Fra en hård start til en mild, urolig januarmåned
Efter en blød og regnfuld januarperiode peger meteorologerne på en ny kuldbølge – med mulig tidlig morgenfrost og let nattefrost i sigte.
Mens begyndelsen af 2026 bød på bidende kulde og adskillige snefald, føles januar nu nærmest forårsagtig. Men det milde vejr er sandsynligvis ikke hele historien: flere vejrinstitutter ser en ny fase med koldere og tørrere vejr nærme sig mod slutningen af januar og ind i begyndelsen af februar.
De første dage af 2026 var præget af kraftig kulde og gentagne snefald. Særligt højere liggende områder i Europa nød godt af et tykt snedække, hvilket gav vintersportssæsonen en flyvende start.
I anden halvdel af januar vendte vejrbilledet. Temperaturerne klatrede over de normale værdier for årstiden, og regnfronter trak jævnligt ind over kontinentet – først primært over det nordvestlige Europa, siden også mod sydøst.
Denne kombination har skabt nogle bemærkelsesværdige mønstre:
- Adskillige dage med temperaturer over sæsongennemsnittet
- Hyppige regnfronter afvekslet med kortvarige opklaring
- Nye snechancer i bjergområder, gunstigt for skisportssteder
På grund af denne afveksling oplever mange januar som ustabil og uforudsigelig: én dag blød regn, den næste frisk luft og klart vejr.
Udsigten for næste uge: mildt, vådt og lunefuldt
For den kommende uge forventer store vejrorganisationer en fortsættelse af dette urolige mønster. Forstyrrelser bliver ved med at trække ind og skaber hyppige regnvejrsdage, særligt i Vest- og Mellemeuropa.
Vejreksperter regner med et ofte overskyet og vådt mønster, med temperaturer der fortsat ligger over den typiske januargrænse.
Temperaturen kan svinge betydeligt fra dag til dag som følge af passerende fronter. Under og lige efter en frontpassage falder termometret midlertidigt, hvorefter mildere luft atter vinder terræn.
Hvor bliver vejret stadig behageligt?
På trods af al regnen kan visse regioner se frem til dejlige dage. Særligt områder omkring Middelhavet kan nyde solrige perioder med relativt milde temperaturer. Der opstår indimellem næsten en forårsstemning – selv om solen naturligvis er langt svagere end i marts eller april.
Slutningen af januar: roligere vejr med mere tåge og lavthængende skyer
Hen mod slutningen af januar ser atmosfæren ud til at falde til ro. Forventningen er, at temperaturen bevæger sig tilbage mod normale værdier for årstiden eller forbliver en anelse over dem.
Vejrmodellerne tegner for denne periode oftere et "typisk januarbillede":
- Skiftende skydække og opklaring
- Færre kraftige fronter end tidligere på måneden
- Stor risiko for vedvarende lavthængende skyer og tåge
For trafikanter kan det betyde længere perioder med dårlig sigt om morgenen. Særligt i lavtliggende områder og nær floder kan tågebanker hænge hårdnakket fast.
Begyndelsen af februar: chance for ny kuldbølge fra skandinavisk højtryk
Den mest spændende udvikling for vejrentusiaster udspiller sig over Nordeuropa. Over Skandinavien opbygges ifølge flere modeller et omfattende højtryksområde. Dette system kan i de sidste dage af januar langsomt forskyde sig mod Mellemeuropa.
Hvis højtryksområdet virkelig rykker ind, strømmer koldere og tørrere luft sydpå, og nattefrost samt rimfrost vender tilbage.
I dette scenarie stiger sandsynligheden for klare nætter hurtigt. Kombinationen af stille luft og lidt skydække giver da anledning til:
- Udbredte nattefrostperioder, især inde i landet
- Rim på biler, tage og marker tidligt om morgenen
- Øget risiko for frysning af våde vejstrækninger
Vejreksperterne forventer ikke streng kulde som under historiske kuldbølger. Indikationen ligger på omkring én grad under de normale værdier for begyndelsen af februar. Det føles frisk, men passer stadig fint ind i et klassisk europæisk vinterbillede.
Hvad med snechancer?
De nuværende beregninger giver ikke et klart signal om store snefald. I bjergområder kan der falde frisk sne, særligt ved passage af en enkelt front. I de lavere dele af Europa ser det snarere ud til at blive tørt, koldt vintervejr med lejlighedsvis let nedbør.
For byer og landsbyer i de lavere områder betyder det primært kolde, ofte grå dage – med hist og her en solstråle, hvis højtryksområdet sørger for tilstrækkelige opklaringer.
Bliver det allerede koldere fra den 25. januar?
En del af computerberegningerne skubber den koldere fase lidt frem i tid. I stedet for begyndelsen af februar dukker muligheden op for, at vindretningen allerede vender omkring den 25. januar, så koldere luft strømmer ind tidligere.
Denne mulighed afhænger i høj grad af højtryksområdets præcise placering og form. Små forskydninger på nogle hundrede kilometer kan have store konsekvenser for temperaturen i Vest- og Mellemeuropa.
| Periode | Temperaturforventning | Vejrtype |
|---|---|---|
| Nu til ca. 24. januar | Over normalt | Ofte vådt, meget skydække, til tider blæsende |
| 25.–31. januar | Omkring normalt | Roligere, risiko for tåge og lavthængende skyer |
| Begyndelsen af februar | Lidt under normalt | Koldere, tørt vintervejr med nattefrost |
Da denne fase stadig er relativt langt væk, forbliver vejrtjenesterne forsigtige i deres formuleringer. De overordnede linjer er synlige, men detaljer som den præcise startdato for kulden er endnu usikre.
Februar som helhed sandsynligvis alligevel mildere end normalt
Interessant nok peger mange sæsonmodeller på en relativt mild måned – på trods af den forventede kuldeperiode i begyndelsen af februar. Forventningen er, at den gennemsnitlige temperatur for hele februar snarere ender over end under det flerårige gennemsnit.
Det skyldes, at den koldere fase sandsynligvis begrænser sig til en kortere periode med tørt vintervejr. Derefter kan mildere luft atter vinde terræn og trække månedsmiddeltemperaturen opad.
Hvad kan du praktisk bruge disse udsigter til?
For hverdagsplanlægning giver forventningerne en række konkrete holdepunkter. Den, der forbereder en vintersportsferie i den sidste uge af januar, ser gunstige signaler for sneforhold i bjergene. Særligt højere liggende skisportssteder drager fordel af den allerede faldne sne suppleret med friske snefald ved passerende fronter.
For pendlere og vejbrugere bliver perioden omkring den forventede kuldbølge særlig relevant. Glat føre som følge af frysning af våde vejstrækninger og rimfrost på broer og viadukter kræver tilpasset hastighed og ekstra afstand. Cyklister bør også være særligt opmærksomme tidligt om morgenen på lumsk glatte strækninger.
Boligejere vil igen opleve højere opvarmningsomkostninger i løbet af de koldere nætter. Den, der udskyder isoleringstiltag, kan bruge denne vejrudsigt som et ekstra skub til at tætte revner eller indstille termostaten mere intelligent. Selv om der ikke er tale om ekstrem kulde, medfører flere nætter med let frost hurtigt et ekstra gas- eller elforbrug.
Endelig kan det betale sig at planlægge lidt længere frem i de kommende uger – men tjekke detaljerne kort forinden. Langtidsvarsler tegner trenden, men den præcise dag, hvor kulden sætter ind eller tågen hænger fast, bliver sjældent klart mere end få dage i forvejen. Den, der tager højde for det, undgår overraskelser ved ferier, arrangementer eller travle rejsedage.
