Forskning: favorithobbyer kan næsten halvere risikoen for alzheimer

Læsning, spil og kunst: meget mere end blot afslapning

Den der stadig elsker at læse, spille brætspil eller skrive i en sen alder, investerer måske ubevidst i sin hukommelse på den lange bane. Et stort internationalt studie med næsten to tusinde ældre viser, at enkle, fornøjelige hjerneaktiviteter hænger sammen med op til 40 procent lavere risiko for alzheimer.

Studiet ledes af neuropsykolog Andrea Zammit fra Alzheimer's Disease Center ved Rush University i Chicago. Hendes team fulgte 1.939 deltagere over otte år. Ved studiets start var de i gennemsnit 80 år gamle, og ingen af dem havde demens.

Forskerne fokuserede på det, de kalder "kognitiv berigelse": aktiviteter der stimulerer hjernen, men som samtidig opleves som glædelige. Det drejer sig om læsning, skrivning, sprogindlæring, brætspil, puslespil og besøg på biblioteker eller kulturelle institutioner.

Tre afgørende perioder i livet

Deltagerne besvarede spørgeskemaer om tre perioder i deres liv:

• Ungdom (før det 18. år) – herunder boglæsning, nyhedslæsning, sprogindlæring og generel omgang med tekster.
• Midten af livet (omkring de 40) – blandt andet hyppighed af biblioteksbesøg samt antal avis- og bladabonnementer.
• Høj alder (omkring de 80) – hvor ofte deltagerne læste, skrev og spillede spil.

Disse oplysninger blev koblet til deltagernes helbred i de efterfølgende år. Resultatet tegnede et klart billede af, hvordan et liv med mange — eller få — tankestimulerende aktiviteter hænger sammen med risikoen for hukommelsesproblemer og demens.

Deltagere der hele livet havde mange hjernestimulerende hobbyer, fik i gennemsnit demens fem år senere end jævnaldrende, der næsten ikke havde den slags aktiviteter.

Hvor stor er forskellen i alzheimerrisiko?

Forskerne sammenlignede gruppen med det højeste niveau af kognitiv berigelse med gruppen, der scorede lavest. Forskellen var markant:

Efter korrektion for alder, køn og uddannelsesniveau endte teamet med et cirka 38 procent lavere risiko for alzheimer for den "aktive" gruppe. Risikoen for mild kognitiv svækkelse (MCI, et forstadium til demens) var tilsvarende 36 procent lavere.

Ifølge Zammit ligger styrken ikke i én enkelt hobby, men i et livslang mønster: gentagne gange at gøre noget, der udfordrer hjernen og giver glæde.

Hvad sker der i hjernen ved alzheimer?

Alzheimer opstår ikke fra den ene dag til den anden. Sygdomsprocessen forløber i tre overordnede faser, hvor hjernen gradvist tager mere skade.

1. Årelang skade uden synlige tegn

I den første fase klumper skadelige stoffer som beta-amyloid og tau-proteiner sig sammen i hippocampus, hjernens hukommelsescenter. Hjernen fungerer stadig nogenlunde, og udadtil er der få eller ingen symptomer — mens sygdommen under overfladen kan have raset i op til syv år.

2. Problemer med hukommelse og tænkning

Herefter breder proteinophobningerne sig yderligere. Hjerneceller begynder at dø. Folk oplever, at de oftere glemmer et navn eller et ord, mister ting eller glemmer aftaler. Denne fase varer i gennemsnit to år og ledsages ofte af tiltagende usikkerhed.

3. Svær demens og tab af selvstændighed

I den sidste fase er store hjerneområder beskadiget. Hukommelsen svigter markant, orientering og sprog bliver vanskeligt, og evnen til at planlægge og vurdere forsvinder. Personligheden kan også ændre sig. Denne fase kan vare fra tre til elleve år frem til døden.

Hvorfor hjælper hjernestimulerende aktiviteter så godt?

Zammit sammenligner hjernen med et vejnet. Bruger du altid den samme rute til arbejde og den bliver spærret, sidder du fast. Men kender du flere alternative ruter, kan du stadig nå frem til din destination.

I hjernen fungerer det på lignende vis. Ved at læse, skrive, spille spil eller øve et sprog opstår der flere og stærkere forbindelser mellem hjernecellerne. Dette netværk kalder neurovidenskabsmænd for "kognitiv reserve".

Jo større den kognitive reserve er, desto bedre kan hjernen absorbere skader og udskyde symptomerne — selv når alzheimer allerede er aktiv i baggrunden.

Denne reserve får ikke alzheimer til at forsvinde, men kan betydeligt forsinke konsekvenserne. Det er præcis, hvad studiet viser: mennesker med et rigt tankemæssigt liv fik ikke kun sjældnere alzheimer — når de fik det, skete det i gennemsnit flere år senere.

Hvad gør forskeren selv i hverdagen?

Zammit erkender, at ingen ved præcis, hvor meget man skal læse eller spille for at gøre en forskel. Alligevel viser hendes data tydeligt, at "lidt" er markant bedre end "ingenting". Det handler ifølge hende primært om rutine og glæde.

• Hun læser hver dag — om så kun én side inden sengetid.
• Hun følger med i nyhederne via avisen.
• Hun fører dagbog, så hun selv holder skrivningen ved lige.

De samme vaner ønsker hun for sine børn. Hjemme ligger der biblioteksbøger inden for rækkevidde, familien spiller brætspil sammen, og ved middagsbordet læser hun avisen mens børnene laver lektier. Aftenlæsning er blevet en fast ritual — nu kan drengene ikke engang forestille sig at gå i seng uden deres egen bog.

Sådan bygger du selv din hjernereserve op

Studiet handlede om ældre, men dataene viser, at berigelse i alle livsfaser tæller med. Den der begynder tidligt, opbygger bogstaveligt talt årevis af hjernereserve. Men ifølge forskerne er det heller ikke for sent at starte i en høj alder.

Praktiske ideer til hjernevenlige vaner

• Læs noget hver dag – en avis, bog, langt reportage eller et blad. Selv én side dagligt tæller.
• Gør det til et spil – planlæg en fast spilaften med familie eller venner: kortspil, skak, scrabble, rummikub eller strategiske brætspil.
• Bliv ved med at skrive – start en dagbog, skriv opmærksomme breve eller mails, eller prøv kræfter med korte fortællinger.
• Lær noget nyt – et sprog, et musikinstrument, programmering eller håndværk. Indholdet betyder mindre end det, at det kræver en indsats.
• Opsøg kunst og kultur – besøg et museum, lyt bevidst til klassisk musik, eller tag til foredrag på biblioteket.

Den røde tråd er denne: vælg noget du holder ved, fordi du oprigtigt nyder det — ikke fordi det "burde" være godt for helbredet. At åbne en bog af pligtfølelse holder sjældent længe. En hobby man ser frem til, bliver langt nemmere til en fast vane.

Hvor solide er disse konklusioner egentlig?

Studiet er et såkaldt observationsstudie. Forskerne ser på sammenhænge, men styrer ikke selv deltagernes livsstil. Derfor opstår altid spørgsmålet: har folk sjældnere alzheimer fordi de er aktive, eller er de aktive fordi deres hjerner i udgangspunktet er stærkere?

Deltagerne rapporterede selv deres fritidsaktiviteter, hvilket efterlader plads til hukommelsesfejl. Alligevel er sammenhængene så stærke, at mange demenseksperter tager studiet alvorligt. Det understøtter tidligere forskning, der viser, at uddannelse, udfordrende arbejde og sociale relationer hænger sammen med lavere demensrisiko.

Endnu større gevinst ved at kombinere aktiviteter

I praksis flyder mange sunde vaner sammen. Den der jævnligt spiller spil med andre, kombinerer mental udfordring med socialt samvær. Den der går til biblioteket til fods, får samtidig fysisk bevægelse. Denne ophobning af gode vaner ser ud til at være gavnlig: motion og et hjertevenligt kostmønster sænker alzheimerrisikoen yderligere.

Har man en travl hverdag, kan man starte i det små: et kvarters læsning efter aftensmaden, en ugentlig spilaften, et museumsbesøg én gang om måneden. Når aktiviteten føles som en fast del af ugen, kan man tilføje noget nyt. På den måde vokser hjernereserven stille og roligt — uden at det føles som et tungt sundhedsprojekt.