Den anerkendte forfatter Kurt Andersen er klar med et nyt værk, der præsenterer en uhyggelig fremtidsvision for USA. I centrum af fortællingen står Donald Trumps pludselige dødsfald, hvilket udløser en ukontrollerbar kædereaktion af voldelige uroligheder over hele landet.
Frem for en tør politisk analyse har forfatteren bevidst valgt fiktionens form. Dette giver ham nemlig frie tøjler til at skildre fremtidens potentielle skrækscenarier. Den længe ventede og satiriske roman, The Breakup, foregår i året 2035, hvor den fiktive præsidents bortgang kaster nationen ud i en voldsom spiral af politisk vold.
Dødsfaldet under den ikoniske optræden
Fortællingen når sit dramatiske klimaks, netop som statsoverhovedet fejrer sin 89-års fødselsdag. Begivenheden finder sted i skyskraberen Trump Tower, hvor præsidenten planlægger at genskabe et af karrierens mest legendariske øjeblikke – turen ned ad den berømte gyldne rulletrappe.
Ifølge bogen bliver han dog i samme øjeblik ramt af en massiv hjerneblødning og dør på stedet.
Den store menneskemængde var oprindeligt samlet for at fejre fødselsdagen og markere 20-året for den historiske valgkamp i 2015. Da nyheden rammer, begynder vilde konspirationsteorier straks at florere, og rygter om et velorganiseret attentat udført af den såkaldte “deep state” spreder sig som en steppebrand.
Denne begivenhed fungerer som en altødelæggende tændstik. Lokale gadekampe vokser sig hurtigt til en gigantisk, ekstremistisk bevægelse. Kurt Andersen har i interviews forklaret, at det indledende anarki gradvist eskalerer til et decideret højreorienteret terroroprør i bogens univers.
Et mørkt plot der spejler virkeligheden
Oprindeligt legede Kurt Andersen med tanken om at skrive en faglitterær bog om fremtidens Amerika. Han indså dog hurtigt, at det skønlitterære format gav ham meget mere plads til at udfolde sine egne dystre forestillinger.
Selvom The Breakup stort set var færdigskrevet, før præsidenten vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025, tvang den igangværende valgperiode forfatteren til at revidere manuskriptet markant.
Den oprindelige tekst måtte gøres betydeligt mørkere. Forfatteren indrømmer, at han omskrev store dele af historien, så den i højere grad fremstår som et decideret mareridt, hvilket den første version ifølge ham manglede.
Det amerikanske samfunds kollaps bliver desuden spejlet på et mere intimt og personligt plan. Læseren følger et ungt par på 23 år, hvis forhold langsomt smuldrer i takt med verden omkring dem.
Bogen taler ind i rygter om præsidentens helbred
Udgivelsen af romanen rammer et tidspunkt, hvor offentligheden i stigende grad interesserer sig for den amerikanske leders fysiske tilstand. Denne debat blev for nylig intensiveret markant med udgivelsen af bogen Regime Change, som er skrevet af de undersøgende journalister Maggie Haberman og Jonathan Swan.
Ifølge deres opsigtsvækkende afsløringer har Donald Trump brugt størstedelen af sin tid på blot at pendle mellem Det Hvide Hus og sine private boliger efter genindsættelsen. Dette mønster beskrives som en direkte konsekvens af de to tidligere drabsforsøg, og han skulle angiveligt have fortalt sine nærmeste, at han efter valget i 2024 var helt færdig med at afholde de traditionelle vælgermøder.
Interne kilder fra præsidentens administration har i fortrolighed bemærket flere bekymrende tegn. Der forlyder rygter om tydelig udmattelse om eftermiddagen, let nedsat hørelse samt jævnlige blå mærker på hænderne.
- Ændring i protokoller: Udenlandske repræsentanter bliver nu i stigende grad modtaget i Det Ovale Værelse i stedet for det ellers traditionelle Østrummet.
- Praktiske årsager: Denne markante ændring skyldes angiveligt ikke blot rummets bedre akustik. Det handler primært om, at præsidenten undgår at skulle stå op i alt for lang tid under de formelle møder.
Når Kurt Andersen ser tilbage på skriveprocessen, påpeger han en skræmmende realitet. Det, der for blot tre år siden føltes som ren fiktion, har i lyset af den seneste politiske udvikling fået et meget virkeligt skær. Den dystopiske fremtidsvision fremstår i dag langt mere sandsynlig, end da han skrev de allerførste ord til romanen.
