Klimamodeller verden over registrerer pludselig en markant omvæltning over det tropiske Stillehav – med potentielt store konsekvenser for vejr og temperaturer globalt.
Efter en periode, hvor jordens temperaturer midlertidigt blev dæmpet, bevæger klimasystemet sig nu hurtigere end ventet mod forhold, der er typiske for El Niño. Forskere advarer om, at denne overgang allerede i 2026 kan føre til en ny varmerekord og til drastiske forskydninger i regn- og tørkemønstre på tværs af flere kontinenter.
La Niña viger overraskende hurtigt for neutrale forhold
De seneste to år har det tropiske Stillehav befundet sig under indflydelse af La Niña – den "kølige" fase i ENSO-systemet (El Niño–Southern Oscillation). Denne fase burde normalt trykke den gennemsnitlige verdenstemperatur en smule ned. Alligevel observerer meteorologer nu, at den afkølende effekt forsvinder med bemærkelsesværdig hast.
Forskere ved Verdens Meteorologiske Organisation registrerede i begyndelsen af 2026 et påfaldende hop i vandtemperaturen i den centrale del af Stillehavet. I december 2025 lå overfladetemperaturen der stadig omkring 0,8 grader under det langsigtede gennemsnit. Blot én måned senere var denne forskel skrumpet ind til cirka 0,3 grader.
En overgang, der normalt tager måneder, ser nu ud til at udspille sig på blot få uger. Det viser, hvor sårbart samspillet mellem hav og atmosfære egentlig er.
Passatvindene – de østlige vinde, der holder kolde dybvandslag ved overfladen – svækkes samtidigt. Det giver varmere vandmasser fra de dybere lag mulighed for at stige op og brede sig mod midten og østen af havet. Dette mønster minder langt mere om optakten til El Niño end om en stabil La Niña-situation.
Undervandsvarme bevæger sig mod Sydamerika
Ud over overfladetemperaturen er det især situationen under havoverfladen, der tiltrækker opmærksomhed. Siden januar 2026 har målebøjer og satellitter registreret et bredt bånd af usædvanligt varmt vand i dybet, der gradvist forskyder sig mod Sydamerikas kyst.
Dette varme reservoir fungerer som en slags "brændstof" til en El Niño-episode. Når denne varme når overfladen, kan hele klimasystemet skifte til en ny varm ENSO-fase.
- Varme undervandslag trækker mod det østlige Stillehav
- Passatvindene svækkes og forskyder sig delvist
- Overfladetemperaturen i det centrale og østlige Stillehav stiger hurtigt
Det Internationale Forskningsinstitut for Klima og Samfund ser i sine beregninger en klart stigende sandsynlighed for, at denne kædereaktion slår fuldt igennem i løbet af 2026.
Sandsynligheden for El Niño i 2026 nærmer sig to tredjedele
Flere store vejrtjenester tegner i mellemtiden tilsvarende scenarier. Den amerikanske NOAA's Climate Prediction Center forventer, at det tropiske Stillehav allerede denne forår befinder sig i en neutral ENSO-fase. For perioden marts til maj 2026 vurderer de sandsynligheden for neutrale forhold til omkring 60 procent, stigende til cirka 70 procent for april til juni.
Efter denne neutrale mellemfase øges chancen for, at El Niño vinder overtaget. Nye beregninger viser for perioden juli til september en sandsynlighed på omkring 62 procent for El Niño-lignende forhold. Fra august til oktober stiger denne vurdering til cirka 67 procent.
Forskere taler om "to chancer ud af tre" for, at El Niño tydeligt manifesterer sig inden oktober 2026.
Foråret som svagt punkt i klimamodellerne
Disse tal er forbundet med en velkendt usikkerhed: den såkaldte "forårsspærring". Om foråret mister mange klimamodeller en del af deres forudsigelseskraft, fordi hav og atmosfære i denne periode reagerer særligt uforudsigeligt på hinanden. Selv små afvigelser i inputdata kan føre til store forskelle i resultaterne.
Ikke desto mindre peger næsten alle beregningsmodeller i samme retning: en overgang til El Niño forekommer sandsynlig, selv om spørgsmålet om, hvor kraftig denne fase bliver, stadig er åbent. De fleste institutter regner nu med en svag til moderat El Niño i 2026. Et ekstremt kraftigt hændelsesforløb som i 1997-1998 eller 2015-2016 anses på nuværende tidspunkt for mindre sandsynligt.
Hvad El Niño kan betyde for regn, tørke og orkaner
Et El Niño-år lægger sjældent de samme accenter overalt, men bestemte mønstre vender regelmæssigt tilbage. Når det varme vand forskyder sig mod øst, flytter den zone, hvor kraftige byger opstår, sig også. Det forstyrrer regnområder tusindvis af kilometer væk.
| Region | Typisk El Niño-påvirkning |
|---|---|
| Sydamerikas vestkyst | Mere regn, større risiko for oversvømmelser og jordskred |
| Det sydlige Afrika | Øget risiko for tørke i landbrugsområder |
| Asien og Oceanien (bl.a. Indonesien, Australien) | Tørrere vejr, større risiko for skovbrande |
| Atlanterhavet | Færre tropiske storme og orkaner på grund af kraftigere vind i højere luftlag |
| Det østlige Stillehav | Flere og ofte kraftigere tropiske cykloner |
For landmænd langs Perus og Ecuadors kyster kan ekstra regn være gavnlig for høsten, så længe nedbøren ikke udvikler sig til alvorlige oversvømmelser. I Indonesien og på Filippinerne vokser bekymringen omvendt for vandmangel, mislykkede rishøster og en længere brandsæson i tørv- og skovområder.
Forsikringsselskaber og katastrofeplanlæggere i Nord- og Mellemamerika holder øje med orkansæsonerne. El Niño medfører ofte øget vindskydning i de øvre luftlag over Atlanterhavet. Det gør det vanskeligere for tropiske lavtryk at udvikle sig til kraftige orkaner. Sandsynligheden for en relativt rolig atlantisk orkansommer i 2026 stiger dermed, selv om ingen udelukker enkeltstående kraftige storme.
Rekordvarme år trods "kølig" fase afslører opvarmningens styrke
Den baggrund, alt dette udspiller sig imod, bekymrer mange klimatologer. Januar 2025 endte som den varmeste januarmåned siden begyndelsen af pålidelige målinger – og det skete, mens La Niña stadig var aktiv og burde køle planeten let ned.
Normalt sænker La Niña den gennemsnitlige globale temperatur med omkring 0,1 til 0,2 grader. Denne effekt forsvandt nærmest sporløst. Den strukturelle opvarmning fra drivhusgasser skubber klimaets basislinje så højt op, at naturlige variationer som ENSO primært fungerer som "plus eller minus" oven på denne nye norm.
Selv systemets køligere fase leverer nu rekordhøje temperaturer – en varm fase lægger endnu et lag ovenpå.
Hvis El Niño for alvor tager fat i 2026, forventer forskerne en yderligere stigning i den gennemsnitlige verdenstemperatur på igen omkring 0,1 til 0,2 grader. Sandsynligheden er da stor for, at 2026 ender på listen over de varmeste år nogensinde – muligvis på linje med eller endda over 2023 og 2024.
Havene absorberer varme, men nærmer sig deres grænser
En stor del af den ekstra varme fra drivhusgasser ender i havene. Det dæmper midlertidigt temperaturstigningen på land, men denne buffer har sine begrænsninger. Efterhånden som de øverste havlag opvarmes, øges den energi, der er til rådighed for kraftige regnskyl, hedebølger og vedholdende tørkeperioder.
Det tropiske Stillehav, hvor ENSO udspiller sig, fungerer som motoren i dette system. Varmere vand betyder mere fordampning og mere energi i atmosfæren. El Niño koncentrerer ofte denne energi i voldsomme regnkomplekser i visse regioner og langvarig tørke i andre.
Hvad betyder det for politik, økonomi og dagligliv?
Vejrtjenester forsøger at advare regeringer og virksomheder i tide, så de kan forberede sig på et muligt El Niño-år. Denne forberedelse varierer fra sektor til sektor:
- Landbrug: Tilpasning af sådatoer, valg af tørkeresistente eller vandtolerante sorter
- Vandforvaltning: Ekstra opbevaringskapacitet til regnvand, planer for vandrestriktioner ved tørke
- Sundhedsvæsen: Beredskab til hedebølger, luftforurening fra skovbrande og udbrud af tropiske sygdomme
- Infrastruktur: Inspektion af diger, broer og afvandingssystemer i områder med risiko for ekstrem regn
Også borgere kan allerede nu indsamle information. I oversvømmelsesrisikozoner kan det betale sig at tjekke forsikringer, lægge nødpakker klar og aftale evakueringsplaner. I regioner, hvor tørke truer, spiller vandbesparelse og lokale aftaler om irrigation en større rolle.
For Europa, og Danmark i særdeleshed, er ENSO-effekterne mindre direkte end i troperne – men de er ikke fraværende. El Niño kan påvirke de storskalerede lufttryksmønstre over Atlanterhavet og dermed gøre milde vintre, våde efterårssæsoner eller omvendt længere tørkeperioder en smule mere sandsynlige. Den præcise virkning varierer fra episode til episode.
ENSO er ikke et isoleret "vejrfænomen", men et svingende samspilssystem mellem hav og atmosfære med tre hovedfaser: varm (El Niño), neutral og kølig (La Niña). Disse svingninger fortsætter i en opvarmende verden, men udspiller sig på et stadigt højere temperaturniveau. Dermed bliver hvert nyt varmt år hurtigere til et rekordår, mens køligere år giver mindre afkøling end tidligere.
Den der udformer politik eller investerer i landbrug, energi eller infrastruktur, står altså over for en dobbelt udfordring: naturlige svingninger som El Niño og La Niña fortsætter med at præge vejret fra år til år, mens den menneskeskabte baggrundopvarmning konstant forskylder grænserne for, hvad der er sikkert og håndterbart.
