Fra 'Pokémon med skydevåben' til endnu en klon
Efter balladen om Palworld, der allerede lignede Pokémon påfaldende meget, dukker der nu et nyt spil op på scenen. Pickmon er et survival-spil, der uden omsvøb låner elementer fra begge populære titler. Timingen er særligt pikant, for den juridiske kamp om påstået plagiat fra Palworld er stadig ikke afgjort.
Da Palworld slog igennem, blev det hurtigt stemplet som "Pokémon med skydevåben". Spillere genkendte straks velkendte monstre, indsamlingsmekanikker og en lignende farverig stil – kombineret med skydevåben, basebyggeri og arbejdssystemer, der minder om slavedrift.
Nintendo gik rettens vej og anklagede Palworld-udvikleren Pocketpair for plagiat. På trods af stor harme blandt spillere og udviklere har sagen endnu ikke resulteret i en klar dom. Det er juridisk set langt sværere at bevise, at et spil reelt er et plagiat, end det ser ud på de sociale medier.
Ind i dette juridiske niemandsland træder nu Pickmon. Survival-spillet til pc udvikles af studiet PocketGame med udgiveren Networkgo i ryggen. Et enkelt kig på de første skærmbilleder afslører straks, hvorfor spillet får øjenbrynene til at løfte sig.
Pickmon ligner en hybrid: monsterdesignene kalder Pokémon frem i erindringen, mens gameplayet tydeligvis er inspireret af Palworlds opskrift.
Hvad er Pickmon egentlig for et spil?
Pickmon præsenteres som et survival-spil i en åben verden. Spillere udforsker et stort landskab, indsamler råmaterialer, bygger en base og samarbejder med små væsener – de såkaldte Pickmons – som man kan sende ud på forskellige opgaver.
- Du kan fange Pickmons med særlige kort
- Du træner dem og lader dem kæmpe for dig
- Du sender dem ud for at udvinde materialer
- Du bruger dem til at udvide og forsvare din base
Det lyder bekendt: at fange, træne og lade væsener kæmpe stammer direkte fra Pokémon-formlen. Det ekstra lag, hvor de arbejder med byggeri, minedrift og forsvar, minder til gengæld stærkt om arbejdssystemerne fra Palworld.
Ifølge spillets beskrivelser handler Pickmon om at overleve i et fjendtligt miljø, mens man samtidig opbygger en hær af væsener. Spillerne skal fordele knappe ressourcer mellem eget udstyr, baseudvikling og væksten af deres Pickmon-hold.
Monstre der ser mistænkeligt kendte ud
Den største debat drejer sig om monstrenes visuelle udtryk. I de offentliggjorte billeder genkender fans tydelige ekkoer af velkendte væsener fra eksisterende spil.
Et drage-lignende væsen ligner eksempelvis Charizard fra Pokémon slående meget – samme farver, holdning og silhuet. Et andet monster minder om Anubis fra Palworld med et tilsvarende design hvad angår rustning og kropsbygning. Navnene er ændret, og detaljerne er justeret en smule, men inspirationskilden er svær at overse.
Det rejser spørgsmålet: hvornår er noget stadig "inspireret", og hvornår nærmer det sig en direkte kopi? Spilindustrien har i årtier lånt flittigt fra hinanden. Battle royale, roguelike, åben verden, crafting – næsten alle succesfulde koncepter overtages hurtigt af andre.
Pickmon bevæger sig tæt på den grænse, hvor mange spillere begynder at bruge ordet plagiat, mens jurister er nødt til at se meget mere specifikt på konkrete elementer.
Hvorfor der (foreløbig) ikke er nedlagt forbud
Sagen Palworld mod Pokémon viste allerede, at rent visuelle ligheder ofte ikke er nok til at vinde juridisk. Dommere ser på specifikke, beskyttede elementer: dokumenteret kopieret kode, unikke mekanikker med patentbeskyttelse eller genkendelige figurer og navne.
Et klassisk eksempel: den måde man kaster en bold for at fange et væsen på, er juridisk mere følsom end et generisk "monsterfanger-spil". Der eksisterer patenter på netop den kastemekanik, og det tvang allerede Palworld til at ændre sin fangemetode.
Pickmon forsøger at omgå den risiko på sin egen måde. I stedet for at kaste bolde bruger man kort til at fange væsener. I markedsføringen fremhæves dette kraftigt som noget fundamentalt anderledes – uanset hvor tyndt den forskel føles for mange spillere.
Kort i stedet for bolde
Ved at bruge kort kan studiet argumentere for, at deres fangemekanik er grundlæggende forskellig. Animation, interface, timing og interaktion præsenteres anderledes end i Nintendos kendte spil. Juridisk set kan det udgøre en vigtig forskel, selv om spilleoplevelsen stadig minder stærkt om Pokémon.
Det betyder ikke, at Pickmon er helt ude af farezonen. Hvis Nintendo eller Pocketpair mener, at specifikke monstre ligner deres egne kreationer for meget, findes der stadig andre juridiske veje – eksempelvis via ophavsret til karakterdesign. Indtil videre er der dog ikke annonceret nogen retssag.
Ingen udgivelsesdato, men masser af spørgsmål
Pickmon har på nuværende tidspunkt ingen fastsat udgivelsesdato. Spillet er planlagt til pc, formentlig via digitale platforme. Om spillere nogensinde får det i hænderne, afhænger delvist af, hvor aggressivt de større aktører vælger at reagere.
Skulle en af de involverede virksomheder – Nintendo eller Palworld-udvikleren Pocketpair – opbygge en solid juridisk sag, kan projektet falde til jorden allerede i den tidlige fase. For et lille studie udgør en sådan trussel en enorm risiko; udgifterne til en langvarig retssag kan i sig selv være fatale, inden et eneste eksemplar er solgt.
| Spil | Kernconcept | Hvad ligner det? |
|---|---|---|
| Pokémon | Fang monstre med bolde, turbaserede kampe, ungdomseventyr | Urkilden til "monsterfanger"-genren |
| Palworld | Survival, basebyggeri, monstre med skydevåben og arbejdssystemer | Ligner visuelt og tematisk stærkt Pokémon |
| Pickmon | Åben-verden-survival med monstre, kort og basebyggeri | Føles som en blanding af Pokémon og Palworld |
Kopier som forretningsmodel
Pickmons fremkomst viser, at vellykkede kontroverser i sig selv kan fungere som et forretningsgrundlag. Palworld fik ekstra opmærksomhed præcis på grund af plagiatanklagerne. Sammenligningsvideoer gik viralt, diskussionerne blusede op, og salgstallene fulgte med.
Udviklere ser den effekt og spørger sig selv: hvor går grænsen for, hvad man stadig kan tillade sig uden at blive fjernet fra de digitale butikker? Et spil, der balancerer på kanten, genererer gratis omtale – præcis det et lille studie ofte har brug for.
For spillerne har det to sider. På den ene side opstår der flere variationer over en elsket formel. Den, der ikke kan få nok af at indsamle væsener og bygge baser, kan snart vælge mellem flere titler. På den anden side risikerer udbuddet at blive udvandet, fordi studier hellere imiterer end fornyer.
Hvad spillere kan holde øje med
Den, der vil danne sig en selvstændig mening om Pickmon og lignende spil, kan se på nogle konkrete punkter:
- Ligner monsterdesignet blot eksisterende væsener, eller er idéen reelt anderledes?
- Tilbyder gameplayet nye systemer, eller er det primært en blanding af kendte greb?
- Føles spillets verden original hvad angår stemning, fortælling og musik – eller mest genkendelig?
- Præsenteres spillet ærligt, eller vil det primært snylte på andres varemærke?
Mange spillere er villige til at prøve en klon, hvis den tilføjer noget eget – for eksempel en mere rå survival-oplevelse eller dybere bygningsmuligheder. Hvis alt derimod føles som en tynd kopi, mister publikum hurtigt interessen – somme tider hurtigere end en dommer kan nå at afsige dom.
Juridiske gråzoner i spilverdenen forklaret
Rettigheder i forbindelse med spil er ofte forvirrende for udenforstående. Et par grundlæggende begreber hjælper med at sætte diskussionerne om Palworld og Pickmon i perspektiv.
Ophavsret beskytter konkrete udtryk som specifikke figurer, dialoger, grafik og musik. En drage må sagtens optræde i tusindvis af spil; det er først når form, farvepalette og stil er kopieret næsten identisk, at ophavsretten kommer i spil.
Patenter er sjældnere i spilbranchen, men eksisterer eksempelvis inden for unikke hardwarefunktioner eller spilmekanikker. Den måde, man fanger et væsen på – komplet med interface og interaktion – kan i teorien være patenteret.
Varemærkeret beskytter navne og logoer. En "Pikachon" i gul museform med røde kinder og lynangreb ville hurtigt skabe problemer, selv hvis gameplayet var helt anderledes.
Pickmon bevæger sig præcis mellem disse linjer: genkendelig stemning, lignende rolle for monstrene, men netop nok af forskelle i navne, mekanikker og detaljer til at holde sig lige uden for farezonen. Om det holder på lang sigt, vil først vise sig, når spillet nærmer sig udgivelse – eller når en stor udgiver beslutter, at lighederne trods alt er gået for vidt.
