I årtier har vi kastet milliarder i avancerede supercomputere, storslåede rummissioner og enorme radioteleskoper med et brændende håb om at finde det første håndgribelige tegn på fremmed liv. Alligevel peger en fascinerende ny analyse fra en forsker ved det schweiziske universitet EPFL på en ret frustrerende mulighed. Det er ganske sandsynligt, at en hel bølge af disse signaler for længst har krydset Jorden, men at vores udstyr enten var for svagt, pegede i en forkert retning eller slet ikke var indstillet korrekt.
Jagten på udenjordisk intelligens hører for længst ikke kun hjemme i science fiction-genren. Videnskabsfolk på observatorier kloden rundt lytter systematisk til det dybe kosmos og finkæmmer enorme datamængder fra blandt andet Hubble-teleskopet. På trods af denne massive indsats mangler vi endnu at bekræfte et eneste ægte tegn på liv. En ny undersøgelse udarbejdet af fysikeren Claudio Grimaldi fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne præsenterer en noget ubehagelig hypotese. Måske har avancerede civilisationer allerede sendt deres såkaldte teknosignaturer ind i vores baghave, men vi missede vinduet fuldstændigt. Det kan også tænkes, at der bare er meget færre af den slags udsendelser, end vi drømmer om.
I sit arbejde anvendte Claudio Grimaldi komplekse statistiske modeller, der tager højde for tætheden af potentielt beboelige planeter i Mælkevejen, vores udstyrs rækkevidde samt hyppigheden af de hypotetiske udsendelser. Resultaterne indikerer klart, at vi burde have oplevet et decideret bombardement af signaler i fortiden for overhovedet at have en realistisk chance for at opfange blot ét i dag. Den mængde krævede sendere ville simpelthen overstige antallet af egnede planeter i vores hjørne af galaksen, hvilket virker temmelig usandsynligt.
Hvad er teknosignaturer, og hvordan genkender vi et fremmed samfund?
Fagfolk forventer bestemt ikke at modtage en åbenlys lydoptagelse med beskeden "Hej, vi er marsboere". I stedet leder de målrettet efter teknosignaturer, som dækker over målbare, teknologiske spor, naturen umuligt selv kan skabe. Det kan eksempelvis være unaturlige radiobølger med et klart organiseret mønster eller måske korte, rytmiske laserglimt. Det dækker også over mystisk overskudsvarme i det infrarøde spektrum, som kunne sladre om gigantiske energistrukturer bygget omkring en stjerne.
Skal vi have en chance for at fange et sådant kosmisk fingeraftryk, er der to afgørende betingelser på spil. Først skal selve bølgen fysisk ankomme til vores rumnabolag. Dernæst skal vores teknologi være uhyre følsom, indstillet på præcis den rigtige frekvens og pege mod den korrekte afkrog af nattehimlen i det eksakte millisekund, fænomenet suser forbi.
