Her er risikoen for et skovflåtbid med Lyme størst i Frankrig

Tusindvis af franskmænd sendte skovflåter ind til forskere – resultatet var overraskende

Et stort borgerdrevet forskningsprojekt i Frankrig har afsløret, hvor skovflåter hyppigst bærer den bakterie, der forårsager Lyme-sygdom. Over 2.000 skovflåter, plukket direkte fra menneskelig hud, giver et langt skarpere billede af den reelle risiko end tidligere kortlægninger nogensinde har gjort.

Derfor er denne franske undersøgelse også relevant for danskere

Frankrig er et populært rejsemål for danskere, der elsker at vandre, campe eller køre rundt i autocamper. Netop den gruppe bevæger sig ofte i skovrige og landlige områder – præcis det miljø, som skovflåter foretrækker. En ny videnskabelig undersøgelse kortlægger nu, hvor i Frankrig de fleste smittede skovflåter befinder sig.

Forskere fra det franske forskningsinstitut INRAE gennemførte et stort deltagerbaseret projekt kaldet CiTIQUE. Mellem 2017 og 2019 deltog 26.000 frivillige fra hele Frankrig. Den, der blev bidt, fjernede skovflåten fra huden, lagde den i et lille rør og sendte det med posten til laboratoriet.

Den store styrke ved denne undersøgelse er, at hver enkelt analyseret skovflåt rent faktisk havde bidt et menneske på det pågældende tidspunkt – hvilket gør det muligt at kortlægge den virkelige infektionsrisiko.

Mere end 2.000 bidende skovflåter analyseret i detaljer

Af alle indsendingerne udvalgte forskerteamet 2.009 skovflåter til en grundig analyse. Det lyder måske beskedent sammenlignet med de 26.000 indberetninger, men antallet er stort nok til at afdække tydelige mønstre. Prøverne var desuden spredt over hele det franske fastland.

Fremgangsmåden adskiller sig markant fra den klassiske metode, hvor forskere trækker et hvidt klæde gennem buske for at indsamle skovflåter. I den slags studier er det uklart, om en skovflåt for nylig har bidt nogen, eller hvilke sygdomsfremkaldende organismer den reelt kan overføre.

I denne nye undersøgelse tilhørte 94 procent af skovflåterne én bestemt art: Ixodes ricinus. Det er den samme art, der findes i Danmark, og som herhjemme er ansvarlig for de fleste tilfælde af Lyme-sygdom.

Hver sjette skovflåt bærer Lyme-bakterien

Laboratorieanalysen viste, at 15,4 procent af de undersøgte skovflåter var smittet med en bakterie fra Borrelia-gruppen, som kan forårsage Lyme-sygdom. Med andre ord: cirka én ud af seks skovflåter bar potentielt Lyme.

• Samlet antal undersøgte skovflåter: 2.009
• Andel af arten Ixodes ricinus: 94%
• Skovflåter med Lyme-bakterie (Borrelia): 15,4%
• Skovflåter med mindst én sygdomsfremkalder: 27%

Det nationale gennemsnit fortæller dog langt fra hele historien. Forskerne fandt markante forskelle mellem regionerne. Visse områder har en langt højere andel smittede skovflåter end landsgennemsnittet, mens andre regioner scorer relativt lavt.

Store regionale forskelle inden for Frankrig

Undersøgelsen viser tydeligt, at Lyme-sygdom ikke er et jævnt fordelt problem. Flere regioner skiller sig klart ud som risikoområder, mens andre departementer foreløbig ser ud til at være mildere ramt.

Dataene viser blandt andet, at regionen Bourgogne-Franche-Comté ligger klart over det franske gennemsnit. I dette område – populært blandt vandrere og vinelskere – bærer en betydeligt større andel af skovflåterne Lyme-bakterien.

Regioner med lavere andele af smittede skovflåter omtales mindre udførligt i publikationen, men forskerne understreger, at intet område er fuldstændig "sikkert". Selv i strøg med lavere procenttal kan folk blive syge efter et bid.

Ikke én Lyme-bakterie, men femten varianter

Forskerne identificerede i alt femten forskellige Borrelia-arter i de franske skovflåter. Tre af dem forårsager størstedelen af infektionerne hos mennesker. Bemærkelsesværdigt er det, at forholdet mellem disse arter varierer betydeligt fra region til region.

I Normandiet dominerer eksempelvis Borrelia garinii, mens det i Paris-regionen primært er Borrelia afzelii, der er fremherskende. Disse varianter kan udløse forskellige symptomer. Den ene type giver relativt oftere neurologiske symptomer, den anden hyppigere hudproblemer eller ledsmerter.

Hvilken Lyme-variant der dominerer i et givet område, kan styre symptombilledet hos patienterne og afgøre, hvilke signaler de praktiserende læger bør holde ekstra øje med.

Hvorfor disse bakteriearter fordeler sig så forskelligt på tværs af landet, er endnu ikke fuldt ud forklaret. Den lokale dyrepopulation spiller sandsynligvis en rolle. Skovflåter smittes under et blodmåltid hos små pattedyr eller fugle, der fungerer som "reservoir". Ændrer sammensætningen af disse dyr sig, forskydes mønsteret af bakterier tilsvarende.

Mere end Lyme: én ud af fire skovflåter bærer andre sygdomsfremkaldere

Forskerne begrænsede sig ikke til Lyme-sygdom, men scannede skovflåterne for adskillige sygdomsfremkaldere på én gang. Her dukkede noget bekymrende op: 27 procent af skovflåterne bar mindst én sygdomsfremkalder – sommetider endda flere på samme tid.

Det betyder, at en del mennesker ikke kun risikerer Lyme, men også andre flåtbårne infektioner, såsom visse former for feber eller hjernehindebetændelse. Hvis nogen smittes med flere sygdomsfremkaldere samtidig, kan det forværre symptomerne og gøre sygdomsbilledet uklart.

Læger skal i sådanne tilfælde tage højde for kombinerede infektioner, hvor symptomer overlapper, og standardtest ikke altid viser det fulde billede. Det gør diagnostik og behandling betydeligt mere kompliceret.

Selv larver allerede smittede: vær på vagt tidligere

Et bemærkelsesværdigt resultat fra undersøgelsen er fundet af smittede skovflåtlarver. Larver udgør det allerførste livsstadium hos en skovflåt og har på det tidspunkt knap nok bidt nogen vært tidligere. Hidtil har mange eksperter antaget, at det primært er nymfer og voksne skovflåter, der udgør en fare.

Hvis larver alligevel viser sig at være smittede, peger det på to muligheder: enten overføres bakterien allerede via æggene, eller også smittes unge larver ekstremt hurtigt ved deres første blodmåltid. I begge tilfælde rykker det tidspunkt, hvor mennesker løber en risiko, tidligere frem i skovflåtens livscyklus.

At selv bittesmå larver kan overføre en infektion betyder, at ethvert mørkt punkt på huden fortjener seriøs opmærksomhed – uanset hvor lille det er.

Hvad gør de franske myndigheder med denne nye viden?

Med de nye og langt mere detaljerede kort kan sundhedsmyndighederne i Frankrig målrette deres oplysningsindsats langt bedre mod den lokale situation. I regioner med høje andele smittede skovflåter kan kampagner advare mere direkte – for eksempel via praktiserende læger, skoler og udendørs sportsorganisationer.

Læger får også bedre redskaber takket være disse data. De kan nu region for region vurdere, hvor stor sandsynligheden er for, at en patient udvikler Lyme eller en anden skovflåtsygdom efter et bid. Det hjælper ved beslutningen om at indlede antibiotisk behandling eller følge patienten tættere.

CiTIQUE-projektet er i mellemtiden ved at opbygge det, som forskerne selv kalder en "tiquothèque" – en voksende samling af skovflåter fra hele Frankrig, koblet til lokationsdata og indberetninger fra borgere. Hver ny indsendelse skærper kortlægningen og gør det muligt at udpege såkaldte hotspots helt ned på kommuneniveau.

Videnskab som enhver vandringsmand kan bidrage til

Den franske undersøgelse viser, hvor stærk borgervidenskab kan være. Uden de tusindvis af frivillige, der sendte deres skovflåter ind, ville dette detaljeniveau have været umuligt at opnå. Modellen kan relativt nemt overføres til andre lande, herunder Danmark og Sverige.

Ved aktivt at inddrage borgere i dataindsamlingen accelereres vidensopbygningen om infektionssygdomme. Kombineret med moderne DNA-teknikker i laboratoriet opstår der nærmest realtidskort over sygdomsfremkaldere, der spredes via insekter og skovflåter.

Hvad betyder dette for din næste ferie i Frankrig?

Hvis du planlægger at campere i de franske skove i sommer, behøver du ikke aflyse din rejse – men et par ekstra vaner kan gøre en stor forskel. Den centrale budskab fra den franske undersøgelse er ikke, at feriegæster skal blive hjemme, men at de bør forholde sig mere bevidst til skovflåter.

• Bær lukkede sko og lange bukser, når du vandrer i højt græs eller skov.
• Tjek hele kroppen grundigt efter en dag udendørs – herunder knæhaser, armhuler og bag ørerne.
• Fjern skovflåten så hurtigt som muligt med en særlig flåtpincet ved at trække direkte opad.
• Notér dato og sted for biddet, og hold huden under opsyn i de følgende uger.
• Kontakt en læge, hvis der opstår en ringformet rød plet eller influenzalignende symptomer.

For familier med børn kan det hjælpe at gøre "flåttjekket" til en fast del af aftenrutinen på campingpladsen. Børn befinder sig ofte tæt ved jorden og kommer derfor hyppigere i kontakt med skovflåter.

Selv uden for feriesæsonen er årvågenhed fornuftig. På grund af mildere vintre er skovflåter i store dele af Europa aktive en stadig større del af året. Både i Frankrig og i Danmark forskydes skovflåtsæsonen gradvist, hvilket øger den samlede risiko pr. år.

Den, der læser den franske undersøgelse grundigt, opdager endnu noget vigtigt: Lyme er ikke længere en sjælden uheldig hændelse, men en reel risiko i mange naturområder. Det betyder ikke, at hvert eneste bid fører til sygdom – men at vandring, havearbejde og camping kræver eftertanke. Med enkle forholdsregler og hurtig opmærksomhed efter et bid er chancerne stadig gode for, at du vender hjem fra den franske natur med kun gode minder.