Børn af 60’erne voksede op i en æra uden smarte telefoner, digital afhængighed og lynhurtigt internet. I stedet fik de en solid uddannelse i livets til tider hårde skole. Netop denne specielle cocktail af begrænsede ressourcer, udbredt personlig frihed og stort medansvar skabte nogle markante karaktertræk, som tit glimrer ved deres totale fravær hos de moderne og langt yngre årgange.
Dengang befandt legepladsen sig primært ude i fri luft og absolut ikke bag en lysende skærm. De voksne forventede en skrap disciplin, undervisningen var bestemt ingen hyggeklub, og de praktiske lærestreger faldt prompte. Hverdagen bød på faste pligter såsom hjælp med madlavningen, pasning af mindre søskende og udfordrende fritidsjobs. Dette robuste fundament formede en voksentype, som konsekvent jagter holdbare løsninger frem for at lede efter bekvemme undskyldninger.
Ingen lovede nogensinde de unge fra dette årti en nem eller problemfri tilværelse. Deres
