Et nyt russisk netværk skal levere internet til hele verden
Med en første lille gruppe satellitter i lav kredsløbsbane ønsker Moskva at bygge sit eget alternativ til SpaceX's Starlink. Den russiske rumfartsvirksomhed Bureau 1440 har sendt seksten satellitter i kredsløb om Jorden og tager dermed skridtet fra testfase til opbygningen af et kommercielt kommunikationsnetværk.
Det er den første synlige milepæl i et ambitiøst projekt, der i løbet af de kommende år skal resultere i hundredvis af satellitter. Med denne opsendelse bevæger Rusland sig fra eksperimenter til anlæggelsen af et egentligt bredbåndsnetværk via rummet — uafhængigt af vestlige udbydere.
Det nye system er en del af programmet Rassvet, et initiativ der skal vokse til et nationalt satellitinternetnetværk med høje hastigheder og global dækning. Målet er at levere noget sammenligneligt med det, Starlink allerede tilbyder i dag — men under fuldstændig russisk kontrol.
Sammenlignet med Starlink: David over for Goliat
Talsmæssigt halter Bureau 1440 stadig langt bagud i forhold til SpaceX. Starlink råder globalt over cirka 10.000 satellitter, der leverer internetforbindelser til store dele af verden — fra skibe og boreplatforme til afsides landsbyer og konfliktområder.
Den russiske startup befinder sig blot i begyndelsen af den kurve. Alligevel præsenterer Bureau 1440 en aggressiv vækstplan med titusindvis af planlagte opsendelser i de kommende år. De første seksten satellitter tjener primært til at afprøve netværket og de nødvendige jordstationer i praksis og gradvist skalere systemet op.
Derfor handler Rusland nu
At udviklingen accelererer, har en klar geopolitisk forklaring. Starlink spiller en afgørende rolle i krigen i Ukraine. Via terminaler på jorden holder ukrainske enheder kontakt, styrer droner og udveksler efterretninger. Moskva har set på, hvordan et kommercielt amerikansk netværk er vokset til en kritisk militær faktor.
SpaceX har siden indført en såkaldt "whitelist": anerkendte ukrainske terminaler holdes online, mens russisk udstyr blokeres. Ifølge flere rapporter ramte det direkte den russiske hær, fordi forbindelser, der tidligere var i brug, faldt ud eller blev ustabile.
Krigen i Ukraine viste Moskva på smertelig vis, hvor meget magt en privat udbyder af satellitinternet har over kommunikation i et konfliktområde.
Ambition: 900 satellitter inden 2035
Den russiske rumfartsorganisation Roskosmos har præsenteret storstilede planer. Direktør Dmitry Bakanov har tidligere talt om et netværk med over 900 satellitter i lav kredsløbsbane inden 2035. Allerede på kort sigt sigter Rusland mod kommerciel anvendelse.
Ifølge planer offentliggjort via russiske medier skal følgende ske:
- Fra næste år arbejdes der med cirka 250 operationelle satellitter;
- Den samlede konstellation vokser mod 900 enheder omkring midten af 2030'erne;
- Netværket skal betjene både civile brugere — virksomheder, skibsfart og afsides regioner — samt staten og militæret.
Tidsplanen er ambitiøs, især i lyset af de teknologiske og finansielle udfordringer. Men den politiske vilje i Moskva synes fast, delvis drevet af sanktioner og ønsket om teknologisk suverænitet.
Milliardinvestering i et suverænt netværk
Til opbygningen af Rassvet afsætter den russiske stat cirka 1,26 milliarder dollar. Bureau 1440 lægger ifølge de nuværende planer yderligere 4 milliarder dollar fra egne midler til frem mod 2030. Dermed opstår et samlet budget på over 5 milliarder dollar til raketopsendelser, satellitproduktion, jordstationer og software.
| Part | Rolle | Planlagt investering | Periode |
|---|---|---|---|
| Den russiske stat | Grundinfrastruktur, regulering, militær anvendelse | 1,26 milliarder dollar | Kommende år |
| Bureau 1440 | Udvikling og drift af satellitnetværket | 4 milliarder dollar | Frem til 2030 |
Til sammenligning anslås den samlede investering i Starlink til mange milliarder mere, fordelt over en længere periode og med adgang til et langt større kommercielt marked. Alligevel understreger det russiske budget, at Moskva behandler projektet som en strategisk prioritet — ikke som et eksperiment.
Rummet bliver travlere og mere følsomt
Med fremkomsten af en russisk modspiller vokser antallet af megakonstellationer i rummet yderligere. Ud over Starlink arbejder også OneWeb, Amazon Kuiper og kinesiske aktører på egne netværk. Kredsløbsbanen bliver stadigt mere overfyldt, hvilket øger risikoen for kollisioner og rumaffald.
De russiske satellitter bevæger sig i baner, der delvist ligger tæt på Starlinks. Det kræver omhyggelig koordinering og konstante banemanøvrer for at minimere risici. Internationale aftaler om oprydning af udtjente satellitter halter stadig bagud i forhold til virkeligheden i rummet.
Flere kommercielle og nationale netværk rundt om Jorden betyder ikke kun hurtigere forbindelser, men også øget konkurrence om frekvenser, kredsløbspladser og politisk indflydelse.
Strategisk våben og kommercielt produkt på én gang
Et eget satellitnetværk giver Rusland mere end blot internetadgang på afsides steder. Det drejer sig om:
- Militær kommunikation uafhængig af vestlig infrastruktur;
- Støtte til droner, radar- og navigationssystemer;
- Kontrol over informationsforsyningen inden for og uden for landets grænser;
- Nye kommercielle tjenester til virksomheder, skibsfart og luftfart.
For Rusland udgør det en måde at reducere amerikanske teknologivirksomheders indflydelse. Samtidig skal netværket tiltrække nok betalende kunder til på sigt at blive rentabelt — eksempelvis via samarbejder med lande, der nærer ringe tillid til vestlig infrastruktur.
Hvad satellitinternet kan betyde for almindelige brugere
For borgere og virksomheder handler satellitinternet primært om dækning, der, hvor glasfiber eller mobil 5G knap nok er tilgængeligt. Landbrug i afsides egne, forskningsstationer i polarområderne eller skibe til søs kan via sådanne netværk alligevel benytte cloudtjenester, videoopkald eller sikrede datastrømme.
I teorien kan en ekstra udbyder som Bureau 1440 skærpe konkurrencen og på sigt føre til lavere priser og større valgfrihed. I praksis spiller geopolitik, eksportrestriktioner og sanktioner imidlertid en rolle. Det er derfor langt fra sikkert, at dette russiske netværk nogensinde vil være lovligt tilgængeligt i Europa.
Forklaring: Hvad er en lav kredsløbsbane?
Lav kredsløbsbane — ofte kaldet LEO (Low Earth Orbit) — betyder, at satellitter kredser om Jorden i en højde af blot nogle hundrede kilometer. Det har flere konkrete konsekvenser:
- Afstanden til Jorden er lille, hvilket begrænser signalforsinkelsen og får internettet til at føles "hurtigere".
- Satellitter flyver hurtigere rundt, så en konstellation kræver mange enheder for at sikre kontinuerlig dækning.
- Når en satellit svigter, kan den relativt hurtigt trænge ind i atmosfæren og brænde op, hvilket begrænser mængden af rumaffald.
Til anvendelser som onlinespil, videoopkald eller fjernstyring af maskiner er den lave forsinkelse en stor fordel sammenlignet med klassiske geostationære satellitter, der befinder sig i langt større højder.
For dem, der ønsker at følge udviklingen tæt, er der særligt tre forhold at holde øje med: hvor mange satellitter Bureau 1440 rent faktisk formår at opsende hvert år, hvilke lande der giver tilladelse til at udbyde tjenesten, og hvordan de øvrige store aktører i rumindustrien reagerer på et nyt og tydeligt politisk farvet netværk.
