Eriks hemmelige CPR-adresse: En absurd kamp mod systemet

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Endelig retfærdighed efter fire måneders kamp

Efter fire lange og frustrerende måneder er der endelig sat et punktum i en højst usædvanlig sag. Erik Ingemann Nielsen har fået medhold i, at han aldrig har boet i Ukraine, selvom det har stået i hans officielle papirer.

I CPR-registret fremgik det, at den tidligere radiovært og sportsjournalist havde haft bopæl på adressen ‘Str. Shevchenka 47, Kanin i Cherkasy-regionen, Ukraine’ fra 2009 til 2011. En påstand, der var pure opspind.

“Jeg er tilfreds med, at man efter fire måneder er kommet til den rigtige afgørelse, for der var ingen tvivl,” udtaler Erik Ingemann Nielsen, som nu har modtaget den endelige afgørelse fra Horsens Kommune.

En omvendt bevisbyrde

Sagens kerne har været en kafkask proces, hvor Erik Ingemann Nielsen selv skulle bevise, at han ikke havde boet i udlandet. Kommunen fastholdt, at han i 2009 skulle have indleveret en blanket om flytningen, hvilket han pure afviser.

Han mødte op hos kommunen med en rygsæk fuld af beviser, herunder en erklæring fra sin arbejdsgiver gennem 25 år, der bekræftede, at han aldrig havde været udstationeret. Alligevel følte han sig mødt af en mur af bureaukrati.

“Jeg havde en rygsæk med over til et møde med et af beviserne, som ethvert fornuftigt menneske ville sige ‘okay, den mand har ikke boet i Ukraine’. Men hvorefter de bare kommer med et krav efter det andet og har trukket sagen ud i fire måneder,” fortæller en skuffet Erik Ingemann Nielsen.

Kommunen foreslog, at han kunne fremskaffe kontoudtog fra perioden, men det ville ifølge hans bank koste mellem 10.000 og 15.000 kroner – en udgift, han nægtede at påtage sig for at rette en fejl, han ikke selv havde begået.

Kommunen forklarer den lange sagsbehandling

Horsens Kommune anerkender, at forløbet har været frustrerende for borgeren. Allan Krogh Paludan Malver, chef for Bibliotek, Borgerservice og Fællesskab, forklarer, at Borgerservice er forpligtet til at følge lovgivningen og basere ændringer i CPR-registret på et solidt dokumenteret grundlag.

Den endelige beslutning om at slette den ukrainske adresse blev truffet på baggrund af en samlet vurdering af den fremlagte dokumentation.

Om den lange sagsbehandlingstid

Kommunen medgiver, at forløbet har virket langt, men understreger, at sagen var usædvanlig og kompliceret, da den omhandlede forhold, der lå mere end 15 år tilbage i tiden. Indsamlingen af dokumentation var den mest tidskrævende del, og der var en længere dialog med Erik Ingemann Nielsen om materiale, som Borgerservice afventede.

Om afgørelsens fokus

På spørgsmålet om, hvorfor afgørelsen fokuserer på de fejl, kommunen mener, Erik har begået, svarer kommunen, at sagen ikke har handlet om “ret eller uret”. Formålet med afgørelsen var sagligt at redegøre for hele forløbet og det grundlag, beslutningen blev truffet på, for at sikre fuld gennemsigtighed.

Undersøgelse af eventuelle systemfejl

Kommunen har planlagt en dybdegående gennemgang af registreringerne i samarbejde med Middelfart Kommune, hvor en senere indrejse fra Ukraine blev registreret. Det skal belyses, om der kan have været tale om registreringsfejl, systemfejl eller endda identitetstyveri. Grundet sagens alder er det dog svært at finde konkrete beviser som fysiske blanketter eller videoovervågning.

Om kritikken af medarbejderne

Erik Ingemann Nielsen har kaldt medarbejdernes opførsel for arrogant og inkompetent. Kommunen tager kritikken alvorligt, men genkender ikke det negative billede. De understreger, at medarbejderne har handlet inden for lovens rammer for at oplyse sagen grundigt.

Kampen er ikke slut

Selvom adressen nu er slettet, er Erik Ingemann Nielsen ikke færdig med sagen. Han har indsendt en officiel klage til borgerrådgiveren over selve forløbet.

“Der skal laves om på den opførsel, som Horsens Kommune udøver overfor sine borgere. Hvis det her kan tages som eksempel på, hvordan de behandler folk,” afslutter han.

Hans mål er nu at sikre, at andre borgere ikke skal igennem en lignende urimelig proces for at rette op på fejl i det offentlige system.

Scroll to Top