En helt ny epoke inden for neurologi er netop begyndt, idet forskere nu kan udnytte potentialet i de såkaldte iPS-celler. Denne banebrydende teknik gør det muligt at dyrke friske hjerneceller direkte fra almindeligt kropsvæv, helt uden brug af fostre. Med denne historiske godkendelse åbner de japanske sundhedsmyndigheder op for en fuldstændig ny måde at bekæmpe den invaliderende hjernesygdom på.
Hvad er der præcist blevet godkendt i Japan?
De japanske tilsynsmyndigheder har givet officielt grønt lys til både fremstilling og kommercielt salg af en enestående stamcellebehandling mod Parkinsons sygdom. Medicinvirksomheden Sumitomo Pharma står bag dette innovative lægemiddel, som har fået handelsnavnet Amchepry. Behandlingen udnytter de utrolige egenskaber ved inducerede pluripotente stamceller (iPS).
Laboratorieforskere tager simpelthen almindelige celler fra en voksen, for eksempel hudceller, og omprogrammerer dem tilbage til et tidligt, enormt fleksibelt stadie. Fra dette udgangspunkt kan de derefter forme næsten enhver type celle i menneskekroppen, inklusive de afgørende hjerneceller. Kuren fungerer ved at indføre millioner af nydyrkede dopaminerge neuroner sikkert i patientens hjerne, hvor de skal erstatte dem, som sygdommen har ødelagt.
Ifølge repræsentanter fra Sumitomo Pharma har de japanske myndigheder tildelt behandlingen en fremskyndet godkendelsesstatus. Det betyder, at produktet kan markedsføres i en periode på op til syv år, mens der sideløbende gennemføres yderligere strenge kliniske test for at dokumentere lægemidlets sikkerhed og langsigtede effekt.
Hvad ligger der egentlig bag Parkinsons sygdom?
Parkinsons er en snigende lidelse i hjernen, der gradvist forværres over tid. Sygdommen nedbryder langsomt bestemte nerveceller i centralnervesystemet, især dem, der står for produktionen af signalstoffet dopamin. Denne uundværlige neurotransmitter styrer ikke kun vores motorik, men spiller også en kæmpe rolle for vores motivation og generelle humør.
Når disse dopaminerge neuroner begynder at forsvinde, oplever patienten en række meget udfordrende symptomer:
- ukontrollerbare rystelser i arme eller ben
- udtalt muskelstivhed og langsommere bevægelser
- alvorlige problemer med balancen og den flydende gang
- besvær med at skrive, spise og udføre anden finmotorik
- ofte ledsages tilstanden af søvnforstyrrelser og mentale forandringer
Traditionel medicin som for eksempel det udbredte præparat levodopa kan kun tilføre den manglende dopamin midlertidigt. Selvom disse piller giver en markant lindring af symptomerne, kan de ikke bremse selve den destruktive proces, hvor nervecellerne dør. Med tiden aftager effekten af den klassiske medicin desværre, mens de ubehagelige bivirkninger typisk tager til i styrke.
Fra en gammel drøm til den første reelle kur
Konceptet med at operere helt friske celler ind i hjernen på Parkinson-patienter er faktisk ikke et nyt fænomen; ideen har cirkuleret i videnskabelige kredse lige siden 1980’erne. Dengang forsøgte læger at indoperere nervevæv fra aborterede fostre. Mens nogle patienter oplevede flere års lindring efter dette risikable indgreb, mærkede andre absolut ingen forbedring, og visse udviklede endda voldsomme, ukontrollerbare trækninger.
Brug af føtalt væv stødte desuden fra begyndelsen på enorme etiske og logistiske barrierer. Der var altid en kronisk mangel på tilgængeligt materiale, og den biologiske kvalitet svingede utrolig meget.
Et gennembrud uden kontroverser: iPS-celler
Et monumentalt vendepunkt i den medicinske historie fandt sted i 2006, da den anerkendte japanske forsker Šinja Jamanaka præsenterede en metode til at omprogrammere voksne celler til inducerede pluripotente stamceller (iPS). For denne epokegørende opdagelse blev han i 2012 fuldt fortjent hædret med den prestigefyldte Nobelpris i fysiologi eller medicin.
Takket være denne fabelagtige teknologi har forskere i dag en teoretisk mulighed for at skabe ubegrænsede mængder af nye nerveceller direkte fra en almindelig voksen donors væv. Hverken fostre eller føtalt væv er dermed længere nødvendigt, hvilket elegant fjerner de tunge etiske dilemmaer og giver hele dyrkningsprocessen en langt højere grad af pålidelighed og kontrol.
Lægemidlet Amchepry gør netop sikker brug af disse iPS-celler, som omdannes præcist til dopaminerge neuroner. Herefter kan de indføres i store mængder direkte i de specifikke hjerneområder, hvor den degenerative sygdom har anrettet de største skader.
Hvad afslørede det japanske kliniske studie?
Inden den endelige godkendelse faldt på plads, granskede tilsynsmyndigheden resultaterne af et grundigt studie, der omfattede 7 patienter mellem 50 og 69 år, alle diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Hver enkelt deltager fik omhyggeligt injiceret mellem fem og ti millioner dopaminerge neuroner, skabt ud fra iPS-celler, direkte i hjernen.
Deltagerne blev efterfølgende overvåget utrolig tæt i en periode på to hele år. Under denne nøje observation noterede forskerne sig flere afgørende kendsgerninger:
- de indopererede stamceller forårsagede ikke uventede eller alvorlige bivirkninger hos nogen af testpersonerne
- hos fire af de 7 patienter sås en påviselig og tydelig reduktion af sygdommens symptomer
- resultaterne af de standardiserede motoriske tests forblev enten helt stabile eller blev synligt forbedret
For mere end halvdelen af gruppen var der altså tale om en reelt målbar forbedring af helbredstilstanden, og ingen af forsøgspersonerne led af alvorlige komplikationer som følge af de nye celler.
Da forsøget kun involverede 7 personer, er der i videnskabelig forstand fortsat tale om en meget lille stikprøve. Disse tidlige tal kan endnu ikke med sikkerhed forudsige, hvordan den nyskabende metode vil virke på en større og genetisk mere varieret befolkning. Alligevel vurderede myndighederne i Japan, at den høje sikkerhed, den lovende effekt og Parkinsons grusomme natur til fulde retfærdiggjorde udstedelsen af en betinget markedsføringstilladelse.
Derfor dæmper fagfolk fortsat begejstringen
Japan har i længere tid benyttet sig af et særligt, fremskyndet lovgivningsspor for de såkaldte regenerative behandlinger, som fokuserer på at genopbygge beskadiget væv eller organer. Det giver virksomheder en unik chance for at tilbyde deres opdagelser til befolkningen, allerede mens de langt mere omfattende kliniske forsøg stadig pågår. Denne undtagelse fra de normale regler kan gælde i maksimalt syv år.
Tilhængerne af denne fremsynede tilgang fremhæver ofte, at alvorligt syge mennesker uden andre behandlingsmuligheder får langt hurtigere adgang til lovende medicin og slipper for at vente et helt årti på det endelige bureaukratiske stempel.
På den anden side lyder der dog også ganske advarende røster fra kritiske læger og forskere i det videnskabelige miljø. De er med rette bekymrede for, at man risikerer at underurdere skjulte farer, såsom:
- udvikling af farlige tumorer, hvis de implanterede stamceller pludselig begynder at formere sig ukontrolleret i hjernen
- voldsomme inflammatoriske reaktioner eller uventet afstødning af transplantatet fra kroppens eget immunforsvar
- hidtil ukendte bivirkninger, som først for alvor viser deres grimme ansigt efter en meget længere årrække
Fordi stamceller i sagens natur besidder en enorm evne til at dele og ændre sig, kræver flere respekterede eksperter, at der samles pålidelige sikkerhedsdata i mindst fem til ti år. I Japan sker denne vigtige overvågning nu samtidig med, at produktet rulles ud kommercielt.
Et nyt medicinsk redskab til mange forskellige sygdomme
Amchepry er langt fra den eneste lovende stamcellebaserede terapi, der med succes har gennemført denne hurtige japanske proces. Den fremadstormende medicinske startup-virksomhed Cuorips sikrede sig for nylig en godkendelse til deres spritnye lægemiddel ReHeart, der primært retter sig mod patienter med hjertesvigt. I dette nyskabende tilfælde benyttes hjerteceller, frembragt fra stamceller, til at understøtte et svækkende og svagt hjertevæv direkte.
Mange eksperter forventer ganske logisk, at andre ambitiøse medicinalselskaber hurtigt vil følge denne fremskyndede japanske tendens. I fremtiden vil en lignende revolutionerende fremgangsmåde måske kunne anvendes i behandlingen af:
- alvorlige øjensygdomme forbundet med en uigenkaldelig nedbrydning af nethindens celler
- massive skader på hjertemusklen i kølvandet på et svært hjerteanfald
- andre frygtelige neurodegenerative lidelser, herunder sygdommen ALS
- nyre- og leversygdomme, hvor menneskets væv fra naturens side har meget svært ved at regenerere hurtigt
Den fremskyndede japanske model kan således nemt gå hen og blive et lysende eksempel for resten af verden. Samtidig vil den helt sikkert fungere som en utrolig vigtig advarselslampe, hvis der pludselig skulle opstå alvorlige og uforudsete komplikationer hos patienterne. Netop derfor følger tilsynsmyndigheder i både USA og hele Europa dette asiatiske eksperiment ekstremt tæt.
Hvad betyder dette for patienter i Europa?
For de mennesker, der kæmper mod Parkinsons her i Europa, ændrer situationen sig i første omgang ikke mærkbart. Præparatet Amchepry er nemlig eksklusivt godkendt til det japanske marked, og i starten vil det med stor sandsynlighed kun blive tilbudt på en lille håndfuld af de allerbedste lokale behandlingscentre.
Denne fantastiske milepæl har dog enorm betydning for hele den globale medicins fremtidige retning:
- Forskningsteams verden over har nu et konkret, ubestrideligt bevis for, at stamcelleterapi rent faktisk kan munde ud i en officielt godkendt og fungerende medicinsk behandling.
