Et tilfældigt uheld afslørede en skjult 'superkraft'
Ny forskning viser, at disse tilsyneladende skrøbelige insekter benytter sig af et bemærkelsesværdigt trick for at overleve vinternes oversvømmelser. De skifter over til en slags nødåndedræt under vand og klarer sig på den måde i dagevis.
Opdagelsen opstod ikke fra et nøje planlagt forsøg, men fra et simpelt uheld. Ved University of Guelph i Canada arbejdede forsker Sabrina Rondeau i 2020 med humledronninger, der blev holdt i kunstig dvale. De sad i små rør i et køleskab, designet til at efterligne kolde, fugtige vintre.
Da et køleanlæg begyndte at lække, fyldte rørene sig med vand i løbet af natten. Næste morgen havde fire dronninger flyder i vandet i over tolv timer. Rondeau gik ud fra, at de var druknet. Til hendes store overraskelse levede de alle stadig.
Det, der lignede et mislykket eksperiment, viste sig at være starten på en af de mærkeligste insekthistorier i mange år.
Forskeren besluttede at undersøge fænomenet systematisk. Hendes team sænkede i alt 143 humledronninger ned under vand i kolde omgivelser. De forblev nedsænkede i dagevis uden adgang til luft.
Resultaterne var opsigtsvækkende:
- efter 7 dage under vand levede hele 81% af dronningerne stadig
- enkelte individer overlevede endda 8 fulde dage under vand
- overlevelsesraten for den nedsænkede gruppe var højere end for humler, der befandt sig i luft under de samme kolde forhold
Det sidste punkt gør historien endnu mere bemærkelsesværdig: humledronninger klarede sig altså bedre i vand end på det tørre under identiske kolde betingelser.
Derfor kommer humler i kontakt med vand
Humledronninger tilbringer ikke vinteren i en rede omgivet af arbejdere. Efter sensommeren graver en befrugtet dronning sig ned på en beskyttet plads i jorden, typisk 10 til 20 centimeter dybt, og ligger der ubevægelig i månedsvis. I den periode lever hun udelukkende på sine fedtreserver.
Disse underjordiske kamre bliver stadigt hyppigere oversvømmet. Vådere vintre og kraftigere regnskyl mætter jordbunden i lang tid. Hvor kammeret tidligere blot blev fugtigt, kan det nu midlertidigt forvandle sig til en slags mudret vandboble. Hidtil antog man, at dette betød døden for mange dronninger.
De uventede laboratorieresultater passer pludselig logisk ind i dette billede: humledronninger er langt bedre rustet mod sådanne våde vintre, end man hidtil troede.
Sådan 'ånder' en humle under vand
Humler er ikke vandlevende dyr. De har ingen gæller og lever normalt udelukkende på land. Alligevel registrerede sensorer i undersøgelsen tydeligt udveksling af ilt og kuldioxid, mens dyrene befandt sig under vand. De holder altså ikke blot vejret.
1. Passiv iltoptagelse gennem panseret
En del af tricket ligger i kutikula — det hårde ydre lag på insektets krop. Dette panser er ikke fuldstændig lufttæt. Ved meget lav stofskifteaktivitet kan en lille mængde ilt fra det omgivende vand simpelthen diffundere ind i kroppen gennem dette lag.
2. En 'fysisk gælle' af luft og hår
Det andet mekanisme er mere ingeniøst. En humles krop er dækket af et tykt lag fine hår. Mellem disse hår sidder et tyndt luftlag fast, selv når dyret befinder sig under vand. Det danner en slags mini-dykkerklokke rundt om huden.
Ved grænsefladen mellem vandet og dette luftlag kan ilt fra vandet trænge ind i luftfilmen. Derfra når ilten frem til humlerens åndehuller, de såkaldte spirakler. Forskere betegner dette som en "fysisk gælle" — ikke en ægte gælle som hos en fisk, men et funktionelt overgangsområde, hvor gasudveksling finder sted.
3. En ekstremt langsom dvale-tilstand
Den vigtigste faktor er stofskiftet. Humledronninger i dvale sætter hele kroppen på minimumsforbrug. I kold luft producerer en dronning i gennemsnit 14,4 mikroliter CO₂ pr. time pr. gram kropsvægt. Placeres hun under vand, falder dette til ca. 2,35 mikroliter.
Stofskiftet falder til omkring en sjettedel af det normale niveau — som om humlen sætter sig selv i ultrasparemode.
Fordi energiforbruget falder så drastisk, har dyrene kun brug for meget lidt ilt. Den langsomme tilførsel via kutikula og luftfilm er da tilstrækkelig til at holde de basale funktioner kørende. Uden denne nedsættelse af stofskiftet ville dronningerne drukne inden for få timer.
Klimaforandringer: øgede risici, uventet modstandsdygtighed
Vådere vintre i Europa og Nordamerika har i årevis bekymret økologer. Bestøvere, herunder humler, er allerede under pres fra pesticider, mangel på blomster og sygdomme. Yderligere vinterdødelighed som følge af oversvømmelser så ud til at gøre situationen endnu værre.
De nye data tegner et mere nuanceret billede. Dette vandtrick giver humledronninger en bemærkelsesværdig buffer mod kortvarige eller middelslange oversvømmelser. I områder med stadig mere vandmættede jordlag kan det gøre forskellen mellem kollapsende bestande og endnu levedygtige populationer.
Det er dog fortsat uklart, hvor grænsen går. I laboratoriet er der testet op til otte dage. Ingen ved, om en dronning kan overleve to eller tre uger under vand, som det kan forekomme ved ekstremt våde vintre. Det er heller ikke undersøgt, om gentagne episoder — nogle dage under vand, derefter tørt, så en ny oversvømmelse — belaster dyrene mere end én lang sammenhængende periode.
Hvad koster dette overlevelsestrick på energikontoen?
Al den energi, en humledronning bruger om vinteren, stammer fra hendes fedtdepot. Det skal ikke blot række over dvalen, men også dække de første afgørende uger om foråret, hvor hun alene starter en rede, lægger æg og opfostrer de første arbejdere.
Langvarig nedsænkning kan påvirke energiforbruget. Stofskiftet falder ganske vist, men forholdene er ekstreme, og genopretning efter en sådan fase kan kræve ekstra energi. Hvis en dronning bruger for meget af sine fedtreserver, overlever hun måske frem til foråret, men mangler kræfterne til at opbygge en levedygtig koloni.
| Fase | Vigtigste energikilde | Risiko for dronningen |
|---|---|---|
| Dvalens begyndelse | Opbyggede fedtreserver fra sensommeren | Utilstrækkeligt fedt → overlever ikke hele vinteren |
| Under vand | Meget langsomt forbrug af samme reserver | For lang nedsænkning → udmattet ved opvågning |
| Forårsetablering af rede | Sidste fedt + første nektar og pollen | For lidt energi → reden bryder for tidligt sammen |
Rondeau og kollegerne planlægger i opfølgende forskning at veje dronningernes fedtdepoter før og efter en undenvandperiode. På den måde kan man præcist kortlægge, hvor stor en energiregning dette overlevelsestrick medfører.
Hvad betyder dette for andre insekter og for haver?
Mange andre bestøvere overvintrer ligesom humler i jorden, for eksempel solitære bier og visse svirrefluer. Hvis humledronninger besidder et sådant vandtrick, er det nærliggende at antage, at andre arter også har overraskende strategier til at håndtere vandmættet jord.
For naturforvaltere og haveejere giver dette nogle praktiske opmærksomhedspunkter:
- efterlad om efteråret og vinteren stykker med bar, uforstyrret jord, hvor dronninger kan grave sig ned
- undgå kraftig jordbundsbearbejdning og dyb gravning i våde perioder
- indret haver og parker, så vand midlertidigt kan stå, men ikke bliver stående i uger på præcis samme sted
- kombiner blomsterrige bede med højere, bedre drænende zoner til overvintring
I landbrugsområder kan det hjælpe bevidst at holde markkanter og skråninger en smule højere og tørrere, mens lavere liggende arealer må tilbageholde vand. Derved opstår et mosaiklandskab, hvor humledronninger har flere muligheder for at finde et sikkert skjulested.
For den nysgerrige naturiagttager afslører denne historie noget andet: bag enhver humle, der om foråret summer hen over en krokus, gemmer sig en vinter fuld af akrobatik, som vi sjældent tænker over. Et dyr på under et gram, der kan overleve en uge under vand, viser, hvor fleksibelt livet kan være — så længe forholdene ikke ændrer sig for hurtigt og for drastisk.
