Vidste du, at dit valg af aftenunderholdning på Netflix siger meget mere om dig, end du måske tror? Psykologer har opdaget en fascinerende sammenhæng mellem vores medieforbrug og vores evne til at vise omsorg. Det, du lytter til i bilen eller ser på skærmen, fungerer som en usynlig formgiver af din adfærd over for andre.
Forskning viser nemlig, at vores daglige underholdning langsomt former den måde, vi behandler vores medmennesker på. Det kan enten dæmpe vores empati eller direkte forstærke vores indre aggression.
Hverdagen byder ofte på prøvelser, som når en bilist dytter ad dig uden grund, eller du får uretfærdig kritik på arbejdspladsen. Nogle formår at reagere med ro og overskud, mens andre lynhurtigt tænder af. Dette mønster er ikke blot medfødt, men påvirkes kraftigt af vores usynlige, daglige vaner.
Hvorfor nogle forbliver rolige, mens andre let eksploderer
Inden for personlighedspsykologien arbejder eksperter med den anerkendte model kaldet Big Five. En af de afgørende dimensioner heri er imødekommenhed. Mennesker, der scorer højt på dette parameter, er typisk varme, kompromissøgende og utroligt empatiske. De undgår at ødelægge relationer og søger i stedet samarbejde.
Omvendt er lav imødekommenhed ofte forbundet med følelsesmæssig kulde, mistænksomhed og en stærk konkurrencementalitet. Selvom vores grundlæggende karaktertræk er relativt stabile, bliver de i høj grad påvirket af den kultur og de fortællinger, vi fodrer vores hjerne med hver eneste dag.
Dine medievaner fungerer som en form for følelsesmæssig diæt. Ekstremt venlige individer har en tendens til ubevidst at filtrere deres underholdning, så den nærer sympati og solidaritet frem for fjendtlighed. Nogle næres af rå vold og sarkasme, mens andre bevidst opsøger historier, der fremkalder medfølelse.
Hvis du konstant udsætter dig selv for kyniske eller aggressive scener, styrkes de nervebaner i hjernen, der relaterer sig til vrede. Historier om tilgivelse og støtte træner derimod din evne til at udvise forståelse og stoppe op i svære situationer.
Sådan vælger virkelig venlige mennesker deres underholdning
For at forstå dette fænomen dybere valgte psykologen Eugene Mathes at undersøge, om man vitterligt kan aflæse folks venlighed ud fra deres yndlingsserier. Hans teori byggede på idéen om, at vi instinktivt drages mod underholdning, der spejler vores egne følelsesmæssige behov.
I to separate studier med studerende blev deltagernes niveau af imødekommenhed først kortlagt. Derefter skulle de opliste de sange, film og tv-serier, som de elsker at vende tilbage til. Deltagerne skulle vurdere, hvordan disse værker påvirkede dem:
- Følte de sig mere omsorgsfulde og kærlige?
- Forblev de følelsesmæssigt neutrale?
- Blev de irriterede, fjendtlige eller direkte aggressive?
Resultaterne var ikke til at tage fejl af. Jo mere imødekommende en person var, desto oftere fremkaldte deres yndlingsmedier bløde, prosociale følelser såsom rørelse og trangen til at hjælpe. Modsat indrømmede de mindre venlige deltagere, at deres favoritter ofte forstærkede følelser af foragt eller en berusende følelse af overlegenhed.
Dette betyder dog ikke, at venlige mennesker udelukkende ser lette, romantiske komedier. De nyder også thrillere og dramaer, men de tiltrækkes af fortællinger, der fokuserer på retfærdighed og personlig udvikling, frem for at svælge i andres ulykke.
Gør dit eget eksperiment med dine medievaner
Det handler i bund og grund om den underliggende følelsesmæssige tone, ikke om en specifik genre. Du kan sagtens fordybe dig i en dyster krimi, som vækker dybe refleksioner over voldens konsekvenser. Du kan omvendt også se en humoristisk serie, der reelt bygger på ondskabsfuld mobning og nedgørelse af de svageste.
Dine playlister og faste “comfort movies” fungerer som et ærligt spejl, der afslører, hvilke følelser du foretrækker at opholde dig i. Eksperter anbefaler, at du prøver et simpelt eksperiment med dig selv for at blive klogere på dine egne vaner.
Vælg tre sange, tre film og tre serier, som du kan se og høre igen og igen. Spørg så dig selv ærligt: Hvordan har du det indeni bagefter? Føler du dig åben og blid, eller bliver du anspændt og kampklar? Tæl sammen, om det er varmen eller fjendtligheden, der dominerer din mediediæt.
Dette bevidste fokus kan være en øjenåbner. Når du forstår dine egne reaktioner, bliver det langt nemmere at styre dine fremtidige humørsvingninger og din generelle indstilling til omverdenen.
Byg en bevidst diæt, der styrker din venlighed
Hvis du ønsker at dyrke din egen indre ro, foreslår psykologer, at du betragter dine medievaner som et eksperiment over de næste par dage. Formålet er ikke selvcensur, men at skabe en sund balance. Prøv i en uge at:
- Skrue op for fortællinger, hvor empati, samarbejde og tilgivelse er omdrejningspunktet
- Vælge beroligende musik frem for sange, der nærer din indre vrede
- Begrænse ekstremt brutalt indhold, især lige før du skal sove
- Lægge mærke til, om du pludselig har nemmere ved at håndtere små frustrationer i løbet af dagen
Hjernen tager fiktion overraskende alvorligt. Når du er vidne til en scene med grov ydmygelse, aktiveres de præcis samme følelsescentre, som hvis det udspillede sig i dit virkelige liv. Fodrer du sindet med vrede, bliver lunten kortere. Fodrer du det med medmenneskelighed, vokser dit overskud.
I praksis vil dette betyde, at du næste gang nemmere kan trække på skuldrene ad en langsom kassemedarbejder i supermarkedet. Studier fra universiteterne i Chicago og Oxford har faktisk slået fast, at deltagere, der regelmæssigt indtog prosocialt indhold, udviste markant større vilje til at hjælpe fremmede i virkeligheden.
Venlighed skabes også i de små, usynlige valg foran skærmen. At du måske foretrækker kynisk underholdning, gør dig bestemt ikke til et dårligt menneske. Det peger blot på, at dine følelsesmæssige vaner muligvis spænder ben for dit eget overskud.
Næste gang du kaster dig i sofaen efter en lang dag, kan du med fordel overveje, hvad du vil fylde din hjerne med. Jo oftere du runder aftenen af med en følelse af håb og varme, frem for knyttede næver, desto lettere får du ved at møde morgendagen med et smil.
