Uventet fritid føles som en vaskeægte belønning
Forestil dig en fuldpakket kalender, hvor en aftale pludselig bliver aflyst, og du ud af det blå får tildelt tress ekstra minutter. Dette uplanlagte tidsrum føles ofte overraskende stort, nærmest som en drøm. Rent psykologisk er der ikke tale om indbildning, for pludseligt opstået fritid opleves faktisk som meget længere end den tid, du allerede havde planlagt. Desuden påvirker dette fænomen vores efterfølgende valg helt ubevidst.
Adfærdsforskere finder det yderst fascinerende at observere menneskets sind, når et møde aflyses i sidste øjeblik, eller toget er forsinket. Selvom urets visere tikker med nøjagtig samme hastighed som altid, gennemgår vores opfattelse af virkeligheden en markant transformation.
Et forskerhold ledet af marketingprofessor Gabriela Tonietto fra blandt andet Rutgersovy univerzity har undersøgt denne tendens i dybden. Gennem syv omfattende eksperimenter med over 2.300 deltagere sammenlignede de forventede pauser med disse uventede “tidsgaver”. Konklusionen tegnede et krystalklart mønster: en time, der opstår spontant, føles altid mere rummelig end en tilsvarende pause, man har regnet med siden morgenstunden.
Magien bag mental kontrast
Inden for den kognitive psykologi forklares denne tilstand ofte med den såkaldte kontrasteffekt. Vores hjerne sammenligner uafbrudt den nyligt vundne fritid med det oprindelige scenarie, hvor vi ikke engang havde et enkelt minut til overs.
Vi vurderer altså aldrig situationen hundrede procent objektivt, men derimod altid ud fra vores oprindelige udgangspunkt. Dette enorme mentale spring fra absolut ingen tid til hele tress minutter resulterer i, at den frigivne tid tillægges en langt større værdi og føles kunstigt forlænget.
Hvilke handlinger den spontane tid motiverer os til
Denne ændrede tidsopfattelse er langt fra blot et mentalt spil, da den har en meget konkret indflydelse på vores fysiske adfærd. De indsamlede forskningsdata viser tydeligt, at personer, der pludselig får uventet tid forærende, er utroligt tilbøjelige til at vælge væsentligt mere tidskrævende opgaver.
Det handler slet ikke om, hvorvidt disse gøremål er mere underholdende, produktive eller nødvendige i øjeblikket. Selve opgavens varighed bliver pludselig den vigtigste faktor for vores endelige beslutning.
- Et menneske, der uventet beriges med en ledig time, vil med langt større sandsynlighed kaste sig over et 45-minutters projekt frem for at vælge en hurtig og overskuelig opgave på tyve minutter.
