Dåsetun indeholder altid kviksølv – men du kan vælge klogere
Dåsetun virker som en hurtig og sund løsning til frokost. Men i mange dåser gemmer der sig mere kviksølv, end de fleste forbrugere aner. En enkel vane ved hylden kan gøre en stor forskel.
Undersøgelse: Kviksølv fundet i samtlige testede dåser
Organisationerne Bloom og Foodwatch lod 148 dåser tun fra forskellige europæiske lande analysere for tungmetaller. Resultatet var entydigt – ikke én eneste dåse var fri for kviksølv.
Den højeste målte koncentration lå på 3,9 milligram kviksølv per kilo tun – langt over, hvad de fleste forbrugere ville forvente.
Kviksølv er et tungt metal, der havner i havet via industri, forbrænding og udledning fra floder. I vandet omdanner mikroorganismer det til methylkviksølv, en form der let ophobes i fisk. Jo højere en art befinder sig i fødekæden, desto mere kviksølv akkumuleres i dens væv.
Tun er et stort rovdyr og placerer sig derfor højt i fødekæden. Det betyder, at tun gennemsnitligt indeholder langt mere kviksølv end mindre, kortlevede fiskearter.
Derfor må tun indeholde langt mere kviksølv end andre fisk
De europæiske regler tillader en væsentligt højere kviksølvgrænse for tun end for de fleste andre fiskearter. Grænsen for tun ligger på 1 milligram per kilo, mens den for de fleste andre fisk er 0,3 milligram per kilo.
Bloom-analyserne viste desuden, at:
- 57 procent af de testede dåser overskred grænsen på 0,3 mg/kg
- cirka 1 ud af 10 dåser endog overskred grænsen på 1 mg/kg
Hertil kommer, at dåsetun ofte indeholder en betydelig mængde salt – typisk omkring 1,5 gram salt per 100 gram tun. For dem, der i forvejen er tæt på den daglige saltgrænse, løber det hurtigt op uden man lægger mærke til det.
Ikke alle tunarter er lige forurenede
Det vigtigste budskab fra ernæringseksperter er klart: Kig ikke blot efter ordet "tun" på etiketten, men find ud af præcis hvilken tunart der gemmer sig i dåsen. Arterne ophober kviksølv i meget forskellig grad.
| Tunart | Kendetegn | Gennemsnitligt kviksølvindhold |
|---|---|---|
| Listao (bonito / skipjack) | Mindre, hurtigtvoksende, kort levetid | Cirka 0,2 mg/kg |
| Albacore | Større, ældre ved fangst | Ofte 2-3 gange mere end listao |
| Hvid tun (germon) | Endnu større eksemplarer, lang levetid | Også tydeligt forhøjede værdier |
Princippet er enkelt: Jo større og ældre fisken er, desto længere tid har den haft til at oplagre kviksølv i sit væv.
Den, der spiser dåsetun flere gange om ugen, kan reducere den samlede eksponering for tungmetaller betydeligt ved at vælge de mindre arter.
Ernæringsekspertens råd: Læs altid tunarten på etiketten
En spansk ernæringsekspert peger på én helt konkret vane i supermarkedet: Læs altid artsbetegnelsen på dåsen. Forsiden angiver som regel blot "tun", men på bagsiden eller siden er selve tunarten normalt opgivet.
Det skal du kigge efter i butikken
- Søg efter betegnelserne listao, bonito eller skipjack
- Undgå så vidt muligt dåser mærket kun som "lys tun" eller "hvid tun", hvis du spiser det ofte
- Tjek ved tvivl det latinske navn: Katsuwonus pelamis betegner listao
- Vælg varianter i vand eller egen lage, hvis du også vil skære ned på salt og kalorier
Logikken er enkel: Listao er mindre og lever kortere, og derfor indeholder den gennemsnitligt færre tungmetaller end eksempelvis albacore eller hvid tun. Det giver dig mulighed for at undgå ubevidst at indtage langt højere doser kviksølv.
Hvor ofte kan du trygt spise dåsetun?
Den franske sundhedsmyndighed Anses har udgivet generelle retningslinjer for fiskeforbrug, som også er relevante for danske forbrugere. Fisk leverer værdifulde næringsstoffer som protein, omega 3-fedtsyrer, jod, selen og D-vitamin. Samtidig er det fornuftigt at begrænse indtagelsen af skadelige stoffer.
Anses anbefaler voksne at spise fisk to gange om ugen – heraf én gang en fed fiskeart.
For et varieret og rimeligt sikkert fiskemønster anbefales det at:
- spise cirka to fiskeretter om ugen
- veksle mellem fed fisk (laks, sardiner, makrel, sild) og mager fisk (sej, kuller, torsk, rødspætte)
- variere arter og oprindelse: både vildfanget og opdrættet fisk fra forskellige fangstområder
Er du glad for tun, kan du sagtens indpasse det i de to ugentlige fiskemåltider – men det er en god idé ikke altid at vælge den samme tunart og indimellem skifte til alternativer som sardiner eller makrel på dåse.
Ekstra forsigtighed for gravide og små børn
For visse grupper vejer risikoen ved kviksølv tungere end for andre. Det gælder særligt gravide kvinder, ammende mødre og børn under tre år. Hos dem kan kviksølv påvirke nervesystemets udvikling.
For disse grupper anbefaler Anses blandt andet at:
- begrænse indtagelsen af store rovfisk som tun, bonito, rokke, dorade, bars, havtaske, helleflynder, gedde og visse dybhavsfisk
- helt undgå de mest forurenede toprovdyr, herunder hajarter, sværdfisk, marlin, lampret og bestemte dybhavshaje
For børn og gravide er det langt sikrere at prioritere mindre fiskearter som sardiner, sild, makrel, smelt eller torsk og kun lejlighedsvist servere tun i små portioner.
Derfor tager vi kviksølv alvorligt
Kviksølv optræder i kosten primært som methylkviksølv. Det binder sig let til proteiner og forlader kroppen meget langsomt. Den, der jævnligt spiser fisk med et højt indhold af methylkviksølv, risikerer at ophobe metallet i kroppen over tid.
Hos voksne kan langvarig og høj eksponering give symptomer som prikken i hænder og fødder, koncentrationsbesvær, rysten og i alvorlige tilfælde neurologisk skade. For ufødte børn og spædbørn er selv lavere doser uønskede, da deres hjerner befinder sig i fuld udvikling.
Praktiske råd til at balancere risiko og fordele
Du behøver ikke udelukke dåsetun fuldstændigt fra din kost. Med nogle få bevidste vaner holder du balancen langt bedre:
- Tjek altid tunarten: giv listao/bonito/skipjack fortrinsret
- Spis ikke dåsetun hver dag – én gang om ugen er en fornuftig rytme
- Varier med andre dåsefisk som sardiner, makrel eller sild
- Læg mærke til saltindholdet per 100 gram, særligt hvis du har forhøjet blodtryk
- Lav salater med mere grønt, bælgfrugter eller fuldkornspasta, så tunen spiller en birolle frem for hovedrollen
Spiser du tunmadder flere gange om ugen, er det en god idé at skifte til andet pålæg indimellem – fx æg, hummus, kyllingefilet eller makrel i tomatsauce. Dermed spreder du indtagelsen af tungmetaller og tilføjer samtidig en bredere vifte af næringsstoffer.
For forældre kan det være nyttigt at planlægge faste fiskedage med eksempelvis én fed småfisk (sardiner eller laks) og én mager fisk. Tun kan sagtens indgå lejlighedsvist, men bør ikke stå på menuen automatisk hver eneste uge. Når børn fra en tidlig alder vænnes til forskellige fiskearter, bliver de naturligt mere åbne over for variation og lærer at træffe sundere valg senere i livet.
