Mens dele af verden kæmper med hidtil uset varme, holder klimaforskere vejret i forventning om endnu et potentielt hårdt slag denne sommer.
Europæiske og amerikanske vejrtjenester ser signalerne hobe sig op i hastigt tempo: sandsynligheden for, at Stillehavet inden for få måneder skifter til en varm El Niño-fase, er meget høj. I det mest ugunstige scenarie kan der endda blive tale om en usædvanligt kraftig variant, som kan forstærke tørke, oversvømmelser og hedebølger verden over.
Hvad vejrmodellerne viser om El Niño lige nu
Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, en af de mest indflydelsesrige institutioner inden for meteorologi, har offentliggjort beregninger, der får mange eksperter til at hæve øjenbrynene.
- Sandsynlighed for en moderat El Niño inden august: 98%
- Sandsynlighed for en kraftig El Niño: 80%
- Sandsynlighed for en usædvanligt stærk episode: 22%
De 22% lyder måske ikke af meget — men klimaforskere kalder det alt andet end beroligende. For et fænomen med global rækkevidde er én ud af fem allerede en betydelig risiko.
På den anden side af Atlanterhavet lyser advarselslamperne også. Den amerikanske vejrtjeneste har officielt udstedt en El Niño-advarsel. Ifølge deres modeller er der omkring 62% sandsynlighed for, at den varme havcyklus udvikler sig fuldt ud mellem juni og august.
Kombinationen af en stærk El Niño og menneskeskabt opvarmning kan få 2025's temperaturrekorder til at blegne.
Sådan vender El Niño op og ned på vejret
Under normale forhold blæser passatvindene langs ækvator fra øst mod vest og skubber varmt overfladevand hen mod Indonesien og Australien. Det betyder, at havvandet ud for Sydamerikas kyster forbliver relativt køligt.
Under en El Niño svækkes disse vinde. Varmt vand glider tilbage mod den østlige del af Stillehavet, tæt på de amerikanske kyster. Dette varmere vand opvarmer luften ovenover og påvirker jetstrømmen i de højere lag af atmosfæren.
Resultatet er, at de sædvanlige mønstre af høj- og lavtryksområder forskydes. Regnzoner flytter sig, monsunerne ændrer styrke, og stormbaner vælger andre ruter end normalt. Effekten begrænser sig ikke til landene omkring Stillehavet, men mærkes helt ind i Nordamerika, Afrika, Asien og endda Europa.
Hvornår taler man om en usædvanligt stærk El Niño?
Forskere bruger flere kriterier til at måle El Niños styrke — primært afvigelsen i havtemperaturen i en central zone af Stillehavet. Ved en svag fase ligger afvigelsen på omkring 0,5 til 1 grad. Ved usædvanligt kraftige episoder kan vandet være mere end 2,5 grader varmere end normalt.
I sådanne ekstreme tilfælde opstår der typisk:
- Langt større udsving i nedbørsmængder
- Vedvarende højere lufttemperaturer globalt
- Alvorligere konsekvenser for landbrug og vandforsyning
Forventede konsekvenser region for region
Amerika: fra ekstrem tørke til voldsomme oversvømmelser
Meteorologer tegner et tydeligt billede af kontrasten i Nord- og Sydamerika, hvis en meget kraftig El Niño slår igennem:
| Region | Sandsynlig udvikling ved stærk El Niño |
|---|---|
| Det nordlige USA og Canada | Tørrere og varmere end normalt om sommeren |
| Det sydlige USA og Golfkysten | Flere kraftige byger og øget risiko for oversvømmelser |
| Det vestlige USA | Forstærkede hedebølger, vedvarende tørke og større risiko for naturbrande |
| Sydamerikas vestkyst | Kraftigere nedbør og jordskred langs kystområderne |
Kendte meteorologer har beskrevet store El Niño-episoder i fortiden som "stærkere, længerevarende og med videre rækkevidde" end normale El Niño-år. Indvirkningen kan mærkes i måneder efter toppen er passeret.
Global indvirkning på temperaturrekorder
Ny forskning peger på, at en meget kraftig El Niño kombineret med den generelle global opvarmning potentielt kan løfte den gennemsnitlige verdenstemperatur endnu et trin. Dermed kommer grænsen på 1,5 graders opvarmning i forhold til den præindustrielle periode igen tydeligt i fokus.
En enkelt varm havcyklus skaber ikke klimakrisen — men den kan midlertidigt sætte turbo på eksisterende tendenser.
I sådanne år stiger hedebølgernes hyppighed og intensitet markant, særligt i tætbefolkede områder. Byer, hvor beton og asfalt fastholder varmen, oplever ekstra belastning. Sundhedsmyndigheder forbereder sig i den slags scenarier typisk på flere varme-relaterede indlæggelser.
Er der også midlertidige positive sider?
Ikke alle El Niño-effekter er nødvendigvis negative. En stærk varm fase i Stillehavet gør luften over dele af Atlanterhavet ofte mindre gunstig for kraftige orkaner. Vindforskydning og en anelse køligere overfladetemperaturer kan fx betyde, at antallet af kraftige storme over Atlanterhavet falder.
For kystområder omkring Caribien og den amerikanske østkyst kan det betyde en lidt roligere orkansæson. Lokale storme er dog stadig mulige — én kraftig storm kan stadig forvolde enorm skade, selv i et gennemsnitligt roligere sæson.
Usikkerheder og hvorfor panik ikke hjælper
Vejrmodeller om foråret lider ofte under det, meteorologer kalder "forårsbarrieren". I den periode præsterer sæsonmodeller dårligere, fordi hav og atmosfære netop befinder sig i en overgangsfase. Beregningerne peger i en klar retning, men er foreløbig sandsynlighedsvurderinger.
Eksperter understreger derfor, at et ekstremt scenarie ikke automatisk bliver til virkelighed. Sandsynligheden for en moderat til stærk El Niño er langt højere end for den usædvanlige variant. Billedet kan ændre sig de kommende måneder, efterhånden som nye måledata strømmer ind.
De kommende måneder bliver afgørende for styrken og varigheden af den kommende El Niño-episode.
Satellitter, oceanbojer og skibsmålinger overvåger allerede nøje, hvordan havvandet i det tropiske Stillehav opvarmes. Små ændringer i vindmønstre eller havstrømme kan gøre forskellen mellem et "normalt" stærkt år og et virkeligt ekstremt scenarie.
Hvad betyder det for et land som Danmark?
El Niños direkte indflydelse på vejret i Nordvesteuropa er mindre end i troperne eller i Nord- og Sydamerika, men fænomenet spiller alligevel en rolle i baggrunden. Sandsynligheden for bestemte trykforhold over Atlanterhavet ændrer sig fx, hvilket indirekte kan påvirke stormbaner, nedbørsmønstre og milde vintre.
Klimaforskere bruger desuden El Niño-år som en slags stresstest for samfundet. De ser bl.a. på:
- Hvordan landbrugssystemer reagerer på mislykkede høste andre steder i verden
- Hvad udsving i globale kornpriser betyder for fødevaresikkerheden
- Hvor sårbare energinet er ved ekstrem varme eller langvarig tørke
Danmark vil uundgåeligt mærke de indirekte konsekvenser af dårlige høster, højere globale fødevarepriser og råvaremangel. Verdenshandel og logistik reagerer ofte hurtigt på store klimaudsving.
El Niño, klimaforandringer og hvad borgere kan gøre
En kraftig El Niño er i sig selv et naturligt fænomen, der har forekommet i tusinder af år. Klimaforandringerne betyder imidlertid, at det grundlag, som dette fænomen udspiller sig på, er varmere end nogensinde tidligere med pålidelige målinger. Derfor slår effekterne hårdere igennem end tidligere.
For borgerne handler det mindre om at afgøre, om en bestemt hedebølge skyldes El Niño eller drivhusgasser — og mere om at forberede sig på tilbagevendende ekstremer. Det kan betyde solafskærmning i boliger, varmeplaner for ældre, vandbesparelse i perioder med nedbørsunderskud og lokale grønne projekter, der mindsker byernes opvarmning.
Den, der vil følge El Niño-nyhederne i de kommende måneder, bør holde øje med nogle få nøgletal: temperaturafvigelsen i havvandet midt i Stillehavet, de officielle sæsonprognoser fra store vejrinstitutter og meldinger om langvarig varme eller tørke i sårbare regioner som Sydasien, dele af Afrika og det vestlige USA. Den kombination afslører tidligt, om verden virkelig er på vej mod et usædvanligt år.
