Glemt grøntsag gør comeback: denne kæmpe pryder din have og dit festbord

En imponerende plantemonstre er på vej tilbage i haverne

I mange køkkenhaver er den helt forsvundet, men denne stiklede grønne kæmpe kan på én gang forskønne din have, støtte dine frugttræer og løfte dit julemenu til nye højder. Stadig flere entusiaster opdager cardonen igen – og det er der god grund til.

Planten er storslået, næsten dekorativ, og havde engang en selvfølgelig plads i sydeuropæiske køkkenhaver. I dag dyrkes den sjældent. Alligevel passer den perfekt ind i trenden med spiselige haver, der både ser smukke ud og har praktisk nytte.

Cardonens rige historie som artiskokkens glemte fætter

Cardonen tilhører samme plantefamilie som artiskokken og deler dens raffinerede, let bitre smag. Men her er det ikke blomsterknopperne, man spiser – det er de tykke, kødfulde bladstilke. Der er tale om en udpræget middelhavsgrøntsag, der allerede prydede bordet i oldtiden.

Fra Middelhavsområdet bredte planten sig til blandt andet egnen omkring Lyon, dele af det sydlige Frankrig og området ved Genève. I disse regioner udviklede cardonkulturen sig til en lokal stolthed med egne sorter, traditioner og festtraditioner.

En af de mest kendte varianter er den stiklede, sølvfarvede cardon fra Plainpalais ved Genève. Denne sort kan blive op mod to meter høj og fylde en betragtelig del af bedet. Planten danner en slags grøn-sølv fontæne af blade med skarpe stikler langs randene.

I Genève er en cremet cardongratin mindst lige så klassisk juleaftensmad som flæskesteg eller and er det for os.

Schweizerne har ligefrem sikret deres grøntsags særlige status juridisk: cardonen fra Plainpalais bærer en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Produktionen er dog beskeden – blot et par titusind ton om året, primært rettet mod festperioden i december. Uden for regionen finder du den næsten aldrig i butikkerne.

Derfor er cardonen så sjælden – og hvorfor det er synd

At planten er blevet så sjælden, skyldes ikke, at den er vanskelig at dyrke. Det handler primært om dens størrelse og manglende kendskab. De fleste hobbygartnere vælger kompakte sorter som blomkål, porre eller bønner og lader de store blikkfang stå.

Alligevel byder cardonen på overraskende mange fordele for den, der har plads:

• Dekorativ: store, elegante blade med et sølvagtigt skær – nærmest som en mediterran prydplante.
• Funktionel: dyb pælerod, der løsner tung jord og henter næringsstoffer op fra dybden.
• Spiselig: velsmagende vinter- og festgrøntsag, der næsten ikke fås i supermarkedet.
• Klimatolerant: store blade, der køler jorden og begrænser udtørring i tørre perioder.

Med én enkelt plante får du altså tre funktioner på én gang: dekoration, jordforbedring og en særlig grøntsag du ikke finder hos grønthandleren.

Sådan starter du med cardon i marts på vindueskarmen

Den nemmeste måde at dyrke cardon på er at starte tidligt om foråret, typisk i marts, indenfor eller i et uopvarmet drivhus.

Trin-for-trin såning

Så frøene i små potter med let, luftig såjord. Fyld hver potte, tryk jorden let til og læg to til tre frø i. Dæk dem med cirka en centimeter jord. Hold potterne fugtige men ikke vandloggede, og sørg for en temperatur omkring tyve grader. Inden for ti til femten dage dukker de første kimplanter frem.

Kommer der flere spirer i én potte, klipper du de svageste væk og beholder den stærkeste plante. På den måde opbygger du fra starten et kraftigt rodsystem.

Udplantning efter iskællingerne

Cardonen er følsom over for nattefrost. Vent derfor til midten af maj, efter de berygtede iskællinger, før du planter ud i haven. Vælg et solrigt sted med dyb, næringsrig jord og arbejd rigeligt kompost i inden plantning.

Planten har brug for plads. Hold mindst en meters afstand i alle retninger per plante. Den afstand giver bladene mulighed for at folde sig fuldstændigt ud og danne den karakteristiske, imponerende buskform.

I tørre perioder er regelmæssig vanding nødvendig. Et tykt lag mulch omkring planten hjælper med at holde på fugtigheden og holde ukrudt nede.

En stille hjælper under dine frugttræer

Cardonen trives fremragende i kanten af en frugthave eller under solitære frugttræer som æble og blomme. Plantens kraftige pælerod trænger dybt ned i jorden, bryder kompakte jordlag op og henter mineraler op til overfladen – der hvor lavt rodende afgrøder slet ikke når ned.

Det brede bladtag fungerer som en naturlig parasol. Jorden tørrer langsommere ud, temperaturen under bladene holder sig mere stabil, og jordlivet nyder godt af skyggen og kølingen.

En række cardonplanter mellem frugttræer udgør et slags levende, næringsstoffrig mulchbånd, der bliver stærkere år for år.

Den, der arbejder med kombinationsdyrkning, kan med fordel blande cardon med både dybt- og lavtrodende afgrøder. Den trives typisk godt sammen med porre, gulerødder og rødbeder. Efter andre medlemmer af kurvblomstfamilien – som salat eller artiskok – bør du dog undlade at plante cardon umiddelbart, for at begrænse risikoen for sygdomme og skadedyr.

Fra vild bladplante til raffineret festgrøntsag

Hen mod efterårsmånederne begynder den kulinariske del af historien. På det tidspunkt er bladstilkene tykke nok til at høste, men stadig faste og saftige. For at opnå en mild, blød smag bleges stilkene først.

Blegning for en blødere smag

Blegning vil sige, at du i en periode holder lyset væk fra de spiselige dele. Ved cardon foregår det sådan: bind bladstilkene sammen til en slags søjle. Derefter omvikler du bundtet med tyk karton eller uigennemsigtig folie. Planten bliver stående i jorden, men stilkene vokser videre i mørke.

Efter tre til fem uger er stilkene betydeligt lysere i farven, mere møre og mindre bitre. Så skærer du planten af lige over rodhalsene og fjerner de yderste, hårdeste dele. De inderste stilke er klar til køkkenet.

Hvad kan du lave med cardon i køkkenet?

Smagen minder om bunden af en artiskok – men i lange, faste strimler. I egnen omkring Genève udgør cardon kernen i en cremet gratin, der typisk serveres til kalkun eller andet festkød.

Derhjemme kan du blandt andet lave dette med cardonen:

• Ovnretter: kogt cardon i et fad med fløde, ost og muskatnød.
• Suppe: blødkogte stykker blendet til en fløjlsblød grøntsagssuppe.
• Gryderetter: tilberedt med oksekød eller kylling som gulerod eller porre.
• Tilbehør: kort kogt og derefter stegt i olivenolie med hvidløg.

Eftersom grøntsagen næsten ingen steder fås frisk, vil et hjemmedyrket cardonmåltid føles som noget helt særligt for gæsterne – uden at kræve avancerede køkkentricks.

Praktiske råd til danske haver

I det danske klima trives cardonen bedst på et lunt, solrigt og vindbeskytta sted. I regnfulde vintre kan tung, dårligt drænet lerjord være et problem. En forhøjet bede eller en dybt løsnet stribe jord hjælper med at lede overskydende vand væk.

I strenge vintre kan planten fryse tilbage. Et tykt lag halm, blade eller flis omkring roden beskytter mod kulden. I milde vintre løber planten ofte bare frem igen det efterfølgende år.

Husk altid at bruge haveredskaber og robuste havehandsker, når du arbejder med planten – stiklerne langs bladrandene er skarpe nok til at gøre arbejdet ubehageligt uden beskyttelse.

Hvem er cardonen det rigtige valg for?

Cardonen passer især til gartnere, der:

• har plads til et par store, iøjnefaldende planter;
• gerne vil dyrke noget andet end standardsupermarkedets grøntsager;
• kombinerer frugttræer eller en lille frugthave med bundplanter;
• holder af kraftige, let bitre smagsoplevelser som artiskok, julesalat eller grøn asparges.

Til byens altaner egner den sig ikke – dertil er den simpelthen for stor. Men i en større kolonihave, baghave eller en madproducerende skovhave kan den sagtens være det manglende puslespilsstykke: en plante, der giver struktur, hjælper jord og træer og sætter en nærmest glemt delikatesse på bordet.

Den, der begynder at så nu om foråret, kan ved årets slutning hente sin første hjemmedyrkede cardon ud af ovnen eller gryden. Med lidt planlægning forvandles en ukendt bladkæmpe til den stille stjerne i både haven og på festbordet.