Fornemmelsen af tilstoppede ører i et fly er i langt de fleste tilfælde en reaktion på en hurtig trykændring – ikke en alvorlig sygdom.

Hvornår klarer ørerne sig dårligere under flyvning

Øretrompeten bør åbne sig af sig selv med jævne mellemrum, men der er situationer, hvor den fungerer betydeligt dårligere. Det sker især, når slimhinden i næse- og svælgregionen er hævet. I praksis gælder det bl.a. ved:

• forkølelse med snot eller tilstoppet næse,
• bihulebetændelse,
• kraftige luftbårne allergier,
• tilstand efter en infektion, hvor næsen stadig er "tæt".

Under sådanne forhold bliver den lille kanal, der forbinder næse og øre, snævrere, og klæbrig slim tilstopper den yderligere – så den normale trykudligningsmekanisme ikke virker optimalt. Fornemmelsen af tilstoppede ører varer længere, og nogle passagerer klager endda over smerter, der stråler ud mod kæbe eller tinding.

Enkle tricks: gaben, synkning og tygning

Inden man griber til mere avancerede teknikker, er det som regel nok med reflekser, kroppen kender særdeles godt. Bevægelser i kæben og svælget aktiverer de muskler, der åbner øretrompeten, og derfor hjælper følgende ofte:

• Gaben – selv kunstigt fremkaldt gaben,
• hyppig synkning af spyt, at drikke i små slurke,
• tygning af tyggegummi eller sugning på hårde bolcher,
• tale, latter og sidelæns bevægelse af kæben.

Flyselskaber anbefaler ofte tyggegummi til passagererne netop af denne årsag. De rytmiske kæbebevægelser aktiverer ganemundsmusklerne, som til gengæld "åbner" øretrompeten en smule og letter luftgennemstrømningen.

Begynder du allerede under starten at synke, tygge og bevidst bevæge kæben, er der en god chance for, at du slet ikke mærker øresmerter ved landingen.

Hvad er Valsalva-manøvren?

Når de enkle metoder ikke slår til, anbefaler øre-næse-hals-læger i mange tilfælde en teknik, der inden for medicinen kaldes Valsalva-manøvren. Det er en måde at tvinge øretrompeten til at åbne sig på ved at øge trykket i næsesvælget en anelse.

I praksis er det meget enkelt:

• Tag et roligt indånding,
• luk munden,
• klem næsevingerne sammen med fingrene,
• forsøg forsigtigt at "blæse" luft ud gennem næsen, selvom den er lukket af fingrene.

Det handler ikke om at presse hårdt, som når man pumper en ballon op. Snarere drejer det sig om et kort, kontrolleret tryk. Hos mange mennesker mærkes der i det øjeblik et karakteristisk "klik" eller let knagen i øret – det er tegn på, at øretrompeten har åbnet sig og trykket er udlignet.

Sådan gøres det sikkert

Det afgørende er at udføre manøvren med omtanke. Et for kraftigt tryk kan gøre mere skade end gavn. Øre-næse-hals-læger understreger nogle vigtige principper:

• Husk et roligt, moderat indånding – undgå at fylde lungerne til bristepunktet,
• blæs luften ud kort og blidt,
• stop øjeblikkeligt, hvis du mærker smerte,
• gentag forsøget efter nogle sekunder frem for at presse hårdere på.

Valsalva-manøvren bør minde om en blid næseblæsning – ikke som at kæmpe mod en låst ventil.

Hvornår bør man undlade aggressiv trykudligning

Ikke enhver flyvning er det rette tidspunkt til at eksperimentere kraftigt med øretrykket. Hvis infektionen er frisk og næsen fuldstændig tilstoppet, kan øretrompeten være næsten lukket. I det tilfælde hjælper selv en korrekt udført manøvre måske ikke – og kraftigt pres kan blot forværre smerten.

Særlig forsigtighed anbefales til personer, der:

• har en akut mellemørebetændelse eller for nylig har haft det,
• lider af kronisk bihulesygdom,
• har gennemgået operationer i mellemøret,
• har tendens til næseblod ved anstrengelse.

I sådanne tilfælde er det en god idé at tale med en øre-næse-hals-læge inden den planlagte rejse. Lægen kan anbefale kortvarig brug af et næseafsvælgende præparat før start og landing, eller særlige ørepropper, der bremser trykændringerne.

Hvad hjælper ørerne ellers under flyvning

Ud over næseklem-manøvren findes der nogle enkle principper, der kan mindske risikoen for øresmerter i flyet:

Hvornår bør ubehag efter flyvning give anledning til bekymring

Almindelig "tilstopning" af ørerne forsvinder normalt i løbet af et kvarter efter landing. Til tider varer fyldfornemmelsen en time eller to, særligt efter at have fløjet med en aktiv infektion. Der er dog situationer, hvor det er klogt at søge læge hurtigere.

Det er en god idé at opsøge en øre-næse-hals-læge, når:

• øresmerterne er meget kraftige og ikke aftager,
• lyde stadig høres tydeligt dårligere end normalt efter flere timer,
• der opstår væskeudflåd fra øret, svimmelhed eller kraftig ringen,
• et lille barn er berørt og græder ved enhver flyvning.

Under kraftige trykændringer kan trommehinden blive skadet, og vedvarende smerter eller en tydelig forringelse af hørelsen efter en rejse bør derfor aldrig ignoreres.

Hvorfor Valsalva-manøvren ikke er "magisk" for alle

Nogle passagerer roser denne metode som nærmest øjeblikkelig lindring, mens andre slet ikke mærker den store forskel. Det afhænger af øretrompetens anatomiske opbygning, slimhindens aktuelle tilstand og mængden af slim i næse og bihuler. Hos børn er kanalen kortere og løber mere vandret, hvilket gør den lettere at blokere – men den reagerer også anderledes på trykændringer.

Valsalva-manøvren bruges i øvrigt til andre formål i medicinen: læger benytter den bl.a. ved vurdering af hjertets og blodkarrenes funktion. I flysammenhæng handler det udelukkende om en mild udgave af manøvren, fokuseret på et kort tryk i næse- og svælgregionen.

For dem, der flyver ofte, kan det at opbygge sit eget lille "redningssæt" – gaben, synkning, tyggegummi og forsigtige trykudligningsforsøg – gøre rejsen betydeligt mere behagelig. Og opstår problemet ved hver eneste flyvning, er det værd at behandle det som et signal om, at øretrompeten eller bihulerne trænger til en grundigere undersøgelse.