Når sommeren rammer, forvandles mange bigårde til sande slagmarker, hvor de små bestøvere er chanceløse uden menneskelig indgriben. Den invasive asiatiske gedehams rykker hastigt frem på det europæiske kontinent, og i Frankrig har en innovativ biavler fundet en højteknologisk metode til at udrydde truslen ved selve kilden.
Disse dræberinsekter hærger over hele Europa og kryber langsomt tættere på grænserne til Tjekkiet. De angriber forsvarsløse honningbier, smadrer bistaderne og kan i værste fald udrydde en hel bi-koloni. I stedet for blot at kigge apatisk til, har den franske biavler taget værktøjer i brug, som mest af alt minder om udstyr fra en klassisk spionfilm. Frem for at forsvare sig passivt, opsporer han fjenden hele vejen tilbage til boet og fjerner problemet radikalt.
Eksperter betragter i dag beskyttelsen af vores vitale bestøvere som en absolut topprioritet, da det har en enorm indvirkning på høsten af alt fra olieplanter til frugttræer og grøntsager. Mangler bierne, styrtdykker landbrugets udbytte, madpriserne skyder i vejret, og landmænd må finde uforholdsmæssigt dyre alternativer. Det er netop derfor, at vi i stigende grad ser bistader blive bevogtet med samme alvor som kritisk infrastruktur.
Hvorfor den asiatiske gedehams er en trussel mod bistader
For mere end 15 år siden blev denne invasive art bragt til Europa, og siden da er den asiatiske gedehams blevet anerkendt som honningbiernes absolut største mareridt. Rovdyrets angrebsteknik er yderst beregnende: Den svæver tålmodigt i luften lige uden for bistadets indgang og lurer på sit bytte.
Når en uvidende bi vender hjem med nektar eller forlader kuben for at samle mere, slår gedehamsen lynsnart til. Rovdyret afriver øjeblikkeligt ofrets hoved og bagkrop, hvorefter kun det proteinrige brystparti flyves tilbage til reden for at mætte gedehamsens grådige larver. Selvom det koster den enkelte bi livet, er dette kun begyndelsen på familiens lidelser.
Under dette massive pres ender hele bistadet i en kronisk stresstilstand. Bierne tør simpelthen ikke længere flyve ud efter vitale forsyninger, hvilket hurtigt tømmer reserverne af pollen og nektar indendørs. Fortsætter belejringen længe nok, går bierne svækkede ind i vintersæsonen, og mange af dem bukker under. Forskere tilknyttet universiteter i både Frankrig og Spanien har observeret rædselsvækkende tilfælde, hvor dette konstante pres har forårsaget totale kollaps af ellers sunde bifamilier.
Med gedehamse på permanent vagt foran indgangen daler honningproduktionen markant, mens risikoen for at miste hele samfundet stiger eksponentielt. For de ramte biavlere i disse regioner er det ikke udelukkende en økonomisk katastrofe, men også et stort personligt slag, da en sund bigård kræver årtiers dedikeret arbejde.
Sådan fungerer spionmetoden med sender og termisk kamera
I regionen Haut-Rhin, der ligger i den østlige del af Frankrig, har en handlekraftig biavler valgt at bytte rollerne om og selv agere jæger. Han droppede de ineffektive fælder omkring bistaderne og udtænkte i stedet en snedig plan for at opspore skadedyrenes skjulte reder via avanceret optik og elektronik.
Først indfanges en enkelt asiatisk gedehams tæt på bistadet, hvorefter insektdræberen midlertidigt bedøves med en særlig gas. Mens dyret ligger stille, limer biavleren en mikroskopisk radio- eller lydsender fast på insektet. Denne opfindelse vejer utroligt lidt, så insektdyret kan flyve uhindret afsted, så snart det vågner fra sin døs.
Herefter kommer det vaskeægte high-tech udstyr i spil: En specialdesignet retningsantenne, der let kan forveksles med en lille tv-antenne, kobles direkte til en smartphone. Opsætningen opfanger de svage signaler fra den påmonterede mikrosender. Fuldstændig som ved en intens radiopejling bevæger biavleren sig roligt mod det område, hvor telefonens skærm indikerer den stærkeste signalstyrke.
Dette geniale aflytningssystem forvandler insektet til en ufrivillig stikker, og biavleren kan nu følge sporet blindt tilbage til den godt gemte base. Når den omtrentlige retning er fastlagt, trækkes endnu en gadget frem, nemlig en topmoderne termisk kikkert. Dette værktøj gør det legende let at spotte gedehamseboet, uanset om det hænger under et mørkt tag eller i toppen af et frodigt træ, fordi insekternes kollektive kropsvarme lyser kraftigt op mod de køligere omgivelser.
Når den præcise lokation er fundet, skal reden elimineres i en fart, inden de nye dronninger udklækkes. Den yderst effektive fremgangsmåde bliver allerede nu benyttet af velgørende miljøforeninger og brandfolk i departementet Bas-Rhin.
Derfor er det afgørende at fjerne det første bo
Timing er alt i denne jagt, og det absolut vigtigste er at lokalisere det såkaldte primære bo. Dette tidlige forårsbyggeri bliver konstrueret af en enlig dronning og ligner oftest en ganske lille, grå papirkugle. Reden kan typisk findes gemt væk i tætte buske, gamle skure eller oppe under udhæng på almindelige huse.
Netop fra denne beskedne startbase flyver der senere på sommeren talrige friske hunner ud, som er mere end klar til at etablere deres egne riger. Hver og en af disse hunner kan i løbet af det næste år opbygge gigantiske byer med titusindvis af sultne arbejdere. Formår det primære bo at overleve sæsonen, udvikler gedehamseproblemet sig med lavinefart.
Ved blot at fjerne én af disse tidlige konstruktioner forhindrer man skabelsen af dusinvis af nye gigantkolonier det efterfølgende år. Denne kirurgiske indsats er guld værd for både den lokale biodiversitet og den hårdt prøvede biavler. Ethvert neutraliseret primærbo fjerner direkte et enormt pres fra de omkringliggende bistader.
Bliver jobbet klaret, inden de nye dronninger stikker af, vil beskyttelseseffekten række milevidt omkring. De dygtige eksperter fra Institut national de recherche pour l’agriculture understreger kraftigt, at en velkoordineret kortlægning kombineret med målrettet fjernelse af reder er den langt mest effektive forsvarsstrategi.
Størstedelen af disse kolonier er placeret i mere end 10 meters højde, og de gemmer sig forræderisk i store ege-, fyrre- og lindetræer. Uden teknologiske hjælpemidler ville en opdagelse være stort set utænkelig. Biavleren fra Haut-Rhin har på bare én sæson formået at afdække og slette over 20 primære reder fra landkortet med denne taktik.
Udfordringerne ved de traditionelle gedehamsefælder
I store dele af Europa forsøger man desværre at bekæmpe arten med betydeligt mere primitive metoder. Ofte opsættes der tidlige forårsfælder for at fange sultne dronninger efter vinteren, ligesom simple fælder omkring bistaderne bruges til at drukne de angribende arbejdere.
Disse gammeldags metoder fungerer delvist, men de er fyldt med tunge ulemper:
- De mangler præcision: Uskyldige og enormt nyttige insekter som brumbasser og hjemmehørende gedehamse fanges desværre også.
- Virkningen er for lokal: Selvom man skærmer et specifikt bistade, forhindrer det ikke selve populationen i at brede sig hidsigt.
- Kræver konstant vedligeholdelse: Især ved mange bistader tager det alvorligt lang tid løbende at tømme og genopfylde beholderne.
- Forkert målgruppe: Lokkem
