Et overraskende skift hos den yngste målgruppe
I mange årtier har spilgiganter som Final Fantasy og Dragon Quest været anset for at være absolutte legender i gaming-verdenen, men den nuværende generation viser dem utrolig lidt interesse. Fra Japan lyder det oftere og oftere, at både børn og teenagere i høj grad overser disse ellers så klassiske JRPG-serier. I stedet fordyber de sig langt hellere i globale fænomener som Pokémon, Fortnite og diverse mobilspil, hvilket efterlader de historiske spiluniverser til gamere i 30’erne og derover.
Den japanske spildesigner og manga-skaber Noriba satte for nylig gang i en enorm debat online, da han valgte at stille en gruppe børn et ganske ukompliceret spørgsmål på de sociale medier. Han ville blot vide, om de var mest til Final Fantasy eller måske foretrak Dragon Quest. Deres utvetydige respons kom dog som et enormt chok for ham.
Der var slet ingen opdeling mellem de to ellers dominerende lejre, for hele gruppen pegede enstemmigt på Pokémon uden at tøve et eneste sekund. En af de adspurgte fortalte endda blankt, at han aldrig før i sit liv havde hørt om de to velkendte rollespil. Selvom denne lille anekdote blot er et øjebliksbillede fra hverdagen, tegner den et utroligt skarpt og præcist billede af en støt faldende interesse for de engang så urørlige japanske kæmper.
For at imødekomme og forhåbentlig vende denne svære tendens, forsøger holdet bag Dragon Quest nu at puste fornyet liv i universet gennem moderne udgivelser som Dragon Quest III HD-2D Remake, Dragon Quest I & II HD-2D Remake samt det stort anlagte Dragon Quest VII Reimagined. Målet er helt åbenlyst at vække glæde hos de mange loyale og nostalgiske fans, mens man samtidig krydser fingre for at fange nye spilleres opmærksomhed, selvom de foreløbige resultater peger i mange forskellige retninger.
Hvorfor lommemonstrene sejrer over fortidens helte
Dette virale opslag skabte hurtigt en livlig diskussion om, hvorfor nyere spillere i dag slet ikke føler nogen tilknytning til fortidens helt store sagaer. Gennem den voldsomme debat trådte flere altafgørende elementer frem, som med al tydelighed er med til at diktere præmisserne for nutidens enorme spilmarked.
Streaming-æraen kræver fællesskab
Nutidens yngre årgange drages helt naturligt mod spil, som lynhurtigt kan nydes sammen med vennerne, og som skaber fantastisk indhold på platforme som Twitch og YouTube. Det er generelt tempofyldte udgivelser og gacha-spil i stil med Fortnite, Valorant, Apex Legends, Splatoon og Genshin Impact, der stjæler alt rampelyset i de unges bevidsthed.
Selve fundamentet i disse overvældende succeser er intense kampe, en uendelig strøm af opdateringer og et massivt fokus på det sociale samvær. De klassiske japanske rollespil er derimod designet ud fra den stik modsatte overbevisning, idet de ofte forlanger, at man ganske alene investerer utallige timer i at udforske en tung og indviklet historie. Hvor tidligere årgange knuselskede at begrave sig i lange, komplekse spilmanualer, forventer unge mennesker nu instant action fyldt med episke øjeblikke, som straks kan vises frem på deres egne kanaler.
Lige på dette punkt rammer Pokémon-franchisen en helt utrolig balance. Man får i høj grad stillet sulten efter det traditionelle, turbaserede kampsystem og en fængslende fortælling, men oplevelsen forstærkes konstant af online-turneringer, byttehandel med venner og et ubegribeligt stort økosystem af merchandise, der rækker lige fra animerede tv-serier til populært legetøj.
Det uendelige udvalg dræber behovet for klassikere
Op gennem 90’erne og i starten af det nye årtusinde var branchen utvivlsomt meget mere overskuelig. Havde man en konsol stående under tv’et dengang, ville man nærmest per automatik stifte bekendtskab med Final Fantasy på et eller andet tidspunkt, simpelthen fordi udvalget af kæmpe store eventyr var stærkt begrænset. I dag møder den nye generation dog et markant anderledes spillelandskab.
En typisk skoleelev bliver hver dag bombarderet med gratis multiplayer-hit, engagerende mobilspil med fristende daglige belønninger, spiltjenester proppet med hundredvis af muligheder samt en flod af spændende indietitler. Så hvorfor i alverden skulle en teenager på 14 år tvinge sig selv igennem en indviklet, 80-timers singleplayer-oplevelse, når skærmen uafbrudt lyser op med fristende invitationer til stemmechat fra vennekredsen?
Økonomiske barrierer og platformseksklusivitet
Nyskabende og utroligt smukke udgivelser som Final Fantasy VII Remake og Rebirth er uløseligt bundet op på ejerskabet af en PlayStation 5. At skulle hoste op med penge til så dyr og kraftig en maskine, fungerer desværre som en gigantisk økonomisk barriere for almindelige børn og unge. Kigger man på denne aldersgruppe, domineres markedet i stedet totalt af den langt billigere og yderst familievenlige Nintendo Switch.
Har man udelukkende adgang til denne maskine, bliver ens absolut primære introduktion til rollespilsgenren oftest netop Pokémon
