En skjult gang dukker op under en oldgammel gravhøj
På en bakke i det centrale Tyskland stødte arkæologer på noget, der slet ikke stod i udgravningsplanen: en hemmelig gang dybt under et urgammelt gravfelt. Det, der begyndte som en rutinemæssig forundersøgelse, endte med at blive et sjældent vindue ind i tusinder af års menneskelig historie.
Middelalderlig tunnel opdaget under arbejde på vindpark
Fundet blev gjort i Harz-distriktet i det centrale Tyskland, nærmere bestemt på bakken Dornberg. Udgravningen var en del af en såkaldt forebyggende kampagne — inden et vindpark må opføres, undersøger arkæologer, om der ligger værdifulde levn i jorden.
Hurtigt fik holdet øje på en langstrakt fordybning, cirka to meter lang og dækket af en tung stenplade. Til at begynde med regnede forskerne med, at der var tale om en ny stenalder-grav, eftersom formen og placeringen passede med kendte forhistoriske grave i området.
Men da undersøgerne gravede dybere, viste strukturen sig langt mere kompleks. Fordybningen fortsatte nedad, blev smallere og gik over i en smal gang. Trin for trin tegnede der sig et fuldstændigt underjordisk system under bakken.
Arkæologerne genkendte til sidst en såkaldt "Erdstall" — et menneskeskabt underjordisk gangsystem med små kamre, typisk for middelalderen i dele af Centraleuropa.
Dateringen bygger blandt andet på keramikskår fra den sene middelalder, fundet i og omkring gangene. Også den måde, hulrummene er hugget ud på, peger på middelalderlige teknikker.
Hvad er en Erdstall egentlig?
Betegnelsen Erdstall dækker over smalle, ofte slyngede gangsystemer, der i fortiden er gravet ud med håndredskaber. De optræder særligt i Tyskland, Østrig og Tjekkiet og har længe været et gådefuldt fænomen.
- Gangene er ofte meget lave og snævre — til tider kun 50 centimeter høje
- Der findes knæ- og krybegange, hvor man kun kan komme videre på hænder og knæ
- Små udvidelser minder om miniaturekamre
- Der mangler som regel husgeråd eller affald, hvilket gør en beboelsesfunktion usandsynlig
Også ved Dornberg er der tale om et snævert netværk, man ikke bare kan gå ind i. En del af ruten kræver, at man kravler i mørket — noget der tyder på et formål, der går langt ud over daglig opbevaring. Konstruktionen krævede betydelig arbejdsindsats uden nogen åbenlys praktisk eller økonomisk gevinst.
Underjordisk system i et 6.000 år gammelt gravfelt
Stedet gør denne Erdstall særligt bemærkelsesværdig. Tunnelen ligger midt i et gravhøjsområde, der har været i brug i omkring 6.000 år. Dornberg er længe kendt af arkæologer på grund af de mange lag fra forskellige perioder.
På bakken er der fundet rester fra følgende perioder:
| Periode | Karakteristiske fund på Dornberg |
|---|---|
| Tidlig neolitikum | Grøft fra den såkaldte Baalberge-kultur |
| Sen neolitikum | Flere individuelle grave og små gravmonumenter |
| Bronzealder | Rester af en gravhøj (tumulus) med formentlig prominent begravelse |
| Middelalder | Det nyopdagede underjordiske gangsystem (Erdstall) |
Bakken fungerede altså som et dødslandskab i århundreder. Det middelalderlige gangsystem er anlagt midt i dette i forvejen ærværdige terræn. Dermed opstår et sjældent "lagdelt arkiv" over menneskelig aktivitet på præcis samme sted — fra stenalderbønder til middelalderlige landsbyboere.
Hvorfor gravede man sådanne gange under en gammel gravplads?
Videnskaben har diskuteret Erdställe's formål i årtier. Ved Dornberg skubber fundet atter de vigtigste scenarier i forgrunden. Forskerne peger primært på to mulige funktioner.
Skjulested i urolige tider
Bakken har en naturlig, let forsvarbar beliggenhed. Grøfter og gamle jordværker tegner sig stadig i landskabet. I krigstid, ved plyndringstogter eller lokale konflikter kunne et sådant sted fungere som et nødflugtsted.
En smal tunnel med én eller få indgange, skjult i en zone der var religiøst ladet, gjorde det vanskeligere for fjender at opdage tilflugtssteder. De begrænsede rum, lave lofter og snævre passager passer også til kortvarige, tvungne ophold — ikke til langvarigt beboelse.
Rituel eller religiøs funktion
Den anden forklaring peger mere i retning af religion og symbolik. Tilstedeværelsen af meget gamle grave gav sandsynligvis allerede i middelalderen bakken en mytisk eller hellig betydning. Folk vidste ofte, at der lå "ældre døde" her, selv om de ikke kendte den præcise datering.
Kombinationen af mørke, klaustrofobiske kryberum og nærheden til forfædrenes grave kan bevidst være opsøgt for at give ritualer, bodsøvelser eller indvielser større kraft.
I dette scenarie fungerede gangene som en slags miniatureunderverden, hvor den besøgende symbolsk overskred grænsen mellem liv og død — for derefter at komme "genfødt" op over jorden igen.
Det, der gør dette fund så sjældent
Erdställe er i sig selv ikke hverdagsfund, men ved Dornberg handler det især om konteksten. Det usædvanlige ligger i det ekstremt lange og lagdelte brug af præcis det samme sted.
Forskerne får mulighed for at studere, hvordan middelalderlige samfund forholdt sig til rester fra en langt ældre fortid. I stedet for at undgå stedet valgte de tilsyneladende bevidst at anlægge deres egne strukturer midt i et forhistorisk gravfelt.
Det fortæller noget om den måde, historie og forfædre fik plads i hverdagen på. Gamle gravhøje og grøfter var for dem ikke abstrakt forhistorie, men synlige tegn i landskabet, som de måtte forholde sig til — til tider med respekt, til tider måske netop med frygt.
Nye metoder, nye spørgsmål
I den kommende tid vil forskerne anvende forskellige analysemetoder for at lære mere om tunnelen. Der forventes blandt andet brug af 3D-scanninger og præcise jordanalyser til digitalt at kortlægge gangsystemet og spore tegn på brug.
Ved at undersøge mikroskopisk lille slitage på vægge og gulve kan arkæologer finde spor af, hvor ofte folk bevægede sig derind, om de brugte fakler, og om der eventuelt er efterladt genstande med tilknytning til ritualer.
Pollen- og jordprøver fra området nær indgangen kan desuden fortælle noget om middelalderens beplantning. Det hjælper med at rekonstruere, om tunnelen lå synlig i et åbent landskab — eller godt skjult i skov og krat.
Derfor bliver sådanne steder ved med at fascinere
Underjordiske rum har en nærmest instinktiv virkning på mennesker. De vækker klaustrofobi, men i mindst lige så høj grad nysgerrighed. Ved en Erdstall kommer der endnu et lag oveni: det bevidste valg om at grave under en gammel gravplads.
Den, der i dag besøgte en rekonstruktion, ville mærke, hvor konfronterende en sådan smal, mørk gang føles. Det gør det lettere at sætte sig i stedet for de mennesker, der kravlede herigennem for århundreder siden — hvad enten det var af frygt for vold, af religiøs overbevisning eller som del af et ritual.
Fundet ved Dornberg viser smukt, hvordan forskellige tidslag påvirker hinanden. En bakke, der var hellig for stenalderbønder, dukker tusinder af år senere op igen i en helt anden kultur med nye ritualer og bekymringer. Alligevel forbliver kernen den samme: mennesker opsøger steder, der giver dem en følelse af beskyttelse, mening eller forbundethed med dem, der kom før.
Forskningen i denne middelalderlige tunnel er kun lige begyndt. Hvert skår, hvert skrab og hvert jordlag kan give nye spor til, hvordan vores forfædre tænkte om død, fare og det usynlige liv under deres fødder.
