Kort efter fødslen af datteren Mexx stod Marieke van der Pijl midt i det, enhver mor frygter: en diagnose, der truede med at afbryde tiden med hendes barn. Mens hun balancerede mellem rollen som nybagt mor og et skræmmende sygdomsforløb, blev hun opmærksom på, at hendes historie skulle gemmes til eftertiden. Det er en fortælling, der i dag rører mange, og som understøttes af vigtige observationer fra organisationer som Kræftens Bekæmpelse om værdien af at bearbejde frygten.
Da livet i Waddinxveen ændrede sig brat
Det hverdagsliv, Marieke kendte i Waddinxveen, blev knust, da hun tre måneder efter fødslen mærkede en knude i sit bryst. Selvom de første måneder med datteren skulle have været en sorgløs tid, betød hendes historik med præmatur fødsel og svangerskabsforgiftning, at kroppen allerede var mærket. Da hun under amning mærkede den fremmedartede knude, vidste hun instinktivt, at noget var galt, hvilket førte til en diagnose med brystkræft.
Når en sådan diagnose rammer, træder patienten ind i et omfattende medisinsk forløb, hvor overlevelse bliver den primære drivkraft. Mange, der står i en lignende situation, oplever ifølge eksperter, at det at skrive bliver en ventil, når ordene forsvinder i chokket. Marieke begyndte at skrive breve til Mexx, hvis hendes egen fremtid blev afkortet, for hun ville give sin datter en stemme fra sin mor – et dokument over hvem hun var, og hvilke værdier hun ønskede at give videre.
Skriveprocessen som vej til selvindsigt
Mens Marieke bearbejdede tanken om at efterlade en arv, opdagede hun, at skrivningen gjorde mere end blot at bevare minder. Det blev en proces, hvor hun genfandt sig selv bag rollen som patient og mor, hvilket gav hende en følelse af at blive genfødt gennem ordene. Når man står i en dyb krise, kan det være svært at strukturere sine tanker, men teknikken “friskrivning” i blot 10 minutter dagligt kan gøre en forskel.
Ved at lade tankerne flyde frit på papiret uden at rette i dem, får du tømt hovedet for de cirka 70.000 tanker, et menneske gennemsnitligt har på et døgn. Dette giver den fornødne ro til at reflektere dybere over, hvad der egentlig betyder noget i dit liv, uanset om du skriver for at huske eller for at hele.
Når samtalen med lægen bliver uoverskuelig
Modsat hvad mange tror, er det ikke kun evnen til at skrive, der gør en forskel, når sygdommen rammer – det er også evnen til at fastholde virkeligheden midt i behandlingen. Da Marieke delte sine mest personlige øjeblikke, herunder spørgsmålet til lægen om at se sin krop efter operationen, handlede det om at bevare kontrollen. Hun understreger vigtigheden af at turde stille spørgsmål og følge sin intuition, selv når det føles grænseoverskridende.
Hvis du eller en pårørende står i et medisinsk forløb, kan “Spørgsmåls-loggen” være en afgørende hjælp. Det er en klinisk observation, at op mod 50% af den information, en læge giver, glemmes kort efter samtalen, fordi hjernen er i overlevelses-mode. Ved at medbringe en notesbog til hver lægekonsultation og nedskrive dine spørgsmål ugen før, sikrer du, at du ikke går fra mødet med uforløst tvivl.
Grounding før den svære refleksion
Hver gang vi skal konfrontere vores sværeste oplevelser, reagerer nervesystemet ofte med spænding, præcis som Marieke gjorde, da hun forberedte sine dagbogsnotater til en udgivelse. Før du sætter dig til tasterne eller papiret for at bearbejde personlige traumer, kan du med fordel bruge 5-4-3-2-1 teknikken. Ved at identificere 5 ting du ser, 4 du rører ved, 3 du hører, 2 du kan lugte og 1 du kan smage, beroliger du kroppen.
I dag ser Marieke sin datter Mexx spejle hende ved selv at skrive små hverdagsnotater i en bog. Gennem udgivelsen af sine breve har Marieke fundet et fællesskab med andre, der understreger, at man ikke er alene i sin kamp. Start med at skrive dine egne tanker ned i dag – det kræver ikke en færdig bog, blot et øjebliks ærlighed med dig selv.
