Flere og flere nyere biler deaktiverer helt automatisk motoren, når du holder for rødt lys. Nogle bilister anser dette for at være en genial metode til at spare på de dyre dråber, mens andre finder funktionen dybt irriterende og konsekvent trykker på knappen med det overstregede A før hver køretur.
Lige siden introduktionen af denne teknologi har myterne floreret. Bekymringer omkring slid på batteriet står ofte i skærende kontrast til producenternes løfter om grønnere kørsel og en forbedret brændstoføkonomi. For fuldt ud at forstå, hvornår det giver mening at lade systemet arbejde, kræver det et kig på fakta.
Bilindustriens fageksperter understreger ofte, at teknologien primært er udviklet til tæt bytrafik. En forbrændingsmotor i tomgang forbrænder nytteløst brændstof og udleder unødige gasser uden at flytte køretøjet en centimeter. Det er netop denne “døde” spildtid, teknologien forsøger at eliminere effektivt.
For at imødekomme de evigt skærpede emissionskrav fra Evropské unie er automatisk motorstop nærmest blevet standardudstyr i dag. Spørgsmålet for den almindelige bilist er dog stadig, om fordelene opvejer den potentielle risiko for dyre værkstedsregninger. Dit personlige kørselsmønster og dine daglige ruter spiller den absolut vigtigste rolle.
Hvordan fungerer Start-Stop i praksis?
Kort fortalt sørger Start-Stop-systemet for at slukke for bilens drivmiddel, så snart bilen holder helt stille i trafikken. Slippes bremsepedalen i en bil med automatgear, eller træder du koblingen ned i en manuel bil, starter motoren prompte igen. Denne lynhurtige proces foregår ofte på en brøkdel af et sekund og er i moderne køretøjer næsten vibrationsfri.
Hovedformålet er at fjerne tomgangskørsel fuldstændigt. Under normale omstændigheder vil et stillestående køretøj konstant forbruge benzin eller diesel og udlede skadelige stoffer i nærmiljøet. Ved simpelthen at slukke for mekanikken stoppes dette unødige spild øjeblikkeligt.
De markant største fordele opnås i tætpakket bytrafik med hyppige standsninger. Kører du derimod på en åben landevej, er effekten stort set ikkeeksisterende. Navigerer du derimod gennem morgentrafikken i byer som Praha, Brno eller Ostrava, vil besparelsen i brændstoftanken være særdeles mærkbar.
Her opnår du de største fordele
Det tungeste argument for at benytte teknologien er utvivlsomt økonomien ved bykørsel. Analyser fra ingeniører på universiteterne i Mnichově og Stuttgartu dokumenterer, at en tomgangsmotor kan bruge op til en hel liter brændstof i timen. Jo mere tid du spilder i tætpakkede køer, jo mere rationelt er det at lade systemet forblive aktiveret.
Grundige tests udført af eksperter fra Technické univerzity v Brně har vist, at man ved bykørsel kan reducere sit brændstofforbrug med helt op til tolv procent sammenlignet med en deaktiveret tilstand. På de lange strækninger uden lyskryds forsvinder denne fordel dog fuldstændig.
- Regelmæssig bykørsel: Giver den absolut mest fornuftige brændstofbesparelse.
- Motorvejskørsel: Effekten er forsvindende lille.
- Lange ophold i kø: Her opnås det maksimale økonomiske udbytte.
- Korte hyppige stop: Kan give øget belastning på de elektriske komponenter.
- Kombineret kørsel: Giver en gennemsnitlig og moderat fordel på bundlinjen.
Det andet store fokusområde er miljøet. Uden en kørende motor produceres der ingen skadelig udstødning. Selvom det måske virker ubetydeligt for den enkelte fører, gør det en enorm forskel i større byområder. Det er præcis derfor, at bilmærker som Volkswagen, Škoda Auto og BMW benytter systemet til at overholde den strenge Euro 6d-norm dikteret af Evropské komise.
Over en årrække vil den reducerede tomgangskørsel også kunne aflæses på bankkontoen. Kører du primært korte ture til store shoppingcentre som Palladium eller Olympia, vil du i sidste ende bruge færre penge, når du svinger ind forbi Shell eller MOL for at tanke.
Udfordringer og udbredte bekymringer
En klassisk indvending mod systemet er frygten for, at batteri og starter ødelægges før tid. Det er helt korrekt, at et standardbatteri fra en ældre bil ville kollapse under de mange ekstra opstarter. Moderne køretøjer med denne funktion benytter dog altid avancerede AGM eller EFB batterier fra anerkendte leverandører som Bosch, Varta og Exide, der netop er bygget til ekstreme cyklusser.
Startmotoren har ligeledes fået en markant forstærket konstruktion, der er dimensioneret til at håndtere langt flere aktiveringer end normalt. Intet varer dog evigt, og det intense brug slider naturligvis på komponenterne over tid. Skal du skifte et specialbatteri, er det mærkbart dyrere end et konventionelt et af slagsen, og i premium-biler kan regningen let løbe op.
Den intelligente elektronik i nyere biler fra Mercedes-Benz, Audi og Ford overvåger konstant batterispænding og motortemperatur for at beskytte systemet. Hvis bilens hjerne vurderer, at der er fare for ikke at kunne starte igen, sættes funktionen automatisk på pause for at forhindre et fladt batteri.
Er dit kørselsmønster udelukkende centreret om meget korte ture, som for eksempel tre minutter ned til Albert og tilbage igen, vil du sjældent opleve nogen økonomisk gevinst. De korte intervaller giver simpelthen ikke generatoren tid til at lade strøm på batteriet. Dette kan i værste fald fremskynde unødige besøg hos værksteder som Škoda Auto eller AutoCont.
Påvirkning af kørekomforten
Langt fra alle nyder fornemmelsen af en motor, der konstant dør ud for derefter at spinde op igen. Er systemet velkalibreret og kabinen godt lydisoleret, glemmer mange bilister dog hurtigt, at funktionen overhovedet er der. I ældre modeller kan vibrationerne dog mærkes helt op i rattet ved hver eneste igangsætning.
Det kan især virke forstyrrende, hvis motoren slukkes i det præcise sekund, man planlægger en hurtig indfletning. Dette scenarie er særligt kendt i den tætte eftermiddagstrafik på Jižní spojce i Praha eller på Hlinkově třídě i Brno, hvor mange vælger at deaktivere systemet for at bevare roen.
Et hold forskere ved Univerzity v Karlsruhe kom frem til, at støjfølsomme personer oftere føler sig generet af den hyppige motorstart. Omvendt rapporterer brugere af mere finpudsede systemer i biler som Toyota Yaris, Mazda 3 og Peugeot 208 ofte, at overgangene er så behagelige, at man knap bemærker dem efter få dages kørsel.
Skal det deaktiveres permanent?
Den mest ærlige konklusion er, at det afhænger direkte af, hvordan og hvor du primært bevæger dig. Sidder du fast i byens puls på Evropské třídě eller i langsom kø på Vinohradské ulici, vil du få massiv glæde af systemet. Kører du omvendt hundredvis af kilometer på silnicích I. a II. třídy uden ophold, giver det langt mindre mening.
Ved dedikeret bykørsel anbefales det kraftigt at give teknologien en fair chance. Har du derimod en gammel, træt akkumulator og kører extremt korte distancer, kan det være klogest at bruge deaktiveringsknappen af og til. Kolde vintre kombineret med mange elektriske forbrugere og køkørsel er den ultimative opskrift på startvanskeligheder.
Tekniske eksperter hos Bosch råder bilister til at få kontrolleret batteriets spænding mindst to gange årligt. Et sundt AGM-batteri skal ideelt set vise omkring 12,5 volt, når motoren er slukket. Falder dette tal til under 12 volt, er en udskiftning nært forestående, hvis man vil undgå pludselige nedbrud på landevejen.
Sådan udnytter du teknologien klogest
Før vintermånederne for alvor bider sig fast, er et tjek af batteriets sundhedstilstand en glimrende idé. De mørke og frysende måneder er ekstremt hårde for bilens elektriske system på grund af sædevarme, elbagrude og ratvarme. Ved kørsel i hård frost under minus ti grader, bør du alvorligt overveje midlertidigt at slå motorstoppet fra.
Befinder du dig i langsom, fremrykkelig køtrafik med stop for hver femtende meter, kan det give mere mening at lade motoren køre jævnt. Står du derimod over for en lang ventetid foran togskinnerne i Pardubicích eller Olomouci, fungerer Stop-Start systemet fuldstændig efter hensigten.
- Få testet spændingen: Et multimeter eller et hurtigt værkstedsbesøg inden frosten sætter ind er givet godt ud.
- Vurder turens længde: Kører du ture på under fem minutter, kan en kortvarig deaktivering være fornuftigt.
- Sideløbende udstyr: Klimaanlæg fra Climatronic og kraftige kompressorer fra Denso eller Sanden forhindrer ofte motoren i at slukke automatisk.
- Vær opmærksom på fejl: Oplever du gentagne funktionssvigt, kan fagfolk hos AAA Auto Servis eller Kněžmost hurtigt diagnosticere problemet for dig.
Det absolut mest optimale scenarie for din bils helbred er blandede ture på et kvarter til en halv times varighed. Her får bilens generator god tid til at lade strøm på systemet igen, og sliddet minimeres. Du sparer brændstof, skåner miljøet og forlænger levetiden på bilens vitale dele.
Det er ofte først når automatikken pludselig slutter med at virke, at bilister lægger mærke til den. Hvis motoren pludselig nægter at slukke ved rødt lys, er det dog ikke ensbetydende med et værkstedsbesøg. Avancerede biler deaktiverer bevidst funktionen, hvis motoren er for kold, batteriet mangler strøm, eller hvis klimaanlægget kører på fuld kraft.
Start-Stop er i realiteten kun én lille puslespilsbrik i bestræbelserne på at opnå en grønnere bilpark, side om side med aerodynamik, Michelin eller Continental lavrullemodstandsdæk samt optimerede DSG-automatgearkasser. Vil du for alvor sænke dit forbrug uden at skade mekanikken, handler det i høj grad om en blødere kørestil, længere køreture og basal vedligeholdelse af din bils vitale komponenter.
